Regeringen og KL, Kommunernes Landsforening, har indgået en aftale for næste års kommunale økonomi. En aftale som blandt andet betyder, at det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag på en procent af kommunernes økonomi bliver udfaset.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarer tilbagetoget med, at omprioriteringsbidraget var blevet en hæmsko for regeringen, som få i virkeligheden ønskede.

- Det blev jo et hadeobjekt ud over alle grænser. Derfor har jeg måtte erkende, at hvis vi skal videre i et konstruktivt samarbejde, så var der ikke noget formål i at insistere på det, sagde han til Ritzau, efter at aftalen var indgået.

I stedet for omprioriteringsbidraget vil regeringen indføre et ”flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne”. Her er det målsætningen af kommunerne skal finde besparelser for knap en milliard kroner om året, hvoraf halvdelen skal bruges til velfærd og regeringen kan råde over den anden halvdel, altså knap en halv milliard kroner.

Uden indtægterne som omprioriteringsbidraget skulle give, bliver det nu yderligere svært for regeringen af lande en skatteaftale med lettelser i både toppen og bunden.

Mindre usikkerhed i kommuner
At omprioriteringsbidraget nu bliver fjernet, glæder ikke mindst Kalundborgs borgmester Martin Damm, der er formand for KL og som har forhandlet aftalen hjem.

- Efter flere ugers hårde forhandlinger er vi tilfredse med, at regeringen nu vil fremsætte forslag i Folketinget om at afskaffe omprioriteringsbidraget permanent. Vi har hele tiden været indædte modstandere af omprioriteringsbidraget. Det har skabt en stor usikkerhed for kommunerne, og det er en sejr for os og det lokale demokrati, at det nu bliver aflivet,” siger Martin Damm i en pressemeddelelse fra KL.

Også fra overborgmester Frank Jensen (S) fra København, var der umiddelbar tilfredshed med aftalen.

- Regeringens planlagte angreb på den kommunale velfærd er afblæst. KL og regeringen har lige indgået en aftale om økonomien for 2017. Vi slipper ikke for at finde nedskæringer i kommunerne – men det bliver slet ikke i den størrelsesorden, som regeringen havde ønsket, skriver han blandt andet på Facebook.

LO: Velfærden skal prioriteres
Også fra medarbejdernes organisationer lød der et lettelsens suk over at omprioriteringsbidraget nu bliver lagt i jorden.

LO’s formand Lizette Risgaard kalder det en klog og nødvendig beslutning at afskaffe omprioriteringsbidraget. Hun frygter dog, at der fortsat vil komme til at mange penge til at fastholde og udbygge velfærdssamfundet i det kommende år.

- Regeringen siger, at der ikke er råd til at udbygge den offentlige velfærd. Vi frygter, at der ikke er råd til at lade være. Allerede inden forhandlingerne gik i gang, stod det klart, at det vil blive en udfordring for kommunerne bare at leve op til et uændret niveau af offentligt velfærd, siger hun og fortsætter:

- Vi må også konstatere, at niveauet for investeringer i skoler, daginstitutioner og andre offentlige anlæg endnu en gang falder, siger altså Lizette Risgaard der opfordrer partierne til at prioritere velfærden i efterårets politiske forhandlinger.

FTF: Omprioriteringsbidrag havde kostet over 14.000 ansatte
Også Lizette Risgaards formandskollega, Bente Sorgenfrey fra FTF, der er hovedorganisation for mange af velfærdssamfundets kommunale kernetropper som skolelærere og pædagoger,  glæder sig over, at omprioriteringsbidraget reelt er blevet fjernet.

- Det er godt, at regeringen har indset, at omprioriteringsbidraget var en skidt ide. Men det nye effektiviseringsbidrag på en milliard kroner pr. år er jo reelt et nyt omprioriteringsbidrag, som betyder at kommunerne alligevel skal spare. Det er godt nok mindre, men får store konsekvenser for velfærd og service, konstaterer Bente Sorgenfrey.

Omprioriteringsbidraget ville ifølge FTF's beregninger have betydet, at kommunerne skulle spare 7,4 milliarder kroner på velfærden de kommende fire år. Omregnet i medarbejdere ville det være blevet til cirka 14.400 færre kommunalt ansatte i 2019.