Det vakte stor ballade, da Folketingets økonomiske konsulent kort før sommerferien i et svar til Folketingets Finansudvalg konkluderede, at Finansministeriets brug af dynamiske effekter i forbindelse med beregninger af skattelettelsers virkning på arbejdsudbuddet hviler på et gammelt og usikkert grundlag.

Det fik ikke overraskende en række debattører til at kaste sig ud i hårde angreb på den navngivne konsulent. Liberal Alliance Niels Westy kaldte rapporten ’makværk’, Børsens Thomas Bernt Henriksen mente nærmest der var tale om grundlovsbrud, mens Cepos’ Mads Lundby Hansen valgte den lidt mere konstruktive tilgang at tweete en række studier, der angiveligt skulle modbevise rapportens konklusioner.

Men nu erklærer Finansminister Claus Hjort Frederiksen i et nyt svar til Folketingets finansudvalg sig enig i den økonomiske konsulents vurdering: ”Rapporten peger på, at der er uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer. Det er Finansministeriet enig i.”, hedder det i svaret.

Kun gamle studier viser øget arbejdsudbud
Det er Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen, som har bedt om Finansministeriets vurdering af den rapport, som Folketingets økonomiske konsulent før sommer afleverede til Folketingets Finansudvalg.

Folketingets Finansudvalg havde selv bedt den økonomiske konsulent undersøge erfaringerne med at sænke marginalskatten i Danmark, herunder om ”de forventede dynamiske effekter indtraf, og om selvfinansieringsgraderne var så store som forventet”.

Finansministeriet regner i dag med dynamiske effekter, i forbindelse med eksempelvis sænkelse af topskat, i form af en såkaldte arbejdsudbudselasticitet på 0,1 procent. Det vil sige, at en indkomstfremgang efter skat på 1 procent vil øge arbejdsudbuddet med 0,1 procent. Tallet stammer fra et stude fra 2001, der er baseret på en stikprøve fra 1996 blandt 2441 danskere.

Folketingets økonomiske konsulent konkluderede i sin rapport, ”at der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet”.

Hjort har tidligere erkendt brug af gamle studier
Som vi allerede kunne fortælle i juni måned her på Netavisen Pio, så har Claus Hjort også ved en tidligere lejlighed gjort det klart for Folketinget, at det datagrundlag, der ligger til grund for beregningerne, er 20 år gammelt:

”Vurderinger af arbejdstidens følsomhed overfor ændringer i marginallønnen efter skat tager afsæt i et studie fra 2001 og Finansministeriet er ikke bekendt med nyere studier, hvor virkningen af skatteændringer på det kvantitative arbejdsudbud er opgjort på danske data”, skrev Claus Hjort Frederiksen i et svar til Folketinget i marts måned.

Claus Hjort anerkender derfor også, at Folketingets økonomiske konsulent har gjort et godt stykke arbejde med sin rapport:

”Finansministeriets vurderer, at rapporten fra Folketingets økonomiske konsulenter er en gennemarbejdet, om end ikke fuldt dækkende, opgørelse af empiriske metoder og undersøgelser på danske data af dynamiske effekter af ændrede marginalskatter”

Finansministeriet bemærker dog, at Hans Bækgaard studie fra 2014, ”The Differences-in-Differences Approach with overlapping”, ikke er medtaget I rapporten. Dette studie undersøger imidlertid effekten på skattepligtig indkomst, ikke på arbejdsudbud, og udeladelsen rykker derfor ikke ved konklusionerne i rapporten fra Folketingets økonomiske konsulent.

Flere borgerlige debattører har ellers forsøgt at bruge studier af skattepligtig indkomst til at undergrave Folketingets økonomiske konsulents resultater. Men som Finansministeriet gør opmærksom på, så kan der ikke på baggrund af studier, der måler effekten på den skattepligtig indkomst, udledes en effekt på arbejdsudbuddet. Dertil kommer metodiske vanskeligheder i mange af de eksisterende studier af skattepligtig indkomst.