Sygeplejerskers løn er langt fra topskattegrænsen

Analyse: Nyt svar fra Finansministeriet går i rette med både finansministeren og den borgerlige tænketank Cepos: Danskere med almindelige lønindkomster som sygeplejerske, sosuassistent og murerarbejder er nemlig ikke i nærheden af at betale topskat.
Danskere med en almindelig lønindkomst som sygeplejerske, elektriker eller murerarbejder er meget langt fra at betale topskat. Det viser et nyt svar fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen til Folketingets Finansudvalg.

Som det fremgår af figuren nedenfor, har danskere med et almindeligt arbejde som sosu-assistent, murerarbejder, mekaniker, elektriker, sygeplejerskearbejde og folkeskolelærer i gennemsnit en årsindkomst på mellem 247.756 og 359.421 kroner før betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Til sammenligning er topskattegrænsen inden arbejdsmarkedsbidrag i 2016-priser på 507.935 kroner.

indkomst for faggrupper

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har tidligere opfordret Socialdemokratiet til at gå med i en skatteaftale med det argument, at mange af partiets vælgere betaler topskat: ”Jeg ser gerne, at Socialdemokraterne er med. Det vedrører også deres vælgere. Når jeg ser på statistikkerne, er der jo også mange af deres vælgere, der bliver ramt af topskatten på en eller anden måde”, lød det i et interview med Politiken i april.

Også den borgerligt-liberale tænketank Cepos har på det seneste været fremme med budskabet om, at mange såkaldte almindelige danskere betaler topskat, blandt andet i form af notatet ”3.800 sygeplejersker betaler topskat i 2022”. Ifølge Cepos viser opgørelsen, at ”mange almindelige job giver adgang til en indkomst, som udløser betaling af topskat”.

Men som tallene fra Finansministeriet viser, så er det altså ikke danskere med en almindelig sygeplejerske-løn, der er tale om. Når der alligevel optræder sygeplejersker, pædagoger og murerarbejdere blandt topskattebetalerne, så skyldes det ifølge AE-Rådet, at der er tale om personer med en indkomst ud over den almindelige lønindkomst.

”Dykker man ned i tallene viser det sig dog, at de få personer som tilsyneladende er almindelige lønmodtagere og topskatteydere adskiller sig markant fra andre med samme jobtype ved at have højere løn, højere kapitalindkomst, større indtægt fra selvstændig virksomhed og flere bijob. De kan altså ikke betegnes som almindelige lønmodtagere.”, skriver AE-Rådet i en analyse.

Grænsen for at betale topskat er inden for de seneste år blevet rykket i vejret af to omgange, i forbindelse med skattereformerne i 2009 og 2012. Ændringerne betyder, at antallet af topskattebetalere falder drastisk i disse år, fra omkring én million i 2009 til omkring 400.000 i 2022, når skattereformerne er fuldt indfaset.


Kommentarer fra Facebook