På halvandet år gik Bernie Sanders fra at være et ukendt, lidt kuriøst indslag.  Han var mest af alt et trivia-spørgsmål, i retning af ”hvem er den eneste erklærede socialist i kongressen?”. Selv på det demokratiske partis venstrefløj og blandt såkaldte progressive kræfter, havde man højere forhåbninger til Senator Elizabeth Warren end man havde til Sanders.

Men alt det ændrede sig i løbet af valgkampen mod Hillary Clinton. Som det eneste alternativ til indbegrebet af establishment-kandidaten Hillary Clinton med hendes årelange bagage af sager, hendes tætte bånd til storkapitalen og alle de emner, hun har skiftet holdning til igennem årene, ramte Sanders en nerve, særligt blandt unge vælgere, med sine budskaber om mere økonomisk lighed, mere velfærd og opgøret med de mange penges indflydelse i amerikansk politik.

Sanders bragte en hel generation af yngre mennesker i kontakt med det demokratiske parti. Titusinder af mennesker flokkedes til hans valgmøder, selv i ellers dybrøde republikanske stater i syden og i midtvesten.

Men på trods af den store folkelige mobilisering vandt Hillary Clinton alligevel normineringen på ryggen af en koalition af sorte, storbyvælgere, kvinder og de såkaldte superdelegerede, valgte politikere og tillidsfolk i partiet. 12 millioner amerikanere havde dog skrevet politisk historie og bragt en en jødisk, erklæret socialist tættere på præsidentembedet end nogensinde før.

Vores revolution
Men hvad skal Bernie Sanders nu selv lave og hvordan vil han fortsætte sin kamp? Som en udløber af Sanders-kampagnen har han lanceret organisationen ”Our Revolution”, som skal være drive uddannelses- og oplysningsvirksomhed, og som skal være med til at støtte progressive politiske kandidater rundt omkring i landet.

Ambitionsniveauet for organisationen er dog ikke videre imponerende. Ifølge Sanders selv regner man med at støtte omkring 100 kandidater til forskellige lokale valg.

Det er dog meget interessant, at se hvordan det bliver muligt at holde interessen for organisationen i live, når Sanders ikke selv længere er i front. Selv den organisation som blev bygget på resten af Obamas to præsidentvalgkampe, Organizing for Action, har haft svært ved at tiltrække den helt store opmærksomhed.

Et andet tiltag som veteraner fra Sanders-kampagnen har iværksat er The Berniecrats Network, som er en hjemmeside, der samler kandidater til kongressen, delstatsvalg og byrådsvalg, som støttede Sanders nominering.

Sanders vil ikke være kongemager
Bernie Sanders returnerer nu til Senatet, hvor han igen vil repræsentere Vermont som uafhængig. Det sender i hvert fald et kraftigt signal om, at Sanders ikke selv forventer at skulle spille den helt store rolle i partiet.Hvis demokraterne genvinder flertallet i senatet, står han med gode kort på hånden til at blive formand for Sundheds, uddannelses og arbejdsmarkedsudvalget og vil derfra kunne fortsætte mange af de kampe, som han slog på i kampagnen.

Sanders er allerede på genvalg til senatet igen i 2018, og han har allerede sagt at han genopstiller. Det bør være en form sag for ham at blive genvalgt, men det er nok mere tvivlsomt, om han skulle prøve endnu et skud efter præsidentposten, skulle Hillary mod alle odds gå hen og tabe til Trump.

Der var op til Demokraternes konvent en lang diskussion i medierne om det ville være muligt for Clinton, at overbevise dem, der havde stemt på Sanders, om at støtte hende, eller om de ville blive hjemme. På de sociale medier var det ikke ualmindeligt, at støde på Sanders-tilhængere, der skrev at de ikke var ’Democrats’ men derimod ’Berniecrats’. Og for mange, så var det Bernie eller ingenting og i hvert fald aldrig nogensinde Hillary.

De seneste målinger viser dog, at Hillary Clinton – godt hjulpet af Trump – har særdeles godt fat i de demokratiske vælgere og ikke behøver frygte et større stemmespild, enten til venstrefløjskandidaten Jill Stein eller til sofaen.

Sanders var i den sammenhæng tiltænkt en rolle i forhold til at overbevise dem, men det seneste man har hørt fra Sanders er, at han og hustruen har købt et nyt sommerhus i Vermont. Det illustrerer vist meget godt, hvor meget Clinton-kampagnen forventer at bruge ham.

Revolutionens sidste slag
Selv om kampen mellem Sanders og Clinton for længst er afsluttet, er der dog et sidste opgør mellem de to, som endnu mangler at blive udkæmpet. Det drejer som om Sanders-kampagnens hadeobjekt #1, den nu aftrådte formand for partiet, kongresmedlem Debbie Wasserman Schultz fra Florida.

Den 30. august skal vælgerne nemlig afgøre, om hun skal genopstilles til kongressen, når der er primærvalg Florida. Her møder hun Tim Canova, økonom og juraprofessor, som er kraftigt støttet af Bernie Sanders og veteraner fra hans kampagne.

Skulle Wasserman Schultz gå hen og tabe, vil det nok være mere end tvivlsomt, om USA kommer væsentligt tættere på at ligne Danmark og Sverige, som Bernie Sanders håbede, men det vil i den grad være et tak for sidst for de Sanders-folk, som – meget med rette – føler, at Wasserman Schultz fik partiapparatet til at arbejde for Hillary Clinton.

Det sidste skud i Sanders' politiske revolution.