Der er ingen modsætning mellem høj grad af lighed og høj velstand. Tværtimod kan høj ulighed gå ud over sammenhængskraftne, og derfor skal indsatsen over for den stigende ulighed være en central del af regeringens kommende 2025-plan.

Sådan lyder meldingen fra Torben M. Andersen, der tilbage i midten af nullerne formand for Velfærdskomissionen, til Ugebrevet Mandag Morgen.

Som formand for Velfærdskommissionen var udfordringen at fremtidssikre dansk økonomi til en tid med flere ældre. Men nu er det den stigende ulighed, som optager Torben M. Andersen:

”I Danmark har vi helt som i de andre nordiske lande både høj velstand og en høj grad af lighed. Det store spørgsmål er, om vi også har et samfund med høj velstand, en høj grad af lighed og et højt niveau af den service, det offentlige stiller til rådighed, om 10 år, 15 år eller 20 år”, siger han til Mandag Morgen.

Ulighed skader væksten
Udmeldingen fra Torben M. Andersen kommer i forbindelse med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag og torsdag har inviteret en række danske topøkonomer, herunder Torben M. Andersen, til Marienborg for at komme med indspark til regeringens længe ventede 2025-plan, der skal lægge rammerne for de kommende ni års økonomisk politik i Danmark.

Torben M. Andersen er langt fra den første, der gør opmærksom på, at stigende ulighed kan være skadeligt for samfundet som helhed. Som tidligere beskrevet her på Netavisen Pio har de internationale organisationer som IMF og OECD advaret om, at stigende ulighed går ud over væksten i samfundet. Hvis den fattigste del af befolkningen ikke får del i velstand, er der nemlig også mindre sandsynlighed for, at den kommer i uddannelse og beskæftigelse.

I Danmark har især AE-Rådet rejst kritik af, at regeringen går direkte imod de internationale anbefalinger, når den øger uligheden gennem eksempelvis indførelsen af et kontanthjælpsloft og den lave integrationsydelse til flygtninge.

”Danmark er i international sammenligning, et relativt lige land og et relativt velstående land ligesom de andre nordiske lande er. Analyserne fra OECD og IMF viser, at der ud fra en økonomisk betragtning ikke er noget argument for at bevæge sig i retning af mere indkomstulighed. Tværtimod er indkomstlighed gavnligt for væksten, når det politiske fokus er på uddannelse, opkvalificering, social mobilitet, jobskabelse og gode jobs, samtidig med en fair og efficient omfordeling via skatter og overførsler.”, skrev AE-Rådet i en analyse fra sidste år.

Reformer handler om mere end arbejdsudbud
Som modtræk til at undgå stigende ulighed er det derfor ifølge Andersen vigtigt, at de kommende års reformer har et bredere fokus en blot at øge udbuddet af arbejdskraft, sådan som det har været tilfældet med mange af de seneste års reformer, blandt andet efterløns- og dagpengereformen.

Men i fremtiden bliver det interessante ikke kun antallet af hænder der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men også kvalifikationerne hos de folk, der står til rådighed. ”Forudsætningen for, at Danmark både har høj velstand og høj lighed, er, at en meget stor andel af befolkningen ikke alene kan få et job, men et job til en timelig løn”, mener Torben M. Andersen.

Derfor er det ifølge Andersen afgørende, at der bliver investeret i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, så flest muligt har de nødvendige kompetencer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Han peger blandt andet på, at mange arbejdspladser er i fare for at forsvinde ud af landet eller blive overtaget af maskiner, og folk derfor må uddannes til at kunne løfte nye opgaver.