Hjort erkender usikkerhed om LO-families 2025-gevinst

Claus Hjort vil ikke garantere en LO-familie 15.000 kroner ekstra om året, sådan som Lars Løkke ellers har stillet i udsigt. Halvdelen af beløbet bygger nemlig på usikre skøn og antagelser.
”Helhedsplanen betyder, at en typisk dansk familie, en LO-familie med to børn i ejerbolig, vil få 15.000 kroner mere om året.” Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han for præsenterede regeringens forslag til 2025-plan.

Siden har regeringen gentagne gange fremhævet gevinsten på de 15.000 kroner, blandt andet i grafikker som almindelige borgere har kunnet dele fra hjemmesiden regeringen.dk.

Men efter længere tids kritik af regeringens regnestykke måtte Finansminister Claus Hjort Frederiksen i dag på et samråd i Folketingets Finansudvalg trække i land: Der er tale om et skøn, der er behæftet med usikkerhed, og Finansministeren ville derfor ikke garantere, at LO-familiernes rådighedsbeløb øges med lige præcis 15.000 kroner.

Stor usikkerhed om effekter af erhvervsskatter
Når der er stor usikkerhed om det rådighedsbeløb, en LO-arbejder vil have til rådighed med 2025-planen, så skyldes det, at regeringen i planen medregner både direkte og indirekte effekter på rådighedsbeløbet. De to typer af effekter står hver for cirka halvdelen af det øgede rådighedsbeløb på 15.000 kroner.

De direkte effekter kommer fra de skattelettelser, regeringen planlægger at gennemføre, og er således rimelig sikre. De indirekte effekter stammer derimod fra den del af Helhedsplanen, der handler om at sætte gang i væksten (Vækst 2016), og er langt mere usikre. Helt overordnet forventer regeringen, at skattelettelser til erhvervslivet vil øge investeringer og produktivitet, som så igen vil føre til højere løn for den almindelige lønmodtager.

Men flere økonomer har advaret om, at det det bygger på så mange antagelser og usikkerheder, at det er meget vanskeligt at spå om, hvorvidt det vil føre til en stigning på lige præcis de 15.000 kroner, regeringen taler om.

Eksempelvis har økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet udtalt, at ”Det kan godt være, at det ender med at gå så godt som de 15.000. Men der er også en risiko for, at det ikke bliver så højt. Mellem 10.000 og 15.000, synes jeg, ville være et fair interval at angive”.

Erkender usikkerhed om lønudvikling
På dagens samråd havde socialdemokraternes Jesper Petersen sat Claus Hjort Frederiksen stævne og forlangt et svar på, om Finansministeren kunne garantere, at LO-familien vil få 15.000 ekstra om året. Det kunne Finansministeren ikke.

”Det bedst mulige skøn er, at initiativerne i Vækst 2016 øger rådighedsbeløbet for en LO-familie med 7.300 kroner. Kan jeg garantere, at LO-familiernes rådighedsbeløb faktuelt øges med nøjagtig 7.300 kroner? Nej, det kan jeg naturligvis ikke.”, lød det fra Finansministeren på dagens samråd.

Claus Hjort nævnte, at beløbet ”tager udgangspunkt i en række beregningstekniske forudsætninger”, hvorfor ”opgørelsen af de indirekte virkninger i sagens natur også forbundet med større usikkerhed end de direkte effekter, af de initiativer, der vedrører skatter og overførsler.”

Finansministeren fremhævede dog samtidig, at der er en ”klar sammenhæng mellem produktivitet og den enkelte families rådighedsbeløb”, idet ”produktivitets- og lønudviklingen følger hinanden tæt historisk”.

Skattefradrag til erhvervslivet giver lønstigninger
Det er blandt andet det såkaldte ACE-fradrag, der giver virksomheder en skattefordel for at finansiere investeringer med egenkapital frem for lån, som ifølge regeringen vil føre til lønstigninger. Det vil ifølge regeringen løfte velstanden (BNP) med 12 milliarder kroner frem mod 2025 gennem produktivitetsstigninger.

Den velstand vil så ifølge regeringen igen komme almindelige LO-familier til gavn gennem lønstigninger. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det føre til en lønning i den privat sektor med 7 milliarder kroner, svarende til en stigning på 0,9 procent. Det vil øge rådighedsbeløbet for en LO-familie med 3.800 kroner. Da offentligt ansatte og overførsler reguleres i takt med private lønstigninger, vil de også få glæde af indkomstfremgangen, mener regeringen.

Derudover vil en effektivisering af forsyningssektoren og afskaffelsen af PSO-afgiften ifølge regeringen løfte LO-familiernes rådighedsbeløb med cirka 3.500 kroner.


Flere artikler om emnet

Annonce