180.000 arbejdsløse er gået i glemmebogen

Arbejdsløsheden er betydeligt større, end det fremgår af de officielle statistikker – medier og politikere taler bare ikke om det. 10.000 om året står til at miste dagpengene.
70.000 har mistet dagpengene – og yderligere 10.000 vil hvert år lide samme skæbne. Det viser opgørelser fra A-kassernes Samvirke.
Folketinget vedtog i sidste uge en ændring af dagpengereformen, der skal rette op på de værste skævheder. Ændringerne forventes imidlertid kun at »redde« omkring 2.000 om året.

At 10.000 om året mister dagpengene, vækker ikke den store opmærksomhed. De »udfaldstruede« var ellers et hedt emne fra 2012 til 2015. Medierne elskede dramaet mellem Thorning-regeringen og det gamle bagland blandt fagbevægelse og arbejdervælgere.

Siden skiftede regeringsmagten, et bredt politisk flertal blev enige om nye dagpengeregler – og medierne mistede interessen.

Et falsk billede
De øvrige arbejdsløse er ligeledes gået i glemmebogen. Reelt er arbejdsløsheden betydeligt større end den registrerede ledighed på fire procent. 180.000 kan ikke finde et job.

Det dokumenterer Danmarks Statistik i AKU-undersøgelserne, som bruges af EU og andre internationale organisationer. AKU omfatter også arbejdsløse, der ikke medregnes blandt de registrerede ledige. For eksempel de, der har mistet dagpengene og er røget helt ud af systemerne. I de senere år er forskellen på de to opgørelser blevet stadigt større, og AKU giver i dag et mere dækkende billede.

1990'ernes Nyrup-regeringer viste, at politikerne kan "knække kurven" og sætte gang i økonomien – hvis de har viljen til det.

 

Hvorfor hører vi så lidt om 180.000 arbejdsløse? Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer bruger mange kræfter på at "sælge" den modsatte historie: mangel på arbejdskraft. Jo flere der konkurrerer om jobbene, desto lettere kan arbejdsgiverne presse løn og arbejdsforhold.

Liberalister har sejret ad helvede til
Mediernes tavshed har imidlertid også en dybere forklaring: arbejdsløsheden er ikke længere et politisk stridspunkt. På Christiansborg betragtes de økonomiske konjunkturer nærmest som en naturlov.

Skreddet står knivskarpt, hvis vi spoler filmen 20-25 år tilbage. 1990'ernes Nyrup-regeringer viste, at politikerne kan "knække kurven" og sætte gang i økonomien – hvis de har viljen til det.

Da Nyrup & Co. kom til i 1993, var arbejdsløsheden over 10 procent – højere end på noget tidspunkt under disse års krise. Fem år efter var den faldet til 5,5 procent – lavere end den aktuelle AKU-ledighed. Ministre fra hele Europa valfartede til København for at høre om "det danske jobmirakel".

Poul Nyrup Rasmussen (statsminister) og Mogens Lykketoft (finansminister) var fagøkonomer med mange års erfaring fra fagbevægelsen. De rykkede ind i regeringskontorerne med deres egen økonomiske plan, "Gang i 90'erne", der lagde en anden linje end embedsmænds og økonomiske vismænds.

Sådan er det ikke i dag. Ingen af de store partier antaster den herskende økonomiske filosofi. Danmark skal blot holde sig klar, indtil opsvinget kommer af sig selv. De liberalistiske økonomer har sejret ad helvede til.
Lars Olsen er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger, blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre.kommentarerkommentarer
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce