Offentligt ansatte er velfærdens forkæmpere

Når opbakningen til det offentligt finansierede velfærdssamfund i disse år falder, skyldes det ikke forkælede offentlige ansatte. Tværtimod skal fagbevægelsen være med til at sikre bedre rammer for, at de offentlige ansatte kan opfylde velfærdssamfundets formål.
Den 30. april havde debattøren Ove Kaj Pedersen et interview i Politikken, hvor han kort sagt sviner de offentlige ansatte til. Han beskylder offentlige ansatte og især de faglige organisationer, der organisere de offentlige ansatte, for at misbruge børn, patienter og borgere for at sikre bedre arbejdsvilkår for til sig selv.

Hans pointe er klar: Har vi i Danmark ikke offentlige ansatte, der kæmper for fællesskabet, så smuldre velfærdssamfundet væk. Og jeg vil faktisk starte dette indlæg med noget så kætterisk, som at give Ove Kaj Pedersen ret.

Jeg vil faktisk starte dette indlæg med noget så kætterisk, som at give Ove Kaj Pedersen ret

Pædagoger, lærer, sygeplejersker, SOSU'er og Socialrådgiver er og skal være fællesskabets og velfærdssamfundets forkæmpere. Vi skal kæmpe for velfærdssamfundet og ikke mindst borgerne i det. Vi skal kæmpe mod unødig bureaukrati, mod åndssvage kommercielle koncepter, der tænker på pengene før de tænker på målet, mod udhulingen af den professionelle faglighed som klientgøre borgerne og mod besparelser, der rammer kerneydelsen så vi får mindre lighed i Danmark.

Men vi skal også kæmpe mod folk som Ove Kaj Pedersen, der tror, at budgetloven og et par økonomiværktøjer fra Finansministeriet er formlen til at sikre velfærd og mere lighed i Danmark. For det er sgu også for simpelt.

Velfærdssamfundet lever ikke længere op til folks forventinger
Men hvis vi nu alligevel et øjeblik går udfra, at Ove Kaj rent faktisk har de bedste intentioner i verden og er bekymret for velfærdssamfundet, for det tror jeg faktisk, han gør, ja så deler jeg faktisk også hans bekymring. For på trods af at samfundets anerkendelse af pædagoger og andre offentlige ansatte stiger, så mister det offentligt finansierede velfærdssamfund i disse år alligevel opbakning.

Og i takt med at opbakningen til velfærdssamfundet daler, så daler troen på, at vi med en rigtig samfundsmodel kan sikre lighed og ordentlige forhold for alle menneskerne deri. Og det er efter min mening den største udfordring.

Når nu anerkendelsen af de offentlige ansatte arbejde er stigende, tør jeg godt påstå, at den faldende opbakning til fællesskabet nok snarere end krævendende, klynkende offentlige ansatte skyldes, at velfærdssamfundet er for slidt og ikke længere lever op til de forventninger, vi som befolkning har, når vi betaler så høj en skat.

Offentlige ansatte i Danmark passer så godt på fællesskabet, at de helt glemmer sig selv

Så selvom jeg ikke vil sige mig selv fri for at mene, at eksempelvis de praktiserende læger, som Ove Kaj fremhæver i sin artikel, er nogle forkælede brokkehoveder, så bliver jeg godt gal i skralden, når enkeltindivider eller små gruppers tåbelige opførelse medfører kollektiv bashing til alle os andre.

For sandheden er vel, at Danmark har nogle af verdens bedst uddannet, mest selvstændig tænkende og hårdt arbejdende velfærdsmedarbejdere. Ja faktisk tyder danske stressundersøgelser snarere på, at offentlige ansatte i Danmark passer så godt på fællesskabet, at de helt glemmer sig selv.

Fagbevægelsen skal sikre tværfagligt samarbejde
Jeg er sådan set ikke uenig med Ove Kaj Pedersen i, at det kræver en videreudvikling af vores velfærdssamfund, hvis vi skal sikre en stærkere sammenhængskraft. Og det kræver, at vi som fagbevægelse skal skabe bedre rammer for, at de offentlige ansatte kan udfolde velfærdssamfundets formål.

Vi skal som fagbevægelse i fremtiden bliver bedre til at sikre rammerne for mere tværfagligt samarbejde mellem fag og professioner og så skal vi skabe stærkere alliancer med forældrene, med patienterne, med de pårørende - kort sagt resten af befolkningen. Vi skal udvikle vores fagligheder på en sådan måde, at befolkningens behov og vores faglighed er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger.

Et sundt velfærdssamfund kræver også en sund økonomi

Men et sundt velfærdssamfund kræver også en sund økonomi. Og hvis Ove Kaj virkeligbekymrer sig for velfærdssamfundet, så burde han dældusme kunne se, at den sunde økonomi mangler.

I dag, den 12. maj, vil der være demonstrationer i næsten alle byer i Danmark mod omprioriteringsbidraget. Jeg skal selvfølgelig med. Skal du? Jeg vil ihvertfald opfordre Ove Kaj til at tage forbi sit lokale rådhus - for der på pladsen, der står dem, der vil velfærden.

 

Mette Aagaard Larsen er forretningsudvalgsmedlem i fagforeningen BUPL.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook