Rød blok vil have opgør med sats-puljen

Socialpolitikken skal tænkes mere langsigtet og derfor vil fire af partierne i rød blok have afskaffet satspuljen.
Hvert år fordeler politikerne på Christiansborg over en tretten milliard kroner til forskellige sociale indsatser. Det har man gjort siden 1993.

Pengene til den såkaldte satspulje kommer fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, så de ikke stiger med samme takt som lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere havde overførselsindkomsterne været reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen.

Hovedparten af pengene går til at finansiere faste udgifter som eksempelvis supplerende dagpenge og Arbejdsmiljøforskningsfonden, men omkring 6 procent af pengene går til sociale projekter. Det betyder millioner af kroner til projekter for hjemløse, misbrugere, misbrugte, boliger til psykisk sårbare, hjælp til ordblinde, julehjælp og mange andre gode og velmenende ting.

Men det system vil fire partier, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale og Socialistisk Folkeparti, nu gøre op med. Det skriver socialordførere Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Marianne Jelved (B), Torsten Gejl (Å) og Trine Torp (SF) i en kronik i Politikken.

”Tiden er inde til at tage et seriøst opgør med den hoppen fra tue til tue i socialpolitikken, som satspuljen dikterer. Det har sammen med den uigennemsigtige konstruktion bag satspuljen alt for længe gjort det svært for politikere at tænke nyt og sammenhængende på socialområdet,” skriver de i kronikken.

For selv om det umiddelbart er rart for politikerne, at få lov til at dele penge ud til gode formål, så viser evalueringer af projekterne, at systemet ikke fungerer. En rapport fra Rigsrevisionen konkluderer således, at det er tvivlsomt om satspulje-midlerne overhovedet forbedre forholdene for de svage grupper.

Tre kritikpunkter
De fire kritiserer desuden satspuljen for tre ting. For det første er puljen uigennemskuelig, fordi skiftende regeringer har brugt satspulje-midlerne til at finansiere alt muligt man lige stod og manglede penge til. Det er så uoverskueligt, at den forrige regering ved en gennemgang af kontiene, fandt en lille rund milliard som ikke lige var blevet brugt.

De fire partier kritiserer også satspuljen for at skabe en mekanisme, hvor kommunerne kan søge penge til opstart af nye projekter, som de så selv skal finansiere efterfølgende. Det er de færreste kommuner, der lige kan fine penge til drift, og derfor lukker projekterne så ned.

Og endelig kritiserer de satspuljens model med årlige bevillinger for, at gøre det svært at skabe en sammenhængende socialpolitik.

”Der er ingen tvivl om, at initiativerne, som satspuljen støtter, forbedrer vilkårene for mange svage og udsatte grupper. Men det er for ufokuseret og uden helhedsorientering politisk,” skriver de.

I stedet ønsker de fire partier, at der nedsættes et råd der kan rådgive politikerne om uddelingen af satspulje-midlerne efter nogle mere fakta-baserede vurderinger af hvad der virker og hvad der ikke virker. Partierne vil også gerne have at pengene fra satspuljen i højere grad skal bruges til forebyggende indsatser.

Hele kronikken kan læses her.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook