Vi må arbejde for et slankere EU, lyder det lidt undskyldende fra visse af de politiske partier på Christiansborg, der gennem årene har påtaget sig et ansvar for Danmarks udvikling. Hvorfor stå og fedte rundt med sådanne urealistiske synspunkter? For hvad er "et slankere EU"? Hvad skal skæres væk, og er det i realiteten muligt?

Hvad er "et slankere EU"?

Statsministeren gav et bud i radio/TV den anden morgen: ”Det er nok ikke nødvendigt, at EU arbejdeder for flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser”. Jeg kan være meget i tvivl om denne subjektive betragtning er dækkende for danskernes holdninger, eller om det er de gammeldags tænkende administrerende direktører, der har hvisket Løkke i ørene aftenen i forvejen.

Jeg vil gerne have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser, jeg vil gerne have at EU også sætter grænser for hvor meget gift landmændene kan hælde ud over afgrøderne inden de høstes. Vi køber varer fra hele EU, i vort lokale supermarked.

EU skal tage hånd om grænseoverskridende problemer
Jeg vil gerne have et EU, hvor hensynet til miljø, det nære, det globale er på dagsordenen. Jeg vil gerne have et EU, der arbejder for bedre udnyttelse af energi. Jeg vil gerne have et EU, hvor lønmodtagernes rettigheder fortsat forbedres, så de ikke er et konkurrenceparameter fra lande med svag fagbevægelse.

Jeg vil gerne have et EU, hvor kontrol og gennemsigtighed med transnationale/globale virksomheder og finansielle institutioner kommer i højsædet, og hvor skattesnyd bekæmpes. Jeg vil gerne have et økonomisk stærk EU, der er med til at sikre stabilitet i det land, jeg bor i.

Jeg ønsker mig et EU, der kan tage hånd om de problemer, det ikke giver mening for nationalstaten at træffe beslutninger om, blandt andet grænseoverskridende kriminalitet, eksempelvis menneskehandel og prostitution og narko. Jeg vil gerne have et EU, der sikre en verdensdel i balance uden krig og kaos, så mine fire børnebørn kan vokse op i en tryg verden.

EU skal beskytte mod social dumping
Jeg ønsker mig mange ting af EU, men jeg ønsker ikke, at vore egne politikere skal sætte begrænsninger for mulighederne, alt efter hvilke interesseorganisationer der lige har betalt mest til deres valgkamp.

Løsningen på problemet findes ikke i EU – men i Danmark

Jeg ønsker, at de danske politikere tør at tage en ærlig diskussion med danskerne om, hvor er det vi vil hen, hvilke visioner har vi for samarbejdet i EU. Og hvorfor det er nødvendig, at vi har standarder, vi overholder, så vore virksomheder kan konkurrere på nogenlunde fair vilkår. Det er også med til at sikre beskæftigelsen i Danmark.

Og jeg ønsker især, at danske politikere fremlægger bud på, hvilke initiativer de vil tage for at modvirke social dumpning. Det er i realiteten enkelt. Og det vil betyde en markant positiv ændring af befolkningens opfattelse af EU. Løsningen på problemet findes ikke i EU – men i Danmark.

Bør negligere resultatet af folkeafstemningen
Og lad os så få svesken på disken, og lad os gøre diskussionerne om utilfredshed med diverse EU-spørgsmål til reelle politiske diskussioner om hvad partierne står for. Alt for mange gange i mit arbejdsliv har jeg oplevet, at hverken Venstre eller Socialdemokraterne har ville stå på mål for det, de selv har nikket ja til i EU.

Det er for nemt at sende bolden videre til ”det stygge EU”

Det er for pauvert, det er for nemt at sende bolden videre til ”det stygge EU”. Og holder I ikke op med, det kære politiker, kommer det til at ramme jer i nakken, sådan som det skete i Storbritannien.

Jeg håber inderligt, at det britiske parlament har modet til at negligere resultatet af den vejledende afstemning om Brexit. For jeg ønsker mig ikke et EU, hvor føderalisterne i Middelhavslandene får mere at skulle have sagt, og det var Storbritannien en modvægt til. Og med et fortsat aggressivt kommunistisk diktatur i øst har jeg ingen interesser i at svække hverken NATO eller EU militært.

Men kære politikere: Jeg og mange andre savner i den grad, at I træder i karakter, smider frygten for jeres egen skygge og kommer lidt frem i skoene. Vi har stadigvæk ønsker og drømme for fremtiden. Frygten for det ukendte kan kun aflives af den kaptajn, der tør lægge kursen.

 

Poul Erik Skov Christensen var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.