TV2 kunne her til morgen meddele, at endnu en trepartsaftale er nært forstående. Regeringen har indkaldt arbejdsmarkedets parter til forhandlinger i morgen fredag, og det har den seneste tid svirret med rygter om, at de her vil slå de endelige søm i en ny aftale.

De helt store tema for denne runde af trepartsforhandlinger har været spørgsmålet om praktikpladser. Her et forventningen, at aftalen vil indeholde tiltag, der skaber op imod 10.000 nye praktikpladser med op imod 2025.

Dermed vil der være tale om den mest ambitiøse indsats for at skabe flere praktikpladser i årtier, og det må derfor også i høj grad siges, at fagbevægelsen har fået sin betaling for den aftale, man indgik i foråret, om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Stærkere økonomiske incitamenter til at tage lærlinge
Som vi fortalte forleden her på Netavisen Pio, er der i øjeblikket 13.000 elever på landets erhvervsskoler, som ikke har fundet praktik i en virksomhed. Godt halvdelen er gået i gang med skolepraktik, mens den anden halvdel fortsat er praktikpladssøgende.

Praktikpladsmanglen er derfor en af de største udfordringer i forhold til at sikre tilstrækkelig med veluddannet arbejdskraft i fremtiden, hvor prognoser viser, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft. Undersøgelser fra blandt andet Dansk Metal peger på, at det i høj grad er de større virksomheder, som ikke løfter opgaven med at oprette praktikpladser. Eksempelvis er det godt hver sjette virksomhed med mellem 100 og 500 ansatte, som slet ingen lærlinge har.

Inden for de seneste dage har både fagforbundet 3F og Socialdemokraterne spillet ud med forslag om, at det skal være større økonomisk tilskyndelse til at oprette praktikpladser, ved at lade de virksomheder, der tager ingen eller forholdsvis få lærlinge, betale til de virksomheder, der tager mange lærlinge. Og nu tyder meget altså på, at netop sådan en model er på tegnebrættet.

Konkret lægges der op til at øge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som så igen udbetales til de arbejdsgivere, der har elever i praktik. Ordningen har eksisteret siden 1977 og var frem til 2013 kendt som Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Ved at hævde bidraget øges arbejdsgivernes økonomiske tilskyndelse til at oprette praktikpladser. Det bliver billigere at tage en lærling – og dyrere at lade være.

Den præcise udformning af det nye system er endnu ikke kendt, og kan også hurtigt vise sig at blive kompliceret, da mange forskellige parametre kan tænkes at komme i spil, såsom branche, virksomhedens størrelse, behovet for arbejdskraft med mere. Det er nemlig også en del af aftalen, at de nye praktikpladser først og fremmest skal oprettes inden for områder hvor der forventes mangel på arbejdskraft (såsom industriteknikere), mens det i mindre grad skal ske inden for områder, hvor der ikke forventes mangel på arbejdskraft (såsom frisører).

Stort skridt mod praktikpladser til alle
Såfremt der oprettes 8.000-10.000 nye praktikpladser frem til 2025, vil det i sig selv ikke helt være nok til at løse praktikpladsmanglen. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom regeringen i sit oplæg til forhandlingerne talte om en praktikpladsgaranti, så har oplægget ikke været, at alle skulle være garanteret praktik i en virksomhed. I kommissoriet hedder det, at

”Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal derfor drøfte, om der kan tilvejebringes en praktikpladsgaranti, så elever, der påbegynder en relevant erhvervsuddannelse, i høj grad har sikkerhed for at kunne gennemføre deres praktiktid i en virksomhed, hvis de opfylder uddannelsens krav.”

Det er her vigtigt at hæfte sig ved ordene ”i høj grad”. Regeringen stillede således ikke i udsigt, at en praktikpladsgaranti skulle være ensbetydende med, at alle elever fremover ville have sikkerhed komme i praktik i en virksomhed, men at det skal ske i større grad end i dag. Og hvis oplysningerne holder stik, så der indgås aftale i morgen, må det siges, at der er tale om et stort skridt fremad.

Arbejdsgiverne vil kræve skrappere rådighedsregler
En sådan ordning er selvsagt ikke lige populær blandt alle arbejdsgivere. Selvom arbejdsgiverne anerkender udfordringen med at skaffe praktikpladser og uddanne fremtidens arbejdskraft, og selvom man kan argumentere for, at aftalen under et ikke koster arbejdsgiverne penge, så vil sådan en omlægning, som der lægges op til nu, alt andet lige skabe utilfredshed i dele af baglandet.

Derfor vil arbejdsgiverne givet vis også tage sig betalt for at indgå en aftale. Vi kender ikke prisen endnu, men det er oplagt, at arbejdsgiverne vil gå efter skrappere krav til de ledige. Regeringen lagde også i kommissoriet op til at drøfte strammere rådighedsregler, for eksempel at ophæve loftet over hvor mange timer om dagen ledige skal være parate til at transportere sig for at finde arbejde, så de ledige er ”geografiske mobile og står effektivt til rådighed”, som det hedder i kommissoriet.

En helt ny meningsmåling, der blev bragt i Ugebrevet A4 i går, viste ganske vist, at 6 ud af 10 danskere er modstandere af skærpe kravene til de ledige. Det får dog næppe hverken regeringen eller arbejdsgiverne til at drosle ned på kravene til de ledige. Både regeringen og arbejdsgiverne mener, at der allerede nu er tegn på flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det derfor er nødvendigt at sikre mere kvalificeret arbejdskraft her og nu.

Endelig er der spørgsmålet om voksen- og efteruddannelse, som var en del af det oprindelige kommissorium. Her er der angiveligt enighed om at kulegrave AMU-kurserne, som der er enighed om ikke fungerer optimalt. Derudover er det også muligt, at forhandlingerne om yderligere tiltag udskydes til en senere forhandlingsrunde.