Regeringens politik dæmper væksten

Trods sløj vækst og udsigt til en stor stigning i arbejdsudbuddet vil regeringens de næste fire år føre en politik, der dæmper væksten.
Det Økonomiske Råd, populært kaldet Vismændene, fremlagde i dag deres halvårlig rapport for status i dansk økonomi. Det sker midt i en tid, hvor der på Christiansborg intenst diskuteres hvor stort det økonomiske råderum vil være de kommende år, hvor mange udgifter flygtningene vil lægge beslag på, og hvor mange penge der vil være til at sænke skatten.

Vismændene bidrager ikke med meget nyt på den front. Det slås fast, at ”Man bør være forsigtig med at vedtage ufinansierede skattelettelser i den nuværende situation, hvor der er betydelig usikkerhed om udviklingen i de offentlige finanser de kommende år.”, hvilket jo lyder meget fornuftigt.

Vismændene skriver også, i lighed med Finansministeriet, at den øgede tilstrømning af flygtninge koster mange penge de kommende år. Til næste år er prisen ifølge Vismændene på ni milliarder kroner, mens der er stor usikkerhed om de langsigtede udgifter. Det skyldes dels, at der er stor usikkerhed om hvor mange der rent faktisk vil komme, og dels fordi udgifterne i høj grad afhænger af, hvor mange der kommer i arbejde.

Der er dog andre interessant forhold i den nye vismandsrapport, som Netavisen Pio nedenfor har sammenfattet i tre figurer.

Beskæftigelsen kan vokse med en kvart million
Der er ingen udsigt til, at der bliver mangel på arbejdskraft foreløbig. Ganske vist er ledigheden i øjeblikket på et forholdsvist lavt niveau. Vismændene mener således, at beskæftigelsen i øjeblikket er cirka 30.000 personer fra sit såkaldte strukturelle niveau, det vil sige det niveau beskæftigelsen vil have i en situation med fuld beskæftigelse.

Men de kommende år øges arbejdsudbuddet markant, som følge af blandt andet tilbagetrækningsreformen fra 2011, der hæver efterløns- og pensionsalderen. Derfor er der ifølge vismændene plads til, at beskæftigelsen kan vokse med 230.000 personer frem mod 2025.

stigning i beskæftigelse
(Bemærk, at årene 2019-2025 bygger på et gennemsnit)

Et helt andet spørgsmål er så, om kvalifikationerne hos den arbejdskraft, der bliver udbudt, matcher kvalifikationerne i forhold til den arbejdskraft, der efterspørges. Her har blandt andet AE-Rådet peget på, at der er en betydeligt misforhold, idet arbejdsudbuddet især øges blandt personer uden uddannelse, mens arbejdsmarkedet i høj grad vil efterspørge personer med en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse.

Regeringens politik dæmper væksten
Det første halve år under Lars Løkkes statsministertid har væksten mildest talt været sløj. Alligevel lægger regeringens politik de kommende år op til at dæmpe væksten. Vismændenes beregninger viser nemlig, at den såkaldte finanseffekt er negativ i år og de tre kommende år.

Finanseffekten udtrykker finanspolitikkens bidrag til bruttonationalproduktet: Er den positiv, er den med til at trække BNP op, er den negativ, er den med til at trække BNP ned. Som opgørelsen viser, er den negativ i både 2016, 2017, 2018 og 2019, mens den er neutral i 2020.

finanseffekt

Årsagen til den negative finanseffekt skyldes ifølge Vismændene, at de offentlige udgifter vil ligge på et lavt niveau de kommende år.

I en tid, hvor væksten er sløj, og hvor der er udsigt til op imod en kvart million flere på arbejdsmarkedet, kan det virke drastisk at foretage en flerårig finanspolitisk stramning. I værste fald kan væksten gå helt i stå, og arbejdsmarkedet kan fryse til, så folk efterlades udenfor.

Fortsat betydelig usikkerhed om ’strukturel saldo’
Regeringen har gjort ’den strukturelle saldo’ til det vigtigste tal i dansk økonomi. Saldoen viser forholdet mellem de offentlige udgifter og indtægter, når der ”renses” for udgifter og indtægter der afhænger af konjunkturudsving, eksempelvis øgede udgifter til dagpenge.

Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo højst udgøre et minus på 0,5 procent. Regeringen brugte sidste år netop udsigten til en overskridelse af den strukturelle saldo som argument for at stramme finanspolitikken.

Men opgørelsen af den strukturelle saldo er behæftet med stor usikkerhed, hvilket afsløres af, at Finansministeriet og Vismændene, selvom de anvender samme metode, kommer frem til vidt forskellige konklusioner om, hvordan den strukturelle saldo ser ud de kommende år.

prognose sturkturel saldo

I år forventer Vismændene eksempelvis, at underskuddet bliver på 0,7 procent, og at budgetloven dermed overskrides, mens Finansministeriet forventer, at man holder sig på den rigtige side med et underskud på 0,4 procent. Omvendt forventer Finansministeriet, at den strukturelle saldo vil gå i nul i 2020, mens Vismændene forventer et overskud på 0,7 procent!

Det viser med al tydelig, hvor stor usikkerhed der er om opgørelsen af den strukturelle saldo. Og dermed også hvor usikker den er som rettesnor for den finanspolitik, regeringen lægger sig fast på.

 


Flere artikler om emnet

Annonce