I sidste uge erkendte finansminister Claus Hjort Frederiksen, at der er betydelige usikkerhed forbundet med Finansministeriets beregninger af ”dynamiske effekter” i forbindelse med skattelettelser. Men blot en uge senere lægger regeringen op til at finansiere store dele af sine skattereform, også kaldet JobReform anden fase, med netop dynamiske effekter.

Det viser regeringens egne tal, som i går blev præsenteret for offentligheden. Både Claus Hjort og statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde ellers på gårsdagens pressemøder meget ud af at fortælle, at reformen skam var fuldt finansieret. Det er den også på papiret, men kun fordi regeringen indregner et øget arbejdsudbud på knap 12.000 personer fra såkaldte dynamiske effekter.

Indregningen af dynamiske effekter betyder, at regeringen forventer, at lavere skat – og lavere overførselsindkomster – vil øge danskernes lyst til at arbejde (arbejdsudbuddet) og dermed også beskæftigelsen. Det er imidlertid stærkt omdiskuteret, hvor store de dynamiske effekter egentlig er.

Finansministeriet antager i sine beregninger, at lavere marginalskat på én procent vil få danskerne til at arbejde 0,1 procent ekstra. Beregningerne bygger imidlertid på en tyve år gammel stikprøve. I sidste uge måtte Claus Hjort da også erkende, i et svar til Folketingets Finansudvalg, at ”der er uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer”.

Stor usikkerhed om adfærdseffekter
Det fremgår regeringens oplæg til JobReform, at de fire lempelser – indførelsen af nyt jobfradrag, indførelse af pensionsbonus, lavere topskattesats og afskaffelse af PSO-afgift – vil koste statskassen 19,7 milliarder kroner i umiddelbart provenutab i år 2025.

Regeringen har imidlertid kun fundet finansiering for godt det halve, 11,4 milliarder kroner. De sidste 8,3 milliarder kroner forventer regeringen automatisk vil komme tilbage i statskassen. Regeringen mener nemlig, at når der korrigeres for tilbageløb og adfærd, så falder prisen på de fire initiativer fra 19,7 til 11,4 milliarder kroner – og dermed skulle pengene altså passe.

Mens tilbageløbseffekterne anses for at være rimelig veldokumenterede – en indkomststigning fører til øget forbrug, som så igen fører til flere skatteindtægter fra eksempelvis moms og andre afgifter – så er der langt større usikkerhed forbundet med adfærdseffekterne, eller de dynamiske effekter, som de også kaldes.

Det fremgår ikke klart af regeringens udspil, hvor meget af de 8,3 milliarder kroner der kommer fra tilbageløb, og hvor meget der kommer fra dynamiske effekter. Men regeringen skriver, at de fire initiativer ”øger arbejdsudbuddet svarende til 8.100 personer”. Cirka halvdelen skyldes ifølge regeringen, at folk vil arbejde længere når topskatten sænkes, og cirka halvdelen skyldes at det nye jobfradrag gør det mere attraktivt at gå fra passiv til aktiv forsørgelse.

Forventer øget arbejdsudbud af lavere overførsler
Det er imidlertid ikke kun i forhold til lempelserne, at regeringen regner med dynamiske effekter. Også når det gælder finansieringenssiden, de 11,4 milliarder kroner, har regeringen indarbejdet dynamiske effekter.

Regeringen lægger her blandt andet op til at begrænse rentefradraget, afskaffe den grønne check, gennemføre nedskæringer på børnechecken og sænke en række overførselsindkomster. Det sidste vil ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet med 3.200 personer, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde.

Regeringen vil blandt andet sænke overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension i forhold til det planlagte niveau i 2025, skære i børnechecken og indføre en måneds dagpengekarens for dimittender.

Desuden indregnes også provenuet fra introduktionsydelsen og kontanthjælpsloftet i finansieringsdelen. Provenuet herfra bygger ligeledes på dynamiske effekter, idet Finansministeriet forventer, at de to tiltag vil få flere arbejdsløse i beskæftigelse.

Tvivlsomt om reform er fuldt finansieret
Samlet set står det altså tilbage, at regeringens forslag til skattereform et langt stykke hen af vejen er finansieret af ”fugle på taget”. Den er kun fuldt finansieret under den antagelse, at de dynamiske effekter virker som forventet, og arbejdsudbuddet (og beskæftigelsen!) i 2025 stiger med cirka 12.000 personer som følgende af tiltagende i reformen.

For trods gentagne advarsler, og på trods af det faktum, at Claus Hjort anerkender de betydelige usikkerheder, så har regeringen alligevel valgt at bygge finansieringen på de såkaldte dynamiske effekter og forventningen om en usikker stigning i arbejdsudbuddet.

Kommer der ikke 12.000 ekstra i beskæftigelse i 2025, så er reformen altså underfinansieret, og der mangler der altså penge i kassen. Det er paradoksalt, at en regering, der har slået sig op på økonomisk ansvarlighed og på at ville sikre balance på de offentlige finanser, på den måde spiller hasard med de offentlige finanser.