Regeringen har i dag foreslået at udfase PSO-afgiften. Det skal blandt andet finansieres ved, at droppe opførelsen af en række nye vindmøller, og dermed sænke indsatsne i forhold til den grønne omstilling.

En centralt argument fra regeringens side har været, at ”PSO-udgifterne er løbet løbsk”. Det fremgår af et notat fra Klimaministeriet, at ”Regningen til den grønne omstilling er på mere end 70 mia. kr. over de næste ti år – uanset finansieringsform. Der er tale om en ekstra regning på 26 mia. kr. samlet set for perioden 2012-2020 i forhold til, hvad der var forudset, da Energiaftalen blev indgået.”

Det lyder med andre ord som om, at de danske skatteborgere og virksomheder nu skal have 26 milliarder kroner ekstra op ad lommen de kommende år, hvis ikke regeringen griber ind nu. Det er imidlertid langt fra virkeligheden. Faktisk kan både danske borgere og virksomheder se frem til væsentlig færre udgifter til elregningen over de kommende år, end det der blev forventet med energiaftalen fra 2012, Aftalen blev undgået af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, og omfatter altså også Venstre.

Elregning faldet med 27 procent siden energiaftalen
Som tal fra Vindmølleindustrien viser, så har danske borgere og virksomheder udsigt til en langt lavere elregning de kommende år, end hvad politikerne forventede i 2012, da de indgik energiforliget.

Dengang forventede politikerne, at den samlede pris for årene 2016-2020, inklusiv PSO-afgift, ville blive på 99 milliarder kroner. Men nu, i 2016, forventes regningen for de fire år blot at løbe op i 72 milliarder kroner. Altså et fald på 27 procent.

Faldet skyldes først og fremmest, at den internationale markedspris på el er faldet betydeligt. Det er rigtigt, at PSO-afgiften i samme periode er steget, så den i dag udgør en større del af elregningen, end hvad der blev forventet tilbage i 2012. Men det ændrer ikke på, at danskernes samlede udgifter til el, inklusiv PSO, er faldet markant.

Den stigende PSO-afgift er en direkte konsekvens af, at elprisen er faldet. Det skyldes selve den indretning af PSO-afgiften, som Venstre selv har været med til at vedtage. PSO-systemet fungerer på den måde, at det statslige Energinet.dk garanterer danske producenter af vedvarende energi en fast minimumspris for den energi, der leveres.

For at finansierer det tilskud, opkræver staten en PSO-afgift på elregningen hos borgere og virksomheder. Er markedsprisen på el lav, skal der selvsagt et større tilskud til at sikre den aftalte minimumspris, og dermed stiger også PSO-afgiften. Men det er altså ikke sådan, at den stigende PSO-afgift har ført til, at danske borgere og virksomheder har måttet hoste op med flere penge via elregningen.

Klimarådet: PSO-afgift skader ikke konkurrenceevnen
Heller ikke på længere sigt er der grund til at frygte, at PSO-afgiften vil ”løbe løbsk”. Det mener Klimarådet, som med tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i spidsen rådgiver regeringen om klimapolitikken.

”Det mest sandsynlige scenarie er, at PSO-omkostningen falder fra de nuværende godt 8 mia. kr. til omkring 4-5 mia. kr. i 2030. Frem mod 2050 ventes et yderligere fald. Der er dermed næppe tale om, at omkostningerne løber løbsk.”, skrev Klimarådet tidligere på året.

Regeringen har også begrundet afskaffelsen af PSO-afgiften med, at den skader konkurrenceevnen. Men heller ikke her får regeringen opbakning fra eksperterne: ”Klimarådets analyse viser, at langt størstedelen af den danske værditilvækst sker i brancher med relativt lavt elforbrug, og PSO har derfor forholdsvis lille betydning for økonomien i disse brancher.”, skriver Klimarådet.

Klimarådet konstaterer også, at ”Fra politisk side har man taget hensyn til konkurrenceevnen med en PSO-rabat til el-intensive virksomheder.”.

Der er god grund til kigge nærmere på ordningen, fordi EU-Kommissionen mener, at den nuværende indretning af ordningen er i strid med EU-reglerne, fordi udenlandske energivirksomheder udelukkes fra at få del i de tilskud, der finansieres gennem PSO’en.

Derimod er det besynderligt at afskaffe afgiften med det argument, at udgifterne er løbet løbsk. Bundlinjen er, at virksomhederne får den pris for deres energi, der hele tiden har været aftalt, og at danskerne har fået lavere elpriser,