Spansk valg gav ingen afklaring

Søndagens valg i Spanien gjorde ingen ende på landets politiske dødvande. Venstrefløjsalliancen blev en fuser og den konservative premierminister forventes at fortsætte.

Spanien, der er ramt af tårnhøj arbejdsløshed, kan se frem til endnu en tid med politisk usikkerhed og må formentlig indstille sig på den første koalitionsregering i landets historie. Valget gav nemlig kun nogle få og små forskydninger i forhold til valget i december 2015.

Intet parti kom i nærheden af de nødvendige 176 mandater det kræves for at opnå flertal, men tættest på kom altså premierminister Mariano Rajoys konservative, centrum-højreparti Partido Popular (Folkepartiet) med 137, en fremgang på 14 mandater.

Mariano Rajoy erklærede søndag aften, at han havde mandat fra vælgerne til at fortsætte magten. Men om det bliver en centrum-venstre, centrum-højre eller bare i spidsen for en mindretalsregering alene er et godt spørgsmål.

Ciudadanos  (Borgerne) som er et forholdsvis nystartet liberalt, pro-europæisk centrum-højreparti, som fik 32 mandater. Ciudadanos blev hårdt ramt af valgmatematikken. Partiet gik under en procent tilbage, fra 14 procent til 13 procent, men tabte hele otte mandater. Sammen med Ciudadanos har PP og Rajoy 169 mandater bag en eventuel koalitionsregering, hvilket de fleste regner med bliver det sandsynlige udfald. Der er dog ingen tradition for koalitionsregeringer, så politikerne drager her ud i helt ukendt territorium, tilmed med et parti med meget begrænset parlamentarisk erfaring.

Det politiske billede mudres i øvrigt af at der også blev plads til to catalonske, to baskiske og et enkelt separatistparti fra de kanariske øer. De fem partier fik tilsammen 25 mandater.

Venstrefløjsalliance fusede ud
Nummer to blev det spanske socialistparti, PSOE, som på trods af en minimal fremgang på omkring en halvprocent gik yderligere fem mandater tilbage til 85. Dermed undgik partiet (endnu) en regulær nedsmeltning.

PSOE-leder har tidligere tilbudt at gå i regering med de konservative, hvis bare de konservative sparkede formanden ud. Det ”tilbud” har PP lige så klart afvist. Efter stemmerne var talt op i går gentog den socialistiske leder Pedro Sánchez sit tilbud, men uden

En alliance mellem protestpartiet PODEMOS og den spanske udgave af Enhedslisten, Izquierda Unida, var blevet spået til at blive det næststørste parti og til at tage regeringsmagten. Unidos Podemos som alliancen hedder, fik 21,1 procent af stemmerne, hvilket var en tilbagegang på godt tre procent, men på grund af valgmatematikken beholder partiet de 71 mandater de to partier havde før valget.

Tiden for PP og PSOE er rendt ud, lød det ellers optimistisk fra Unidos Podemos-lederen Pablo Iglesias, i dagene op til valget, hvor partiet har kørt hårdt på både PP, som har været ramt af adskillige korruptionsskandaler og PSOE, der havde ansvaret for at gennemføre en række ret drastiske nedskæringer, lige efter finanskrisen.

- Der er ingen tvivl om, at det var gjort over de sidste to år, har været historisk og uden fortilfælde i vores land, sagde Pablo Iglesias efter valget. - Men det er også sandt, at vi havde regner med et andet resultat i aften. Og vi er bekymrede over at se at Partido Popular og deres konservative allierede har øget deres opbakning.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce