O.J.: En amerikansk tragedie

Anmeldelse: O.J. Simpson var det amerikanske forbillede, der både løbe fra modstanderne og fra anklagerne om at have myrdet sin egen kone. Ny dokumentar viser et Amerika, hvor raceuroligheder og retssystemets absurditet spiller en afgørende rolle.
Fem gange halvanden time lyder som utrolig hård kost, når man skal sidde på sin flade og se en dokumentar. Særligt når genren i forvejen er lidt mere krævende end den seneste superheltefilm. Men tiden går som bekendt altid hurtigt, når man er i godt selskab. Og det er man med dokumentaren ”O.J. Made in America” fra den amerikanske tv-kanal ESPN Films.

Dokumentaren om den legendariske fodboldstjerne, skuespilleren, forretningsmanden, kendissen og den kriminelle O.J. Simpson er ganske enkelt medrivende fantastisk. Og den gode nyhed er at hvert et minut af det dokumentariske mesterværk for tiden kan streames på dr.dk

The juice i overhalingsbanen
Den prisbelønnede tv-dokumentar starter i O.J.'s eller Orenthal James Simpsons tidlige år som det unikke sportstalent, der først gjorde sig bemærket som rekordbrydende running back for USC Trojans i Los Angeles, hvor han vinder af Heisman-trofæet, som gives til den bedste spiller i college football. Og sidenhen som spiller i 11 sæsoner i den professionelle liga NFL, hvor han først spiller for Buffalo Bills og siden San Francisco 49’ers, hvor han satte flere imponerende rekorder.

oj-02
O.J. Simpson sammen kollegaer Reggie McKenzie (tv) og Joe DeLamielleure (th) fra Buffalo Bills. 

Det var særligt i Buffalo Bills, at han selv fik kælenavnet ’the juice’ (som både kan være juice, men også er slang for strøm) og hele holdets talentfulde offensive linje fik kælenavnet the ”electric company”.

Dokumentaren viser en ung, tilbageholde og ukuelig sportsstjerne, som vil gøre hvad som helst for at vinde. Hans tro på egne evner og en vilje til at sætte sig igennem, baner vejen for den elegante og lynhurtige running back O.J. ’The Juice’ Simpson. Billederne af O.J. stormende fra alle andre op af banen giver selv det mindst entusiastiske football-publikum en stor æstetisk sportsoplevelse.

Men seriens styrke ligger ikke i portrættet af den fantastiske sportsstjerne, men derimod i den samtidshistorie, som hele tiden udspiller sig omkring den fremadstormende O.J. der langt fra vil nøjes med sporten. Han går fra sporten ind i reklame-branchen som posterboy for Hertz, han bliver skuespiller, han bliver sportskommentator, forretningsmand og meget mere.

Den sorte, der ville være hvid
Samtidens realiteter udspiller sig på gaderne i Los Angeles, hvor politistyrken LAPD i årevis havde været særligt berygtet for deres behandling af de sorte borgere. Seriens Emmy-vindene instruktør Ezra Edelman trækker trådene tilbage urolighederne i Los Angeles-bydelen Watts tilbage 1965 frem til de tragiske episoder i midten af 90’erne, hvor politiet skyder og dræber den enlige mor Eula Love, hvor den unge taxachauffør Rodney King bliver tævet halv ihjel efter en biljagt eller sagen hvor Latasha Harlins bliver skudt og dræbt af en vietnamesisk butiksejer.

Alle sager, hvor politiet frikendes og ingen bliver draget til ansvar for politiets brutalitet.

Mens de sorte borgerrettighedsgrupper kæmper for deres rettigheder, så er det uden opbakning fra O.J. Simpson, der entydigt satser på sin egen karriere. Han blander sig ikke i sagerne og nærmest forsøger at undgå at blive betragtet som en vred, sort mand. Netop fordi det kunne være en trussel mod karrieren.

En ikonisk scene i dokumentaren er en episode, hvor en kvinde ser O.J. på en café med en gruppe sorte mænd og udbryder ”Look, there’s O.J. sitting with all those niggers”, selvom man kunne have forventet forfærdelse og oprør i O.J’s reaktion, så sagde han blot: ”No, it was great. Don’t you understand? She knew that I wasn’t black. She saw me as O.J.”

