Dårlig dannelse stortrives på internettet. Loven brydes dagligt – også blandt helt unge. Seksuelle billeder, videoer eller for den sags skyld hemmelighedsfulde tekstbeskeder er ofte forbundet med skyld og skam. Derfor lever alt for mange, som har delt billeder med en ekskæreste, flirt eller god ven i den forståelse, at de selv har gjort noget forkert.

Den opfattelse skal ændres. Det kræver langt bedre tilbud til ofrene, så de får hjælp og rent faktisk anmelder den krænkende deling. Men det kræver også, at vi begynder at betragte hævnporno som det det er; kriminalitet. Ikke mobning eller uansvarlighed. Det er og bliver kriminalitet at dele krænkende billeder, videoer og beskeder.

Sjældent at nogen dømmes for hævnporno
Straffen for at dele krænkende billeder af andre på nettet er i dag på maksimalt 6 måneders fængsel. Efter straffeloven § 264 d straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Loven er klar. Men strafferammen er lav

Loven er klar. Men strafferammen er lav. Og faktum er da også, at der kun sjældent rejses sager efter bestemmelsen. Det skal der gøres noget ved. Hvis færre skal ende som ofre for krænkelser på nettet, kræver det, at vi som samfund klart og tydeligt signalerer, at deling af krænkende billeder er en forbrydelse på lige fod med fysisk vold. Vi bør sidestille hævnporno med straffen for simpel vold og det vil betyde at den nuværende strafferamme på 6 måneder løftes til 3 år.

Jeg vil altid argumentere for at forebyggelse er at foretrække frem for højere straffe. Det gælder også i dette tilfælde. Men med højere straffe markeres det tydeligt, at det er en dybt alvorlig og ødelæggende krænkelse af en anden persons privatliv, når billeder deles på nettet. Desværre har alt for mange en opfattelse af, at loven ikke gælder på internettet. At internettet er et konsekvensfrit ingenmandsland. Det er blot få klik og kan foregå hjemme fra teenageværelset, sofaen eller mobiltelefonen.

Alle har ansvar for at sige fra
Det understreger blot, hvorfor det er nødvendigt også at tage straffeloven i brug som redskab, hvis alvoren skal gøres tydelig. Dertil kommer, at den eksisterende lovgivning er fra en tid, hvor billeder var noget, man fik fremkaldt ved fotohandleren og som skulle hænges op. Nu kan man med lynets hast dele billederne i hele verden – vel og mærke uden at de hurtigt kan slettes igen. Dermed forvolder forseelsen langt mere skade, end man overhovedet kunne forestille sig, da den oprindelige lovgivning blev vedtaget.

Ligesom vi opdrager børn til at begå sig i den fysiske verden, skal vi også lære dem, at der er trafikregler på nettet

Straf kan aldrig stå alene. Hvis vores unge skal ændre adfærd, kræver det, at vi voksne går forrest. Ligesom vi opdrager børn til at begå sig i den fysiske verden, skal vi også lære dem, at der er trafikregler på nettet, der skal overholdes. Vi har et ansvar; som forældre, skoler, fritidsinstitutioner – og ikke mindst som observatører til delingen af de krænkende billeder – og som vidner til historierne om dem.

Ser vi krænkende billeder uden samtykke delt på nettet – eller får vi dem tilsendt – så har vi et ansvar for at sige fra. Der skal sættes en stopper for de alt for mange krænkende billeder, der deles uden samtykke. Det kræver højere straf. Det kræver bedre moral. Det kræver, at vi betragter det som alvorlig kriminalitet.

 
Trine Bramsen er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og rets- og menneskerettighedsordfører.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.