Underklassens børn skal overpræstere for at få adgang til gymnasiet

Alle børn skal have lige vilkår for at komme i gymnasiet, uanset deres forældres uddannelsesbaggrund. Ellers udelukkes underklassen fra den demokratiske samtale.  
I debatten om regeringens gymnasiereform dominerer spørgsmålet om, hvor højt et karaktergennemsnit man skal have med sig fra folkeskolen, for at blive lukket ind på gymnasiet. Det tegner til, at færre skal gå i gymnasiet. Dem der ikke længere skal i gymnasiet, er dem hvis forældre heller ikke selv gik i gymnasiet.

Hvis ingen af dine forældre har en højere uddannelse end folkeskolen, fortæller statistikken, at du vil få i gennemsnit 3,7 i matematisk problemløsning i folkeskolens afgangseksamen. For fremtiden skal du have 4 for at blive lukket ind på gymnasiet, hvis det står til regeringen (6 hvis det står til Dansk Folkeparti og 7 hvis det står til Liberal Alliance).


Kilde: Folkeskolen.dk

Forslaget vil ramme ekstra hårdt i Danmark, for folkeskolen er ringere til at producere mønsterbrydere end gennemsnittet af OECD lande. I Danmark er det kun 6 procent af den socialt dårligst stillede fjerdedel af eleverne, der får karakterer, der ligger i den bedste fjerdel. I OECD samlet er det 7,7 procent af eleverne, der er mønsterbrydere, og i Finland er det 11,4 procent.

Kilde: OECD

For at opsummere: Du bliver straffet for at være født af lavt uddannede forældre. Du er forudbestemt til at klare dig dårligere i skolen. I Danmark er der tilmed ringere sandsynlighed for, at der bliver rettet op på det. Og derfor skal du ikke have lov til at gå i gymnasiet.

Adgangskrav skal afhænge af forældres uddannelse
Det kan synes uretfærdigt. Og det er det også. Hvorfor er det kun underklassens børn der skal overpræstere, for at få adgang til gymnasiet? Der burde være lige vilkår for alle.

For at sikre social retfærdighed i adgangskravet til gymnasiet, vil jeg foreslå en adgangsbegrænsning, der sikrer, at det kun er dem, der klarer sig bedre end gennemsnittet for deres socioøkonomiske referenceramme, der kan få adgang.

Hvis du til Folkeskolens afgangseksamen kun får 7, har du dermed diskvalificeret dig selv til at gå i gymnasiet

Sagt på jævnt dansk: Hvis ingen af dine forældre har anden uddannelse end folkeskolen, vil din karakter i matematisk problemløsning som nævnt være i gennemsnit 3,7. For at få adgang til gymnasiet skal du derfor præstere bedre end 3,7. Hvis du får 4 eller mere, har du demonstreret, at du har potentialet til at sætte dig ud over den skæbne som din arv og dit miljø har udstukket for dig, og du er derfor værdig til at gå i gymnasiet.

Er en af dine forældre derimod universitetsuddannet, vil din karakter i matematisk problemløsning være 7,9 i gennemsnit. Hvis du til Folkeskolens afgangseksamen kun får 7, har du dermed diskvalificeret dig selv til at gå i gymnasiet. Du har ikke formået at indløse det potentiale, du er blevet givet ved at have forældre, der kan hjælpe dig med dine lektier og med at knække uddannelsessystemets sociale koder. Din svage motivation rækker ikke til gymnasiet.

Dansk Folkeparti overbød DI
Med dette forslag er der nu reelt lige muligheder for adgang til gymnasiet, uanset elevers sociale baggrund. Lige muligheder for alle. Det var jo det vi ville opnå. Var det ikke? Kan nogen huske hvorfor det var så vigtigt, at udelukke de lavere socialklasser fra gymnasiet?

Skulle der være nogen, der i denne ophedede debat har glemt, hvad der oprindeligt var begrundelsen for, at udelukke unge fra at gå i gymnasiet, vil jeg gerne minde om, at ideen oprindelig er udklækket hos DI. Interesseorganisationen der tidligere var kendt som Dansk Industri.

DI udsendte i maj 2014 en rapport kaldet ”Mange unge bruger ikke gymnasiet til noget”, hvori de skrev, at flere unge i en nær fremtid ikke vil bruge deres gymnasieuddannelse til noget. Dels fordi de ikke gennemfører, dels fordi de ikke tager en videregående uddannelse efterfølgende.

Dette anså DI for stort spild af skattekroner, og foreslog derfor, at elever med et karaktergennemsnit på under 4 fra Folkeskolens afgangsprøve skulle udelukkes fra gymnasiet, og dermed berøves muligheden for at tage en videregående uddannelse i det hele taget. Moralen er vist noget i retning af, ”hvis du ikke spiser din dessert, får du slet ingen frokost.”

Efter offentliggørelsen af rapporten fik DI straks stor presseomtale, opbakning på lederplads i dagspressen, og tilslutning fra de traditionelle borgerlige partier. Overraskende var det derimod, at DF – der efter eget udsagn står til venstre for Socialdemokratiet på fordelingspolitikken – overbød DI, og forlangte at elever med et gennemsnit på under 6 skulle formenes adgang til gymnasiet. Et forslag der – hvis det gennemføres – vil lukke stort set alle gymnasier i de landsdele, hvor DF nyder størst vælgertilslutning.

Underklassen udelukkes fra demokratisk samtale
Nu har kampagnen stået på i to år, og man må sige at DI har fået etableret det der, i undervisningen i samfundsfag på gymnasiet, kaldes en hegemonisk diskurs. Det er simpelthen lykkedes DI at italesætte det som et problem for samfundet (læs = skatteyderne), hvis elever der har gået i gymnasiet ikke får sig en videregående uddannelse.

Samtidig har DI fået os til at glemme, at formålet med gymnasiet ikke kun er at sende de unge videre i uddannelsessystemet. Få er de, der i dag stemmer i med Grundtvig, der spurgte om lyset var for de lærde blot.

Man går ikke kun i gymnasiet, for at kunne blive en topkvalificeret medarbejder i erhvervslivet

Man går ikke kun i gymnasiet, for at kunne blive en topkvalificeret medarbejder i erhvervslivet. Man går i gymnasiet for at blive klædt på til at være samfundsborger. I gymnasiet får man de nødvendige kompetencer til at kunne deltage i den store demokratiske samtale, der hele tiden pågår i et dynamisk samfund.  Men det koster.

Her er det mit synspunkt, at det vil være forkert, at udelukke underklassen adgang til den store demokratiske samtale i fremtiden. Det risikerer ganske simpelt at underminere det nationale sammenhold, og opbakningen til de demokratiske institutioner.

 

Balder Asmussen er historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook