Mens de politiske mediers fokus i det meste af juli måned har været fokuseret på præsidentvalget i USA, er formandsvalgkampen i Labour i Storbritannien rykket ind i sin afgørende fase. Der er nu kun to kandidater til formandsposten, nemlig den siddende formand Jeremy Corbyn og udfordreren Owen Smith, der medlem af det britiske parlament.

En tredje kandidat, Angela Eagle, havde også meldt på sig som kandidat, men hende og Smith havde aftalt, at den af de to der fik færrest nomineringer ville trække sig fra valget, for ikke at splitte anti-Corbyn stemmerne. Og dermed bliver valget altså mellem den 67-årige partiformand og den 46-årige udfordrer.

Dårlige meningsmålinger og titusinder nye medlemmer
Formandsvalget forventes at blive en tæt affære, fordi den megen tumult i partiet har tæret på Jeremy Corbyns opbakning – også blandt de ellers loyale partimedlemmer.

En måling fra ICM viste at Labour på nuværende tidspunkt er hele 16 procent bagud i meningsmålingerne i forhold til de konservative og at Corbyn personligt blev vurderet som inkompetent af 4 ud af 10 vælgere. Hvis der var valg i dag, ville Labour få sit værste resultat siden 1983 og de konservative ville få et flertal på over 100 mandater.

That @ICMResearch poll translated into seat predictions, using UK Polling Report predictor... @anthonyjwells pic.twitter.com/pb8jXHuhl8
— Marius Ostrowski (@mariusostrowski) July 26, 2016

Og endelig viste en måling, at hver tredje Labour-vælger hellere vil have Theresa May som premierminister fremfor Corbyn.3 millioner Labour-vælgere foretrækker altså de konservatives kandidat. Alt dette burde pege på at Corbyn sidder løst i sadlen, men omvendt så har fagforeninger og venstrefløjen også mobiliseret.

Mere end 180.000 nye medlemmer nåede indenfor et vindue på blot 48 timer at betal de 25 pund, som et medlemskab koster og som er påkrævet for at have stemmeret i afstemningen. Flere af disse nye medlemmer kan blive diskvalificeret fordi deres betalinger ikke gik igennem og fordi de fornyelig har været medlemmer af andre partier, men langt størstedelen af dem vil gå på barrikaderne for Corbyn.  En lang række af de store, toneangivende fagforeninger har desuden været ude med støtteerklæringer til fordel for Corbyn.

Den bløde mod den hårde venstrefløj
Owen Smith ideologisk befinder sig på partiets ”bløde venstrefløj” og betegner sig selv som demokratisk socialist, der ligger et stykke til venstre for midten i partiet.

Smith har på et tidspunkt sagt, om sit politiske kompas, at "I am on the left of the Labour Party, I share many of Jeremy's values but I think I can talk about modernising those values...”.

Han var blandt andet imod Irakkrigen og befinder sig altså på mange politikområder til venstre for New Labour/Blair-fløjen (der dog nødtvunget har accepteret hans kandidatur, for at få muligheden for at slippe af med Corbyn). Han stemte også sammen med Corbyn mod en eventuelt britisk involvering i borgerkrigen i Syrien.

Han har som en del af sin formandskampagne foreslået, at kampen mod ulighed skal indskrives i partiets formålsparagraf. I en 20 punkts-plan foreslår han blandt andet at hæve skatterne for de rigeste, for at betale for offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og nye boliger. Investeringer for i alt 200 milliarder pund.

At de to kandidater ligger tæt op i hinanden kommer også til udtryk på en anden måde. Jeremy Corbyn har beskyldt Owen Smith for at have planket Corbyns beskæftigelses-politik.

Ikke engang en legende i sit eget hjem
Det ville nok være synd at kalde Smith karismatisk, han ligner lidt et kærlighedsbarn som den franske præsident Hollande har fået med den amerikanske komiker Stephen Colbert. Den manglende karisma eller x-factor, fik en engelsk kommentator til at sige, at Owen Smith ”ikke engang var en legende i sit eget hjem”.

Smith er ikke arbejderklasse. Han kommer fra et akademikerhjem. Men i modsætning til hovedparten af de øvrige Labour-ledere som Jeremy Corbyn i det seneste år har tørret gulv med, så er Owen Smith ikke uddannet på et eliteuniversitet i hverken Oxford eller Cambridge, men på den engelske pendant til RUC, nemlig University of Sussex, lidt uden for badebyen Brighton.

Og Owen Smiths karriere har indtil videre også været uden de store højdepunkter. Han var ordfører for walisiske spørgsmål (Shadow secretary) under Ed Milliband og han blev så forfremmet til beskæftigelses- og pensionsordfører under Jeremy Corbyn, en post han trak sig fra samtidig med alle de øvrige før sommerferien.

Han har siddet i parlamentet siden valget i 2010, valgt i en stensikker kreds (Pontypridd) i det sydlige Wales, der har givet valgt til Labour-kandidaten hver eneste gang siden 1922. Smith er selv opvokset i det sydlige Wales og har blandt andet arbejdet som tilrettelægger på BBC’s regionalstation i Wales og kan som sådan ikke beskyldes for at være en kandidat som partiledelsen har fløjet ind fra London. Og som man kan høre i klippet, taler han engelsk med en markant walisisk accent.

Efter tiden på BBC skiftede Smith til et vellønnet job som toplobbyist i medicinalindustrien, hvilket formentlig kostede ham sejren ved et suppleringsvalg til parlamentet i 2006, hvor han talte varmt for et mere nært samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og medicinalindustrien, et synspunkt som han senere har modereret.

Halvanden måneds valgkamp
Afstemningen om hvem der skal lede Labour-partiet frem mod næste valg slutter den 21. september og hvem der bliver formand vil efterfølgende bliver offentliggjort på partiets årsmøde.

De to kandidater vil undervejs mødes i en række debatter, den første er allerede på torsdag, hvor Owen Smith vil være på ”hjemmebane” når de to mødes i Cardiff.

Der skal være parlamentsvalg i Storbritannien senest i 2020, men mange anser det for mere end sandsynligt, at Theresa May allerede til næste år vil udskrive valg. Og med Labours nuværende målinger in mente, så bliver der nok snarere tale om et forårsvalg end et efterårsvalg.