Trods naturaftale: Mere kvælstof de kommende år

Analyse: Trods dagens naturpakke betyder regeringens landbrugspakke fortsat, at der udledes mere kvælstof i den danske natur i de kommende år. Faktisk kompenserer naturaftalen kun for ti procent af landbrugspakkens merudledning frem mod 2021.
De Konservative væltede i februar miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det skyldtes, at Eva Kjer Hansen hårdnakket havde hævdet, at der ville komme mindre kvælstofudledning i den danske natur i årene fremover, trods vedtagelsen af landbrugspakken i december 2016.

En udlægning, der blev modsagt at samtlige af landets førende eksperter, som tværtimod mente, at udledning vil stige de kommende år som konsekvens af landbrugspakken. De Konservative stillede derfor krav om, at der blev indført kompenserende tiltag, som sænker kvælstofudledningen de kommende år.

I dag indgik de blå partier så aftale om en såkaldte naturpakke, en aftale der ifølge De Konservative betyder, at der nu er ”sat endeligt punktum” i sagen. Men trods aftalen, så vil udledningen af kvælstof fortsat stige de kommende år, viser en opgørelse som Netavisen Pio har foretaget. Der er altså stadig lange udsigter til det ”grønne plus”, som Eva Kjer Hansen stillede i udsigt.

Kun beskeden begrænsning er merudledning
Med dagens aftale om naturpakke udvides den såkaldte efterafgrødeordning med 66.000 hektar. Det betyder ifølge aftaleteksten, at der sker kvælstofreduktioner på omkring 200 ton i 2017 og 430 ton i 2018. For de øvrige år i perioden 2016-2021 sker der ingen reduktioner.

Ordningen er dog frivillig, og det er derfor usikkert, om den vil blive udnyttet fuldt ud, så de planlagte reduktionsmål opnås. Mens selv hvis det forudsættes, at målene nås gennem den frivillige indsats, er det ikke nok til at opveje den negative konsekvenser af landbrugspakken.

kvælstofnaturpakke

Landsbrugspakken betyder isoleret set, at kvælstofudledningen stiger i årene 2016-2019, hvorefter den falder i 2020 og 2021. Som det ses af grafen ovenfor, bidrager naturpakken kun til at sænke merudledningen fra 2.457 til 2.257 tons i 2017 og fra 2.259 til 1.829 tons i 2018. For de øvrige år gør naturpakken ingen forskel.

Samlet set betyder landbrugspakken, at der udledes lige godt 6.000 tons ekstra kvælstof i perioden 2016-2021. Heroverfor står naturpakkens samlede reduktioner på 630 tons. Naturpakken kompenserer altså kun for omkring 10 procent af landbrugspakkens merudledning.

Baselineeffekt kan ikke kompensere i 2016 og 2017
Det helt store stridspunkt i forbindelse med de dramatiske forhandlinger om landbrugspakken var, hvordan den såkaldte baseline-effekt skulle indregnes. Regeringen medregnede nemlig årlige reduktioner på 617 tons kvælstof som følge af tiltag, der ikke har noget med landbrugspakken at gøre.

Eva Kjer Hansen puljede årene 2013, 2014 og 2015 og kom på den måde frem til, at landbrugspakken gav et ”grønt plus” allerede fra 2016, hvis baselineeffekten blev medregnet. Den metode blev dog udsat for massiv kritik af landets førende eksperter og var den direkte årsag til, at De Konservative trak støtten til Eva Kjer Hansen.

Regnes baselineeffekten kun fra 2015, sker der faktisk en merudledning af kvælstof i 2016, 2017 og 2018, altså et grønt minus. Det var netop det grønne minus, De Konservative ønskede at vende til et plus.

kvælstofnaturpakkebaseline

Men selv hvis baselineeffekten indregnes, sker der stadig en merudledning i både 2016 og 2017. I 2018 går regnskabet stort set i nul, og først fra 2019 kan man for alvor tale om, at udledningen falder, så regnskabet går i ”grønt plus”.

Dagens aftale ændrer altså ikke på, at selv hvis vi medregner den omdiskuterede baselineeffekt, vil der stadig ske en merudledning af kvælstof de næste to år.


Flere artikler om emnet

Annonce