Asiatisk i vælde er arbejderbevægelsens sangskat. Så meget desto mere ærgerligt, at vi i arbejderbevægelsen alt for ofte forfalder til at synge de samme få sange hver eneste gang. Vi går glip af en masse kloge ord, god poesi og vigtige tanker, når vi ikke udnytter en større del af vores kulturarv. Derfor har Netavisen Pio sat sig for at fremhæve nogle af de arbejdersange, der fortjener at blive sunget lidt oftere, både fordi deres budskab er vigtigt og aktuelt, og fordi det bare er god lyrik. Ved hver af sangene bringer vi et lille uddrag. Syng højt!

1: At lære er at ville, Halfdan Rasmussen
Sangen er skrevet til 25-års-jubilæet i AOF og handler om, hvordan arbejderklassen konstant skal søge at dygtiggøre sig. I en tid, hvor vi – heldigvis – har meget fokus på opkvalificering og efteruddannelse, minder sangen os om, at dannelsen og læring er et mål i sig selv – særligt for dem, der ikke fik de længste uddannelser.

”At lære er at bøje
sig over livet selv
og fylde sind og øje
med tankens himmelhvælv.”

2: Maskinens sang, Oskar Hansen
Oskar Hansens ”Maskinens sang” er vigtig, fordi den understreger den fremtidstro, der er afgørende i Socialdemokratiet. Maskinen i Oskar Hansens vise er ikke ond, den skal ikke stormes. Maskinen er arbejdernes allierede, og den vækst og fremdrift, maskinen skaber, er et økonomisk fundament for arbejderklassens frigørelse. Særligt i vores teknologiske tidsalder, er den aktuel – den ville eksempelvis passe glimrende til de robot-fascinerede industriteknikere i Dansk Metal.

”Had mig ikke, for jeg er din ven
Stryg kærligt kun over de stempler af stål
De hugger en vej frem for dig mod dit mål
Så frigjort, så frigjort at leve.”

3: Which side are you on, Pete Seeger/Florence Patton Reece
Amerikansk sang skrevet i anledning af en strejke blandt minearbejderne i Harlan County, Kentucky i 1932. Teksten er skrevet af Florence Patton Reece, hvis mand Sam var fagforeningsmand. Nogle af firmaets mænd kom hjem til familiens hus for at dræbe Sam, men han var nået at flygte. I vrede over arbejdsgivernes forsøg på at dræbe fagforeningsmanden, skrev Florence Patton Reece ”Which side are you on”, der blev gjort kendt af Pete Seeger. Sangen understreger, at der er klassekonflikter i et samfund, og til syvende og sidst må man som slå fast, hvilken side man står på. En opfordring vi på Netavisen Pio for øvrigt gerne vil give videre til Dansk Folkeparti.

”Don’t scab for the bosses
Don’t listen to their lies
Us poor folks haven’t got a chance
Unless we organize.”

4: Den farligste vise i verden, Oskar Hansen
I en af Oskar Hansens lidt oversete perler, beskriver han, hvordan det er en opgave for arbejderbevægelsen at kæmpe for, at fællesskabsfølelsen slår rod i menneskenes sind. Han beskriver, hvordan vi skal bekæmpe den snigende egoisme, der kan lokke mennesker i fordærv. Særligt i en tid, der bliver mere og mere individorienteret, er sangen værd at holde fast ved.

”Men den farligste vise i verden
det er den, der vil nynne dig ind
i en drøm, hvor alt kun skal dreje
sig om det, at du hytter dit skind.”

5: Det sværeste, Oskar Hansen
Arbejderbevægelsen er som bekendt historien om, at hvis man tager nok små skridt, ender man med at have gået rigtig langt. Eller som de siger i fagbevægelsen – hvis man lægger 10-øre på 10-øre, får man en krone. I ”Det sværeste” beskriver Oskar Hansen, hvordan det svære i det politiske arbejde ikke er at komme med højtflyvende tanker men at skabe de små, mærkbare forbedringer i menneskers hverdag. I en tid, hvor politiske sidegadevekselerer af både venstre- og højreorienteret slags har luftkasteller på slagtilbud, er dén pointe i særlig grad værd at huske på: At resultater tæller mere end resolutioner.

”Det svære er slet ikke stjerne
og viddernes vældige sus -
det sværeste er at skabe lidt højhed
lidt højhed i hverdagens hus.”