På blind date med kønnet

Kommuner og regioner kan spille en afgørende rolle i ligestillingskampen og de skal sikre den nødvendige viden om hvilken rolle køn spiller i hverdagen.
En børnehave i den svenske by Gøteborg satte på et tidspunkt videokameraer op for at undersøge, hvordan køn spillede en rolle i samværet med børnene. Til deres forbavselse opdagede de, at de gav pigerne mange flere muligheder for at formulere sig, end de gav drengene. For eksempel modtog personalet en dag en pige med bemærkninger om hendes tøj.

Medens pigen fortalte på livet løs om tøjet, kom en lille dreng med lang næse og udstødte et grynt, som tilkendegav behov for hjælp til en lynlås. Pædagogen lynede op og drengen futtede af igen - uden megen sproglig træning. Først da de blev opmærksomme på forskelsbehandlingen, blev de i stand til at handle på den og kom i gang med at udfordre drengene sprogligt lige så meget som pigerne.

Havde de forskelsbehandlet drengene med vilje? Nej, uvidenhed om hvilken rolle køn spiller i hverdagen er den væsentligste årsag til uhensigtsmæssig forskelsbehandling. Svenskerne gør en kæmpe indsats for at afdække, hvornår køn er på spil i dagligdagen og i de politiske beslutninger. De har fundet, at der er øget kvalitet i opgaveløsningerne og beslutningerne, når der systematisk tages højde for køn i arbejdet. Ofte vil effektiviteten også øges, fordi tingene gøres hensigtsmæssigt første gang for alle borgerne.

Mænd og kvinders behov er forskellige
Større viden om, hvornår og hvordan køn er på spil er derfor vigtig, når en kommune/region træffer beslutninger.

Odense Kommune har gjort forsøg herpå og set på, hvordan kvinder og mænd profiterede af genoptræningskurser kaldet ”Træning som hjælp”. Analyserne, som Odense iværksatte viste, at forløbet mødte kvinder og mænds behov helt forskelligt. For eksempel havde 71 procent af alle ny-visiterede mænd, der havde modtaget ”Træning som hjælp” ikke længere brug for hjemmepleje, træning eller sygepleje. Tallet for kvinder var kun 32 procent.

Undersøgelsen viste også, at den årlige gennemsnitsudgift for mænd var næsten 37.000 kr. og for kvinder kr. 15.764. Uden denne analyse af et datagrundlag, de allerede havde, ville Odense kommune ikke have opdaget, at de ydede ældre kvinder en ringere kvalitet i genoptræningen og gjorde færre selvhjulpne.

Svenskerne kan fortælle om lignende aha oplevelser. Se for eksempel filmen om snerydning eller læs på www.skl.se under ”jämställdhet”.

Ligestilling en grim ælling i den kommunale virkelighed
I Danmark er Nyborg en af de kommuner, der arbejder seriøst med ligestilling. De er netop for 5. gang blevet den bedste kommune i Danmark, til at leve op til ligestillingslovens § 4 og 5, der pålægger offentlige myndigheder at arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Se www.ligestillingidanmark.dk,

Efter pres fra kvindelige socialdemokrater lykkedes det efter kommunesammenlægningen, at få nedsat et ligestillingsudvalg. Det blev en lidt grim ælling. Byrådet besluttede, at udvalget skulle leve som en hybrid med to politikere udpeget af byrådet samt to ansatte udpeget af henholdsvis hovedmedudvalget og direktionen, og der blev ikke afsat økonomi til at drive udvalgets arbejde.

På trods af mangel på opmærksomhed er det alligevel lykkedes udvalget at markere sig pga. det engagement udvalgets medlemmer og den tilknyttede medarbejder fra HR-afdelingen har lagt for dagen.

Efterhånden som resultaterne viste sig forstummede den grundlæggende skepsis. Hvilken politiker eller embedsmand vil ikke gerne brande sin kommune - om det så skal være på Ligestilling. Fra at være en kommune hvor ordet ligestilling knapt nok fandtes, placerede Nyborg Kommune sig første gang i 2007 som landet bedste kommune til ligestilling.

Plads til forbedringer
Selv om Nyborg Kommune på mange måder er en god historie, så er der absolut plads til forbedringer og til at arbejdet ydes tilstrækkelig opmærksomhed. Det får arbejde med ligestilling sjældent.

Mange regioner og kommuner giver det en yderst stedmoderlig behandling. Kun få har forstået, hvor meget kvalitet der er i det for borgere og ansatte, og hvor god økonomi der er i at arbejde systematisk med at trække kønnede data ud, når man skal beslutte nye tiltag og projekter eller vurdere, hvordan noget er forløbet.

Hvis man kun opfatter det som en bureaukratisk øvelse, der skal gøres på grund af en konvention, så skal det jo blive pauvert. Derfor er det vigtigt de øverste ledelsesniveauer bliver klar på alle gevinsterne ved arbejdet, så de prioriterer arbejdet med ligestilling og giver det status. Det fordrer data og viden om borgernes behov og om den forskellighed, de repræsenterer. Derfor er forskning og indsamling af viden og erfaringer om køn betydningsfuld som fundament for de offentlige myndigheders arbejde. Men det kræver også at både politikere og ansatte i offentlig forvaltning klædes på til opgaven og får mulighed for at søge råd og vejledning.

Der er brug for at ligestillingsministeren henstiller til KL og Danske Regioner, at borgmestre og regionsformænd klædes på, så de forstår gevinsterne ved at implementere den gældende lovgivning. Ligesom COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling – bør spille en central rolle i at udvikle de ansattes og politikernes kompetencer mht. at indtænke køn i al planlægning og forvaltning.

Vibeke Ejlertsen er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Nyborg og Margot Torp er medlem af Socialdemokratiets principprogramudvalg, Socialdemokratiets udvalg for køn og ligestilling og tidligere medlem af Folketinget.


Kommentarer fra Facebook