Det er ikke analytisk fornuftigt uden videre at antage, at mere end 17 millioner briter skulle være blevet akutte xenofober. Racismekortet er blevet overtrukket i fortolkningen af det britiske nej til EU.

Remain-kampagnens argument var, at fremtiden var bedre med det Europa, man var en del af. Brexit-folkene spillede på en lang række ting. Tager vi et skridt tilbage fra den ophedede efterdebat, er det desværre, et ret meningsfuldt valg briterne har truffet; meningsfuldt på den måde, at almindelige mennesker i en lønmodtagersituation rent faktisk ikke har oplevet en fordel i det europæiske fællesskab, slet ikke i de seneste år.

Almindelige briter er blevet fattigere
Spørgsmålet briterne blev stillet var: Skal vi blive i EU, skal vi beholde status quo - eller skal vi finde en ny vej? Hvordan ser det status quo ud, som den enkelte brite har skullet forholde sig til?

Lønsummens andel af økonomien faldet. Og faldet meget. Altså er lønmodtagerne blevet endnu fattigere i et Storbritannien der først nu er kommet på fode efter finanskrisen. Vel at mærke på fode forstået sådan økonomien har rettet sig samlet set – men velstanden er blevet omfordelt, så lønmodtagerne har mindre.

Kan man på nogen meningsfuld måde sige, at den kurs Storbritannien har styret efter de sidste otte år, har været almindelige briter til gavn? De værdier, der er skabt er i dramatisk mindre grad gået til lønmodtagerne. Klicheen om at de rige er blevet rige, og de fattige fattigere, er objektivt rigtig, i hvert fald er de fattigere blevet fattigere. Så kan man i virkeligheden blive overrasket over at mange i bunden af samfundspyramiden stempler ud af status quo og foretrækker at prøve noget andet.

At det er de gamle, der har stemt Storbritannien ud, hænger måske sammen med, at mennesker bliver mere konservative med alderen. Eller også hænger det sammen med, at de faktisk har erfaring. Ser man på de britiske lønmodtageres andel af BNP siden de blev en del af EU, er den også faldet. Måske er der heller ikke over tid en oplevelse af, at det europæiske projekt har gavnet dem, selvom økonomien overodnet set er vokset.

Parallel til Danmark
Spørgsmålet er så – hvordan ser det ud for Danmark? Her er lønmodtagernes andel af økonomien også faldet. Den danske kurve ligner den britiske til forveksling.

Så hvis nu briterne - og danskere – træffer deres politisk valg, ud fra hvordan de oplever deres livssituation og stilling i samfundet, og ikke kampagner, medier og alt muligt andet indbildt: Hvordan ville det så se ud? Måske resultatet ville ligne det britiske. Hvis man er tilhænger af det europæiske projekt var det måske værd at overveje om der overhovedet findes en fælleseuropæisk fremtid hvis ikke almindelige mennesker – middel og underklassen – oplever fremgang.

Alle valg man stiller vælgerne i stemmeboksen kan koges ned til dette: Er man på det rigtige spor – eller skal man skifte spor? Briterne valgte et nyt spor, måske fordi det gamle ikke gjorde ret meget for dem.

Kasper Fogh er politisk chef i Tænketanken Cevea