Annonce

Tegneserien der gør dig lidt klogere

Anmeldelse: Hvis du aldrig fik læst de 676 siders tung økonomi fra Thomas Piketty, så får du nu en ekstra chance. ’Kapitalen i det 21. Århundrede’ er nu udkommet på tegneserie.
Som barn elskede jeg Anders And, Prins Valiant og Løjtnant Blueberry, men jeg skal indrømme, at jeg aldrig fik læst Karl Marx, Milton Friedman eller de generelle introduktioner til økonomi, som alle er udgivet på tegneserie.De fandtes ikke i den bogbus, der hver onsdag gæstede min landsby. Men nu skal det fortabte indhentes.

Jeg har også været blandt de mere sløve knive i skuffen, når jeg først nu har fået fingre tegneserien ’Pikkety på 5 minutter’, som dukkede op på skranken hos min lokale boghandler. Det nye værk vækker minder om det atypiske år i international politik i 2013, hvor en yngre fransk økonom satte dagsorden med fokus på ’frække’ økonomiske temaer som vækst, kapitalafkast, formuefordeling og den rigeste ene procent.

Når bogstaver, siger mere end ord
Budskabet fra Thomas Piketty i 2013 var: ’r > g’. Selvom det kunne lyde simpelt, så er det stadig ikke gået op for langt hovedparten af verdens borgere, politikere og magthavere. Derfor er en tegneserie derfor forsøger at udfolde hvad der sker i verdensøkonomien, når afkastet på kapital (formue) overstiger den generelle vækst meget velkommen.

vautrin-graf11-585x361
Pikettys hovedpointe r>g oversat til tegneserie 

I den korte version kan man opsummere Pikettys pointer således;

  • Verdens rigeste 1 procent bliver stadig rigere. Den stigende koncentration af formue hos de allerrigeste skaber større ulighed og kan medføre økonomiske ustabilitet.
  • Den såkaldte ’trickledown-effekt’ er tvivlsom. Når man kigger på den historiske udvikling, så har stigende rigdom hos de allerrigeste ikke gjort alle andre rigere. Afkoblingen mellem vækst og kapital afkast udfordrer således økonomen Simon Kuznets tankegang, der blev udtryk med ordene: ”Growth is a rising tide that lifts all boats”.
  • Endelig så foreslår Thomas Piketty på løsningsniveauet en årlig global formueskat, der kan nedbringe landenes gæld og frem for alt skabe større social retfærdighed.

En særdeles tung omgang
At oversætte disse økonomiske budskaber til tegneserie er lige nøjagtigt lige så umuligt, som det lyder. Derfor bliver tegneserien fra den norske tegner Esben S. Titland også ret usammenhængende. Når over 100 års historie skal fortælles over 28 sider i streger, så mærker læseren det, når der springes fra 1800-tals overklasse over den tidlige industrialisering til udviklingen af Kuznets-kurve. Manglen på hovedperson, et egentligt plot og en sammenhængende historie gør tegneserien til en særdeles tung omgang.
kuznetspiketty-585x750
Man kommer hurtigt til at savne en uheldig Anders And eller en modig Prins Valiant.

Problemet er ganske enkelt, at Thomas Pikettys budskaber bedst forklares ved grafer og videnskabelig omtanke, hvorfor Titland igen og igen er nødt til at benytte sig af sådanne. En bog som ’Kapitalen i det 21. Århundrede’ fungerer dårligt som tegneserie, forklaringen kommer svagt udover rampen og de mange spring gør det faktisk svært at følge med.

Mangler respekt for genren
Tegneserieformatet giver ikke umiddelbart mulighed for at tage de store diskussioner om problemerne i mainstream økonomisk teori, hvorfor man må have respekt for at alt ikke kan fortælles. Men omvendt er man, som tegneserieforfatter også forpligtet til at træffe nogle flere valg og vælge hvilken historie man vil fortælle, hvordan man vil gøre det og så holde sig nogenlunde stringent til opgave.

Når man vil for meget, opnår man ofte for lidt. Og det bliver også tilfældet for denne tegneserie. Den svigter både den akademiske genre og tegneseriegenren, hvorfor den ender som et ulykkeligt gadekryds, der aldrig finder hjem.

’Pikkety på minutter’ er et godt forsøg på at løse en vigtig formidlingsmæssig udfordring, men resultatet forbliver halvhjertet og potentialet uforløst. Til dig, der gerne vil springe over hvor gærdet er laveste, så er det ikke her, du får mest ud af at tage springet.
piketty-på-5-minutter


Bogen får 1 ud af 5 stjerner.


Piketty på 5 minutter, Esben S. Titland, Udgivet november 2015 på Forlaget Vandkunsten

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet