Privatskoler sætter ny rekord

Andelen af elever på privatskoler tager endnu et spring op ad, og er nu steget med 50 procent siden årtusindeskiftet. Udviklingen dækker dog over store geografiske forskelle, og det er ikke de store byer, der trækker gennemsnittet op.
I disse dage tager landets skoleelever fat på endnu et skoleår efter en lang sommerferie. Men for stadig flere børn bliver det ikke folkeskolen, det vender tilbage til, men derimod en af landets privatskoler.

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets senest opdaterede tal fra databasen ’Kommunale Nøgletal’. Hvor det sidste år var 17,5 procent af alle danske skoleelever, som gik i privatskole, er tallet i år vokset til 18 procent. Altså en stigning på et halvt procentpoint eller godt fire procent.

privatskoler1

Stigning på 50 procent siden år 2000
Ser man udviklingen siden år 2000, er andelen af elever i privatskoler steget fra godt til 12 procent i år 2000 til 18 procent i 2016. Det er en stigning på knap 50 procent. Der er tale om en rimelig jævn udviklingen, hvor andelen af elever på privatskoler er steget hvert eneste år siden år 2000.

Dermed ser folkeskolereformen, der trådte i kraft for to år siden, ikke ud til at have påvirket udviklingen hverken positivt eller negativt. Tilhængerne af reformen fremførte dengang, at reformen ville gøre folkeskolen mere attraktivt, mens kritikkerne mente, at den længere skoledag ville få forældre i stor stil til at flygte i til privatskolerne.

De blå partier vedtog sidste år, at gøre det mere økonomisk attraktivt at vælge privatskole. I finanslovsaftalen for 2016 blev det nemlig besluttet, at hæve det offentlige tilskud fra til privatskoler fra 71 til 73 procent af udgiften per elev i folkeskolen. Tilbage i 2010 blev tilskuddet nedsat fra 75 til 71 procent, hvilket ikke resulterede i et samlet fald i andelen af elever, der søgte til de private skoler.

Stor forskel mellem kommunerne
Udviklingen dækker dog over store geografiske forskelle. I Dragør Kommune er det eksempelvis kun 2,5 procent af eleverne, som går på privatskole, mens det i Allerød, Struer og Skive er henholdsvis 5,6, 6,1 og 6,7 procent. I den modsatte ende finder man Gribskov, Nyborg og Samsø Kommune, hvor henholdsvis 33,1, 33,6 og 37,5 procent af eleverne går på privatskole.

Også når der ses på udviklingen over tid, er der markante forskelle. I Dragør, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk Kommune er der således markant færre elever på privatskole i dag, end der var i år 2000. I Dragør Kommune er andelen faldet med hele 67 procent.

I den modsatte ende er Ikast-Brande Kommune den suveræne topscorer. Her er andelen steget fra 2,1 procent i år 2000 til 11,4 procent i 2016, hvilket svarer til en stigning på over 400 procent. Trods den voldsomme stigning ligger kommunen dog fortsat i langt under landsgennemsnittet. Derefter følger Stevns Kommune har oplevet en stigning på over 300 procent, mens kommunerne Viborg, Holstebro, Halsnæs, Faxe, Syddjurs alle har oplevet stigninger på over 150 procent.

privatskoler2

Ses der på de fem største kommuner, er der også her sket betydelig udvikling. Mens Esbjerg, Aarhus og Aalborg ligger under landsgennemsnittet, ligger Odense en smule over – og København ligger markant over.

Stik modsat forholder det sig, hvis man ser på udviklingen. Selvom alle fem kommuner har oplevet en betydelig stigning, er det sket næsten en fordobling i Esbjerg Kommune. Omvendt har København ”kun” oplevet en stigning på godt 20 procent, altså markant under landsgennemsnittet.

Udviklingen drevet af de mindre kommuner
Samlet set har de fem største kommuner haft en fremgang på knap 40 procent siden 2000. Dermed ligger de altså et stykke under landsgennemsnittet på knap 50 procent. Så selvom der er sket en markant udvikling i de store byer, så er det faktisk uden for de store byer, at udviklingen er gået hurtigst.

’Kommunale nøgletal’ har inddelt landets kommuner i fire kategorier: ’Bykommuner’ (35 kommuner), ’Mellemkommuner’ (17 kommuner), ’Landkommuner’ (30 kommuner) og ’Yderkommuner’ (16 kommuner).

privatskoler3

Som det fremgår af figuren ovenfor, er det især udviklingen i land- og yderkommuner, som er gået stærkt de seneste år. I de såkaldte yderkommuner er andelen af elever på privatskoler næsten fordoblet siden år 2000. Udviklingen betyder, at hvor der i år 2000 var markant flere elever på privatskoler i by- og mellemkommunerne end i land- og yderkommunerne, så er gabet mellem de fire kommunetyper i dag stort set udjævnet.

En ofte anvendt forklaring på den stigende tilslutning til privatskoler i provinsen og i landkommunerne er, at de seneste års kommunale lukninger af folkeskoler i yderområder har ført til en øget tilstrømning til områdernes privatskoler. Det er en udvikling, der også kendes fra daginstitutionsområdet.


Flere artikler om emnet

Annonce