Socialdemokraternes gruppelokale på Christiansborg dannede i weekenden rammen om en halvdagskonference om ligestilling.

Godt et halvt hundrede mennesker var mødt frem. De fremmødte ligner meget godt fremmødet ved de fleste socialdemokratiske forsamlinger, hovedsageligt midaldrende mennesker, spædet op med en lille portion yngre mennesker. Og der er også mødt omkring to håndfulde mænd op.

Efter en kort velkomst fra ligestillingsudvalgets formand, tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af regionsrådet, Margot Torp. Programmet består af ni oplæg af hver ca. 10-15 minutters varighed, uden tid til spørgsmål. Det krævede derfor god koncentration fra tilhørerne, at få alle pointerne med. Og dem var der mange af.

Familie og arbejdsliv skal gå op
Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff åbner dagens program. Ifølge ham er ligestillingsudfordringen at alle gerne vil have et aktivt arbejdsliv, og at alle også vil have et levende familieliv. Og udfordringen er derfor at indrette samfundet, så både mænd og kvinder har mulighed for at få begge dele, både arbejdsliv og familieliv, til at gå op.

Rasmus Horn peger blandt andet på det kønsopdelte arbejdsmarkedet og navnlig det faktum at kvinder arbejder i den lavere lønnede offentlige sektor, mens mænd arbejder i det mere højtlønnede private jobs.

Regeringen har sløjfet barselsfonden for selvstændige, hvilket særligt er et problem for kvinder, der gerne vil starte egen virksomhed.

En anden af de problemer som Rasmus Horn peger på drejer sig om loven om flere kvinder i ledelse. Loven er god, men ifølge Institut for Menneskerettigheder bliver den ikke håndhævet, siger han.

Ligestillingskampen er for de få og priviligerede
Næste oplægsholder er byrådsmedlem og tidligere DSU-formand Camilla Brejner Schwalbe. Hendes oplæg kredser om spørgsmålet om hvorfor der ikke er flere, både mænd og kvinder, der deltager i ligestillingskampen.

Ifølge hende er problemet, at ligestillingsdebatten alt for ofte handler om ting som kun interesserer de få og de privilegerede.

Hun nævner kønskvotering i bestyrelser eller om den tone der er i ligestillingsdebatten. Emner der er langt fra almindelige menneskers hverdag, hvor chancen for at kunne blive medlem af en virksomhedsbestyrelse eller reaktionerne på nettet er fjerne,

”Det handler ikke kun om relativisme, men om fokus. Vi må tage kampen om de spørgsmål,” lyder det fra hende.

Stop sexisme
Helene G. Hansen, der er styrelsesmedlem dansk kvindesamfund. Hun er en af ”bagmændene” bag kampagnen #StopSexisme som handler om at give kvinder, der bliver udsat for sexisme et talerør og et safe space, et sikkert frirum på facebook hvor de kan blive hørt, uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved om oplevelsen nu også er et overgreb..

Hun har nogle af de mange eksempler på hverdagssexisme med. Det handler om helt unge kvinder, der udsættes for at blive befamlet på åben gade, men også om retssystemet som, i lyset af de seneste ugers debat om frifindelser i voldtægtssager, ikke tager kvinders rettigheder alvorligt. Og endelig problemet med at kvinder, der optræder i den offentlige debat risikerer at blive latterliggjort.

Ifølge Helene G. Hansen er det også et problem med reklamer med et stærkt sexuelt indhold, både fordi det giver piger et unaturligt forhold til krop og udseende, men også for drenge som får et unaturligt forhold til sex og parforhold. Hun nævner blandt andet reklamer på busserne for eksempelvis brystoperationer eller for natklubber.

Ret og pligt
Den socialdemokratiske blogger og debattør Mette Victoria Pabst er næste oplægsholder. Hendes indlæg handler om supermødre. Det drejer sig om veluddannede kvinder, der vælger at gå derhjemme, når de får børn.

Det bryder sig mod et samfund med ret og pligt, er vurderingen fra Mette Pabst, når kvinder først får en uddannelse betalt af samfundet og så bagefter vælger, at gå derhjemme og ikke bidrage med skatteindtægter.

Derfor frygter hun også en situation, hvor de borgerlige presser på for at pengene skal følge barnet. Altså en ordning hvor kvinder i stedet for at sende deres barn i daginstitution, kan hæve et beløb fra kommunen for at gå hjemme. Og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hun nævner at man har lavet en ordning som det i Tyskland, og her viser det sig at 95 % af dem der tager den er kvinder – og i langt de fleste tilfælde indvandrerkvinder. Så forslaget har også et integrationsmæssigt aspekt.

