”Der er ingen dokumentation for, at lavere skatter til de velstillede gør hele samfundet rigere”. Sådan lyder det korte og kontante svar fra den verdensberømte økonom Ha-Joon Chang, da Netavisen Pio mandag eftermiddag fanger ham efter hans oplæg på Københavns Universitet.

På baggrund af den seneste tids intense diskussion i Danmark om, hvorvidt lavere topskat vil føre til mere vækst og velstand i hele samfundet, ønsker Netavisen Pio at høre, om Ha-Joon Chang kender til international forskning der viser, at lavere skat til de højtlønnede øger den samlede rigdom for alle. Det gør han som nævnt ikke:

”I både USA og Storbritannien har man haft erfaringer med at sænke skatten meget for de højtlønnede, men i samme periode er væksten faldet. I 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne betalt de rigeste amerikanere op til 92 procent i marginalskat. I de perioder havde USA høj vækst. I 1980’erne blev skatterne sænket drastisk, og siden da har væksten været lavere”, forklarer den sydkoreanske økonom, der til dagligt er tilknyttet University of Cambridge.

Trickle-down økonomi virker ikke
Ha-Joon Chang henviser til nyere studier fra den internationale Valutafond IMF og de rige landes samarbejdsorganisation OECD, som viser, at høj ulighed kan skade væksten. Hvor det i mange år har været god latin i økonomikredse, at lavere skatter er godt for væksten, er der i de senere år kommet mere fokus på de negative sider ved større ulighed, der følger med, når skatterne sættes ned.

Eksempelvis er der sammenhæng mellem økonomisk ulighed og spørgsmålet om hvor mange fra især mindre bemidlede hjem, der gennemfører en uddannelse, hvilket igen har betydning for væksten i samfundet.

Ha-Joon Chang mener, at det er på høje tid med et opgør med den såkaldte trickle-down økonomi – en opfattelse af, at velstand ”siver ned” gennem samfundet oppefra, og at flere penge til de rigeste, eksempelvis i form af store skattelettelser, derfor vil komme hele samfundet til gode:

”Jeg har i mine bøger netop forklaret, hvordan hele ideen om trickle-down økonomi har vist sig at være forkert. Flere penge til de rigeste gør først og fremmest de rigeste rigere og øger uligheden. Sænker man skatten med en 2-3 procent, tror jeg ikke det gør den store forskel, men meget store skattelettelser vil skabe et mere ulige samfund, og det kan også gå ud over væksten”, kommer det fra Ha-Joon Chang.

Tankegangen havde sin storhedstid i 1980’erne, hvor USA’s præsident Ronald Reagan under betegnelsen ’reaganomics’ gennemførte store skattelettelser til den rigeste del af befolkningen ud fra det argument, at det ville sætte gang i væksten. Selvom de positive effekter ifølge Ha-Joon Chang er udeblevet, har filosofien alligevel overlevet frem til i dag.

Men vil højtlønnede ikke vælge at arbejde mere, hvis de får lov at beholde flere penge selv?

”For de højeste indkomster handler det slet ikke om penge. Det handler om at opbygge og udvide en virksomhed, om prestige, om at kunne donere penge til velgørenhed og så videre. Der er vel ikke nogen der for alvor tror på, at Bill Gates vil arbejde fem minutter mere om dagen, fordi skatten sættes ned med fem procent?

Der kan være nogle grupper, som vil vælge at arbejde lidt mere hvis skatten sættes ned, eksempelvis selvstændige erhvervsdrivende. Men i det store hele er det ikke nogen som vil gøre det store fra eller til. Så skal man jo også huske, at skattelettelser skal finansieres gennem offentlige besparelser. Den offentlige sektor er også med til at skabe vækst, så besparelser her kan også gå ud over væksten. Derfor er man nødt til at have begge sider af ligningen med”, forklarer han.

Satirisk tegning af hvordan trickle-down ifølge kritikkerne har vist sig at fungere i praksis.

Økonomi skal være mere alsidigt
Ha-Joon Changs opgør med trickle-down økonomien skal ses i et bredere perspektiv. Han ønsker en grundlæggende ændring af den snævre økonomiske tænkning, som i årtier har præget studiet af økonomi.

Kort forinden har han over for de halvanden hundrede forsamlede på Københavns Universitet netop forklaret behovet for, at økonomistudiet gøres bedrede og bringes ”tættere på virkeligheden”. I dag er økonomi domineret af den såkaldte neoklassiske teoriretning, hvor fokus er på det enkelte menneske som rationel, egennyttemaksimerende individ, hvis handlinger kan analyseres i matematiske modeller.

Det er blandt andet den tilgang, der har ført til anbefalinger af store skattelettelser for at motivere folk til at arbejde mere, men som samtidig har overset de samfundsmæssige konsekvenser af eksempelvis højere ulighed. Ha-Joon Chang mener, at økonomi i højere grad tage udgangspunkt i problemer som eksempelvis kriser og arbejdsløshed, frem for modelteoretiske antagelser. Samtidig bør den neoklassiske teoriretning suppleres af at bredere udvalg af økonomiske skoler:

”Der findes ikke en økonomisk teorier, som kan forklare alt. De er alle sammen lavet til et specifikt formål og bruges til at analysere bestemte problemer. Men hverken klassisk, neoklassisk eller keynesiansk teori kan forklare alt. Derfor er det vigtigt at have kendskab til mange forskellige økonomiske teorier”, forklarer han.

Han forudser dog samtidig, at det bliver en vanskeligt opgave. De forskere, der i øjeblikket sidder på de ledende poster på universiteterne rundt om i verden er alle rundet af den neoklassiske skole. Han mener derfor også, at ændringerne skal komme uden for de akademiske kredse, og peger blandt andet på de føromtalte studier fra den internationale valutafond IMF de seneste år har ændret fokus, fra at anbefale deregulering og lavere skatter til i dag at advare om, at høj ulighed skader den økonomiske vækst.

Ha-Joon Changs ønske om at supplere de matematiske modeller, der lægger meget vægt på mennesket som et rationelt, egennyttemaksimerende individ, med andre tilgange til studiet af den menneskelige natur, bliver da også jævnligt mødt med kritik fra hans kollegaer: ”Jeg bliver af og til kaldt en ’sociolog’, og det er en af de værste fornærmelser, man kan bruge om en økonom!” fortæller han til stor morskab for de forsamlede.