Men partiet risikerer at tabe at tabe det vundne terræn, hvis vi ikke formår at forny os. For mange danskere har ikke oplevet den historiske sammenhæng mellem partiets sejre og vores velfærdssamfund, og er derfor vokset op med resultaterne som en selvfølge. Derfor føler især unge sig ikke naturligt forbundet med partiet.

Den historiske kobling mellem vores frie og lige samfund og Socialdemokratiet er ved at forsvinde fra den kollektive bevidsthed, der i stigende grad anskuer politik fra et individualiseret synspunkt.

I et individualiseret samfund stemmer folk ikke primært ud fra deres sociale position eller position på arbejdsmarkedet, men i ligeså høj grad ud fra hvad der kan tilbyde dem en identitet. Hvis vi vil koble ungdommen til partiet, må vi vise, at vi anerkender deres virkelighed. Det er afgørende at de føler sig inviteret med ombord.

Alternativet har fundet alternativet
Alternativet har været gode til at fange denne tendens og har netop etableret sig på disse ’moderne’ velfærdsværdier.

Deres værdier kunne siges at være identitet, anerkendelse og bæredygtighed. Det er nogle fremragende principper, men uden et fundament af de grundlæggende socialdemokratiske værdier, vil de ’moderne’ værdier aldrig komme til at skabe den frigørelse som folk hungrer efter.

For frihed kan ikke reduceres til forbrug og identitetsudfoldelse. Ægte socialdemokratisk frihed er en mere fundamental frihed - nemlig at folk rent faktisk har arbejde, tid og råd til at kunne udfolde sig på egne præmisser.

Tillid, bæredygtighed og sikker fremtid
Hvis Socialdemokratiet fortsat skal kunne inspirere og rekruttere, må vi altså tænke vores værdier ind i en moderne kontekst.

Her foreslår jeg, at Socialdemokratiet i det nye principprogram supplerer de tre kerneværdier; frihed, lighed og solidaritet, med tre ’unge’, fremtidsorienterede værdier: tillid, bæredygtighed og sikker fremtid.

De gamle værdier, vores kerne, skal bevares og konstant italesættes. De nye skal vi bygge et moderne lag af politik og kommunikation op omkring.

Bæredygtighed er også helt afgørende - finder vi ikke måder at producere og forbruge, der er mere skånsomme, så kan det være lidt lige meget med alt det anden. Det handler om at bæredygtighed skal være et afgørende element, når det handler om hvordan vi skal udvikle vores klima, vores miljø, vores fødevarer, vores infrastruktur og vores produktion i fremtiden.

Med sikker fremtid mener jeg, at vi må indse at generationskontrakten er blevet brudt. En kontrakt der byggede på at den ene generation overleverede et bedre, rigere og mere retfærdigt samfund til den næste.

Som verden tegner sig i dag, kan min generation ikke forvente at leve mindst et ligeså trygt og godt liv, som vores forældre. Det prekære arbejdsmarked er en realitet, boligmarkedet er ekstremt svært at få adgang til og grundlæggende velfærdsordninger forsvinder. Vi må vise, at vi har politiske løsninger, der kan skabe tillid til at fremtiden er tryg for os alle - dette er måske det mest centrale for min generation.

Tillid som en grundværdi
En værdi der vedrører os alle, er tillid. Jeg er af den opfattelse, at den høje grad af tillid vi har til hinanden i Danmark, er fuldstændig afgørende for vores rige samfund.

Alligevel føler mange, at tilliden er under pres i disse år, at der er ved at ske noget i vores samfund, der rykker ved sammenhængskraften.

Det pres ses i den manglende tillid til vores medborgere uden for arbejdsmarkedet, som beskyldes for at nasse på systemet og det ses i den manglende tillid til, at vores medborgere med anden etnisk herkomst vil vores samfund eller den manglende tillid til at studerende, selv kan træffe deres egne fornuftige uddannelsesvalg.

Grundlæggende mener jeg at vi socialdemokrater må italesætte denne oplevelse af forsvindende tillid og gøre genetableringen til et centralt princip.

Tillid til de offentlige ansatte
Et af de steder hvor mistilliden stortrives er i de offentlige systemer, hvor der konstant fra politisk side stilles krav om såkaldte effektiviseringer (læs: besparelser).

Samtidigt er der opstået en klagekultur, og for at gardere sig, bliver der fra centralt hold stillet registreringskrav om selv de mindste detaljer i det offentlige arbejde.

Effektiviseringskravene fjerner hænder og registreringskravene medfører, at de ”varme hænder” der er tilbage, skal bruge størstedelen af deres tid på ting, der intet har med deres kernefunktion at gøre.

For at kunne udføre mere arbejde med færre hænder, har ledelserne på de offentlige institutioner indrettet arbejdet som om at det var en fabrik. Der er helt klare linjer for hvad SOSUen skal gøre når de besøger en ældre, der er helt klare rammer for hvad en lærer skal undervise i.

Det selvstændige drive og lyst til at bidrage til vores fælles systemer, er blevet erstattet af en maskintilgang og menneskene er ved at blive reduceret til robotter.  Der for mange mennesker hårdt at blive reduceret til et tandhjul i en mekanisme, i stedet for at opleve sig selv som et individ, der byder sig til og gør sit bedste baseret på sin erfaring, træning og empati.

At give tilliden tilbage til de offentlige ansatte er helt centralt for, at systemerne fungerer og at mennesker også i fremtiden vil lægge deres arbejdsliv i vores fælles institutioner!

Tillid til de kommunale systemer
Socialdemokraterne har desværre lidt mistet pusten med at være progressiv og dagsordensættende for nye velfærdsmuligheder.

Udefra virker det som om, at Socialdemokrater er nervøse for at iværksætte progressive projekter, da man frygter at omkostningerne, ikke står mål med udgifterne. Eller at Socialdemokratiet frygter at bliver kaldt uansvarlig eller værre - idealist.

Epokegørende offentlige forordninger, som vi i dag tager som en selvfølge, er i mange tilfælde opstået i socialdemokratiske kommuner, der har kunnet inspirere og fungere som sociale værksteder for udvikling af nye velfærdsordninger.

Netop denne model giver mulighed for at være både ansvarlig og progressiv. Lad os afskaffe den vanvittige centrale detailstyring og de store krav om besparelser i det kommunale, så de lokale politikere selv kan finde nye måder at udvikle og tænke velfærd og fællesskab på.
Søren Valgreen Knudsen er medicinstuderende og bestyrelsesmedlem i Socialdemokraterne Aalborg Centrum.