Opdragelse eller opvartning
Når det kommer til ligestilling i integrationsspørgsmål, er det ofte en udfordring på venstrefløjen, at man gerne vil være solidariske og åbne, men at man samtidig ikke vil være patroniserende overfor nydanskere, lyder det fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan.

Det handler blandt andet om tørklædedebatten og i debatten om arrangerede ægteskaber. Men det handler også om børneopdragelse.

Hun nævner at den helt store udfordring ligger i de opdragelsesmønstre, som der er i mange indvandrerfamilier, hvor der er storforskel på hvilke krav man stiller til henholdsvis drenge og piger. Drenge bliver behandlet som små prinser der bliver opvartet, mens der omvendt stilles krav til at piger hjælper med derhjemme. På den måde bliver pigerne vant til at leve op til krav og senere bruger de nydanske piger uddannelse til at skaffe sig frihed og privilegerer.

Ifølge Yildiz Akdogan forklarer det hvorfor nydanske piger klarer sig bedre i uddannelsessystemet, mens drengene bliver tabt.

Ligestilling i kommunerne
Nyborg er uofficiel Danmarksmester i ligestilling – og har været det hvert eneste år siden ligestillingsministeriet i 2008 indførte ”mesterskabet”. Og en af dem der har været med hele vejen, er socialdemokratiets lokale byrådsmedlem og borgmesterkandidat Vibeke Ejlertsen. ”Og det er ikke fordi vi er specielt gode, de andre kommuner har bare ikke rykket sig,” konstaterer hun tørt.

Hun fortæller blandt andet Nyborg kommune var en af de første kommuner, der oprettede et ligestillingsudvalg for byrådet, men at det stadig behandles lidt som en gøgeunge. Hun illustrerer det blandt andet ved, at man har en kommunal struktur hvor forvaltning og udvalg meget godt matcher hinanden, mens ligestillingen flagrer lidt rundt ved siden af det hele.

Hun kan dog også fremvise hvordan man i Nyborg har haft succes med at lave jobannoncer for job i omsorgssektoren henvendt til mænd. Det handler meget om hvilket sprog man sætter på jobbet.

Medborgerskab i folkeskolen
Forfatter, musiker og debattør Henrik Marstal skrev sidste år en kronik i Politiken, hvor han gjorde sig til talsmand for synspunktet om, at der burde indføres et fag i folkeskolen, der hedder medborgerskab.

Den kronik læste han op af og et tilhørende powerpoint-show understregede de vigtigste passager i den kronik. Helt kort går det ud på at lave et fag i skolen, hvor de unge lærer om køn, ligestilling, sexisme, racisme og mobning er og gøre eleverne til ansvarlige, aktive medborgere. Lidt ligesom samfundsfag skal gøre folk mere bevidste om politik.

I stedet for at referere ham, kan hele kronikken læses her.

Den skjulte diskrimination
En anden af ligestillingsdebattens ”rising stars” Emma Holten, havde taget pause fra eksamenslæsning for at tale om den svære diskrimination. Med udgangspunkt i forskningen på området og ikke hendes egne oplevelser, forklarer hun hvordan der stadigvæk sker diskrimination, også selvom folk slet ikke tror de gør det.

Danmark har formel ligestilling. Det er forbudt bevidst at diskriminere på baggrund af race eller køn. Og det bakker danskerne op om. Men det er sværere at lovgive om den ubevidste diskrimination.

Hun nævner blandt andet en undersøgelse der viser, at arbejdsgivere der siger, at de ikke diskriminer er mere tilbøjelige til at fravælge kandidater med indvandrerbaggrund end folk der siger, at de ikke tænker over det.

Kønsopdelt arbejdsmarked og barsel
Den sidste oplægsholder i rækken er næstformand Nanna Højlund fra LO. Hende indspark handler om arbejdsmarkedet og hun kommer også ind på problemet med det kønsopdelte arbejdsmarked. 17 % er lønforskellen for mænd og kvinder, fordi kvinder vælger at blive ansat i den offentlige sektor. Og fordi lønnen forhandles i procent, så er det nærmest umuligt for kvindefag nogensinde at indhente mandefagene.

Hun nævner også problemet med barselsorlov for mænd. Det er et problem, særligt på LO-området at få mænd tager barsel. Når ikke mere end to uger er øremærket mænd betyder det, at smedesvenden både skal spørge både mester og konen om lov til at holde barsel.