Den selvejende daginstitution er under pres

Analyse: På otte år er næsten hver anden selvejende daginstitution forsvundet. Samtidig er de private institutioner på hastig fremmarch. Kommunale centraliseringer ser ud til at bære en del af ansvaret for udviklingen.
Det danske landskab for daginstitutioner er under forandring. Den traditionsrige danske selvejemodel er under kraftigt pres, mens antallet af private daginstitutioner skyder i vejret. Samtidig betyder kommunale centraliseringer, at antallet af børn per institution stiger drastisk.

Selvejemodellen går tilbage til tiden før kommunerne for alvor begyndte at interessere sig for børnepasning, og selv efter at kommunerne kom på banen, har selvejemodellen i årtier stået som et ligeværdigt alternativ til den kommunale daginstitution, et alternativ der sikrer forældrene større medindflydelse og medbestemmelse over den daglige ledelse af institutionen.

Selvejemodellen er derfor også blevet set som et udtryk for den danske tradition med et aktivt forenings- og civilsamfundsmæssigt engagement. Men nu ser modellen altså ud til at blive klemt mellem de private institutioner og de kommunale institutioner. Eller civilsamfundet, der klemmes mellem marked og stat/kommune, om man vil.

Private kan have overhalet selvejende
På otte år er er antallet af selvejende daginstitutioner i Danmark næsten halveret. Hvor der tilbage i 2007 var 1169 selvejende vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og aldersintegrerede institutioner, var tallet i 2014 faldet til 655. Det er et fald på 44 procent. Til gengæld er antallet af private daginstitutioner mere end fordoblet, fra 246 til 518 daginstitutioner. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

daginstitutioner1

Samlet set udgør de selvejende institutioner nu knap 17 procent af det samlede antal daginstitutioner i Danmark, mod knap 24 procent i 2007. Omvendt er de private institutioner gået frem, fra 5 procent i 2007 til nu at udgøre over 13 procent. Andelen af kommunale institutioner har ligget stabilt omkring 70 procent. Hvis udviklingen fra årene forud for 2014 er fortsat efter 2014, så har vi på nuværende tidspunkt formentlig flere private daginstitutioner i Danmark, end vi har selvejende daginstitutioner.

Da de private institutioner i gennemsnit er mindre end de selvejende, er der fortsat markant flere børn, som er indskrevet i en selvejende institution, end i en privat institution. Men også her går udviklingen entydigt imod flere børn i private institutioner på bekostning af selvejende.

Centralisering har ramt selvejende institutioner hårdest
En del af udviklingen kan forklares med, at de selvejende institutioner, ligesom de kommunale institutioner, er blevet større. Det har været en bevist effektiviseringsstrategi fra mange kommuner, ofte under henvisning til ’bæredygtighed’, at samle børnene på færre og større enheder, hvilket har fået det samlede antal af både kommunale og selvejende institutioner til at falde grundet lukninger og sammenlægninger.

Hvor der i 2007 i gennemsnit var 59 børn per kommunale daginstitution, var tallet i 2014 vokset til 77 børn. For selvejende er udviklingen næsten tilsvarende, fra 54 til 76. Antallet af selvejende institutioner er dog relativt set faldet dobbelt så meget som antallet af kommunale – 44 procent for de selvejende mod 22 procent for de kommunale. Centraliseringen er altså gået hårdere ud over de selvejende, end de kommunale institutioner.

daginstitutioner2

Netop centraliseringen, nedlæggelsen af mindre institutioner og oprettelsen af de såkaldte ”mega-institutioner” kan være en væsentlig del af forklaringen på, at de private institutioner er på fremmarch i disse år.

”Når kommunerne skærer daginstitutioner bort, bliver forældrene vrede, og derfor vælger de at oprette deres egen institution”, forklarede Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, sidste år til magasinet Børn & Unge.

Ser man på tallene, er der meget der taler for, at netop ønsket om at bevare en mindre, lokal daginstitution kan være årsagen til de mange nye privatinstitutioner. I privatinstitutionerne var det gennemsnitlige antal af børn i 2014 på blot 36 – altså mindre end det halve i forhold til de kommunale og de selvejende institutioner.

Private daginstitutioner fik etableringsret i 2005
Ud over oprettelsen af nye institutioner kan også de eksisterende selvejende institutioner, der frygter at blive lukket af kommunen, omdanne sig til private institutioner, som kommunen ikke kan lukke. Det skyldes, at selvejende institutioner er afhængige af kommunens velvilje, hvilket de private institutioner ikke er.

I 2005 fik de private dagsinstitutioner en såkaldte etableringsret. Det betyder, at alle i princippet kan starte en privat daginstitutioner og modtage et tilskud fra kommunen, der svarer til det tilskud, der gives per barn i en kommunal daginstitution. Institutionen skal dog leve op til en række krav, der er fastsat i både lovgivningen og af den enkelte kommune. Er der overskud i institutionen, kan ejeren trække overskuddet ud som profit.

Selvejende daginstitutioner har derimod ikke nogen etableringsret, men skal drives efter en aftale med kommunen. Til gengæld får de selvejende institutioner så henvist børn gennem den kommunale pladsanvisning. Det kommunale tilskud er det samme som til private og kommunale institutioner.

De selvejende institutioner er altså en del af kommunens dagtilbudsservice, men modsat de kommunale institutioner, der ejes af kommunen, så ejes de selvejende institutioner af forældrene i institutionen. Her er det forældrene der ejer institutionen, og forældrebestyrelsen har derfor også markant mere at skulle have sagt end tilfældet er i en kommunal daginstitution. Det handler især om pædagogisk profil, økonomiske prioriteringer, ansættelse af personale og meget mere.

Konstruktionen betyder dog også, at kommunerne har mulighed for at lukke de eksisterende selvejende daginstitutioner, eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer i kommunen. Kommunerne har derimod ikke mulighed for at gribe ind over for de private institutioner, grundet den private etableringsret.

Kommuner fremprovokerer vækst i private institutioner
Meget tyder altså på, at kombinationen af etableringsret for de private institutioner og de kommunale centraliseringer betyder, at den selvejende model er under kraftigt pres, måske ligefrem under afvikling.

Der foregår i øjeblikket rundt om i en række kommuner en fortsat 'strukturtilpasning', blandt andet på grund af pressede budgetter, hvor kommunerne forsøger at spare penge ved at sammenlægge institutioner. Meget tyder derfor på, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år.

Det paradoksale er, at kommunerne i deres forsøg på at spare penge og skære ned i antallet af kommunale og selvejende daginstitutioner, faktisk selv er med til at fremprovokere væksten i private institutioner, hvilket igen gør det sværere for kommunen at foretage en samlet planlægning og prioritering af de økonomiske midler mest effektivt. Taberen bliver den selvejende model med det civilsamfundsmæssige sigte.


Flere artikler om emnet

Annonce