Århundredets retssag for åben skærm
Med elegant opbygning, flot klipning og overbevisende lydkulisse nærmer serien sig langsomt det ’point of no return’, som alle seere har ventet på skal ske. O. J.’s Simpsons anden kone Nicole Brown Simpson bliver brutalt myrdet sammen med vennen Ron Goldman. O.J. bliver hurtigt den hovedmistænkte.
oj-04

Dokumentaren bekræfter det gamle ordsprog om, at billeder siger mere end ord. Det er således ikke kun retssagen, der bliver fulgt i live tv, det gøre den dramatiske arrestation af O.J. Simpson også. Her følger man fra helikopter, hvordan O.J. flygter i bil på motorvejen med en ladt pistol rettet mod sin egen tinding. Mens et stort politiopbud på afstand følger flugten, uden at gribe ind. Hele 95 millioner tv-seere fulgt denne begivenhed live og efter sigende satte Dominos Pizza ifølge den daværende vicedirektør rekord i udbringning denne dag, hvor amerikanerne sat klistret til deres fjernsyn.

Serien følger retssagen tæt, hvor man bliver præsenteret for politibetjentens hvis udsagn bliver draget i tvivl på grund af racistiske udtalelser, bevismaterialet som bliver fremlagt som om det var pillet ved det og handskerne der alligevel ikke passer O.J. Alt sammen for åben skærm.

Retssagen er en ren farce, som viser både anklagernes manglende professionalisme, kynismen hos O.J.s øvrige advokathold og frem for alt et tåkrummende retssystem, hvis absurditet er nærmest ufattelig.

oj-03
Et af de afgørende øjeblikke fra retssagen, hvor O.J. Simpson prøver nogle handsker fra gerningsstedet, der skulle have været fældende bevis, men blev det modsatte. 

Som O.J. Simpson selv siger til sine advokater under retssagen: “You can only work with what you get”. Og det gør sig i den grad gældende i hvad der er blevet beskrevet som århundredets retssag.

’Vi passer på vores egne’
Mens O.J. Simpson hele sit liv forsøgte at undgå at blive opfattet som sort, så var det netop hudfarven der gjorde udslaget under retssagen. Det er nærmest så ironisk, som det kan blive. Den sorte advokat Johnnie Cochran, som også har ført sager for afroamerikanere som Michael Jackson, Tupac Shakur, Jim Brown og Snoop Dogg, lykkedes at gøre sagen til et spørgsmål om race.

Lige meget hvilke beviser, der bliver fremlagt retssagen, så er den sorte befolkningen på gaden i Compton, South Central og Crenshaw fuldstændigt overbeviste om O.J.s uskyld. De ser anklagerne mod O.J., som endnu et udtryk for undertrykke af sorte. Det samme gør nævningene.

oj2

Der var massiv opbakning til O.J. Simpson fra den afroamerikanske befolkning. I 1994 troede omkring 70 procent af dem på O.J.'s uskyld

Der var 12 nævningene, hvoraf 10 var kvinder og 9 var sorte. Nævningenes sympati var entydigt på O.J.s side og retssystemet historiske fornedrelse af sorte gjorde udslaget. Konfronteret med nævningetingets afgørelse 22 år senere svarede nævningen Carrie Bess tørt: "Back then, we took care of own".

Manden der nægtede at være sort blev frikendt, fordi har var netop det.

En amerikanske tragedie
Selvom O.J. opnår frikendelse, så bliver hans liv efter retssagen en ren nedtur. Han får svært ved at opretholde sin playboy-livsstil, han taber den efterfølgende civile retssag, hvor han idømmes at betale en millionerstatning og han sidder i dag i fængsel for en dom, der var præcis lige så tvivlsom, som den der i sin tid frikendte ham.

Dokumentar fremviser på flotteste vis en amerikansk tragedie, der tegner et billede af et land, hvor racespørgsmålet fortsat er helt afgørende og hvor retssystemet, i bedste fald, lader meget tilbage at ønske.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook