Vismænd: Dagpenge udhulet over de sidste 20 år

Ifølge Det Økonomiske Råd er dagpengenes kompensationsgrad faldet ret markant de sidste 20 år. Når Dansk Arbejdsgiverforening vil påstå det modsatte, så bygger det på data, der ikke er repræsentative for det danske arbejdsmarked.
For et par uger siden offentliggjorde tænketanken Cevea en analyse, som viste, at den såkaldte kompensationsgrad for dagpenge er faldet med cirka 20 procent de sidste 20 år, og er nu nede omkring 50 procent i gennemsnit. Dagpengenes kompensationsgrad udtrykker hvor stor en andel af sin indkomst, en person vil kunne opretholde ved at blive arbejdsløs og komme på dagpenge.

Den afhænger af en række faktorer, først og fremmest af, hvor mange penge den pågældende dagpengemodtager tjente, inden vedkomne blev arbejdsløs. Men også af hvorvidt der ses på beløbet før eller efter skat, hvorvidt pensionsindbetalinger medtages i regnestykket eller ej, og hvorvidt øvrige indkomstafhængige ydelser medtages i regnestykket.

Analysen blev omgående mødt med hård kritik i en artikel fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsblad, Agenda. Ifølge Agenda ligger den danske kompensationsgrad på 76 procent, og har i øvrigt ligget konstant de sidste mange år.

”Den fejlagtige konklusion skyldes metoden.”, skriver Agenda. Ceveas brøde er angiveligt, at undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik. I stedet bør der bruges data fra EU-kommissionens Tax and Benefits Database, for det er den ”samme metode som De Økonomiske Råd og OECD bruger.”, skriver Agenda.

Det er imidlertid ikke rigtigt. Det Økonomiske Råd (Vismændene) kom for et par år siden frem til stort set samme konklusion som Cevea. Ikke ved hjælp af tal fra EU-Kommissionen, men ved hjælp af netop tal fra Danmarks Statistik.

Kompensationsgrad for industriarbejder på cirka 50 procent
Det Økonomiske Råd (Vismændene) undersøgte netop dagpengenes kompensationsgrad i deres rapport om dansk økonomi fra efteråret 2014. Her skriver Vismændene, at ”I Danmark er den overordnede kompensationsgrad i dagpengesystemet omkring 50 pct., men den varierer betydeligt mellem personer.” (s. 182).

Ifølge Vismændene er kompensationsgraden for en gennemsnitlig lønindkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) for en arbejder i industrien fra 1995 til 2014 faldet fra omkring 60 procent til omkring 50 procent (Figur II.8), når pensionsindbetalinger medregnes. Medregnes pensionsindbetalinger ikke, lå kompensationsgraden i 2014 på omkring 55 procent. Vismændene oplyser, at beregningerne bygger på data fra Danmarks Statistik.

vismaend-dagpenge

Modsat Vismændene, der tager udgangspunkt i gennemsnitslønnen for en industriarbejder, så bygger Ceveas beregninger på en gennemsnitlige årsløn på tværs af alle lønmodtagere efter arbejdsmarkedsbidrag, inklusive pension. Cevea oplyser, at resultaterne strammer fra Danmarks Statistik, Luxembourg Income Survey og et svar fra Finansministeriet.

Det forskellige forskelle i metode til trods, så kommer Vismændene altså frem til et resultatet, der ligger meget tæt op af det resultat, som Cevea kom frem til i sin analyse.

Vismændene peger på to årsager til, at der er sket en udhuling af dagpengene hen over de seneste årtier. For det første er der reguleringen af overførselsindkomsterne, den såkaldte statsregulering. Her reguleres overførsler som dagpenge i takt med lønudviklingen i samfundet, dog fratrukket 0,3 procentpoint, hvis lønstigningen overstiger 2,3 procent. Da lønstigningerne i mange år har ligget over 2 procent, betyder det, at kompensationsgraden falder.

For det andet peger vismændene på, at indførelsen af arbejdsmarkedspensioner også har været med til at udhule kompensationsgraden. Det skyldes, at det beløb, der indbetales som pensionsbidrag, ikke omfattes af dagpengereguleringen. Højere pensionsindbetalinger giver derfor ikke bedre dagpengedækning.

76 procents kompensationsgrad er ikke repræsentativ
Men hvad så med Agendas påstand om, at kompensationsgraden ligger på 76 procent, og at de bruger samme metode som Det Økonomiske Råd? Det er rigtigt, at Det Økonomiske Råds Sekretariat brugte tallene fra EU-Kommissionen i et arbejdspapir i 2014. De skrev dog selv ved den lejlighed, at ”Det mest retvisende billede af kompensationsgraderne fås principielt ved er at beregne dem ud fra registerdata”.

Når Det Økonomiske Råds Sekretariat alligevel har bruger EU-Kommissionens tal i det pågældende arbejdspapir, så skyldes det, at det er de eneste tal som muliggør en retvisende sammenligning på tværs af lande. I stedet er der her taget udgangspunkt i en række familietyper.

De 76 procent er fremkommet ved at tage et simpelt gennemsnit af otte familietyper. Heraf har de fire familier en indkomst på 67 procent af gennemsnitsindkomsten, mens de fire andre har en indkomst på 100 procent af gennemsnitsindkomsten.

Det vil altså sige, at kompensationsgraden på 76 procent først opnås, når lønmodtagerens tjener et godt stykke under gennemsnitslønnen på det danske arbejdsmarked. De 76 er altså ikke repræsentativt for alle på arbejdsmarkedet.  Ses der isoleret på en familie med en gennemsnitsløn, var kompensationsgraden ifølge EU-Kommissionens tal på omkring 67 procent. Her er det i øvrigt beløbet efter skat og uden pension, der er set på.

Tilbage står altså, at Det Økonomiske Råds mest retvisende opgørelse over udviklingen i kompensationsgraden for en gennemsnitlig dansk lønmodtager ligger meget tæt på det resultat, som også Cevea nåede frem til.


Flere artikler om emnet

Annonce