Forud for sidste uges partikongres lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, et forslag om en ”fingrene-væk”-reform i den offentlige sektor. Årtier med fokus på kontrol og styring i den offentlige sektor er gået ud over motivationen og arbejdsglæden hos mange offentligt ansatte, og dermed også kvaliteten af den velfærd, der leveres.

”Det her er et opgør med New Public Management som styringsredskab for, at vi kan sikre mere rum til faglighed”, lød det blandt andet fra den socialdemokratiske partiformand.

Som tidligere omtalt her på Netavisen Pio, har en lang række offentlige fagforbund taget godt imod Mette Frederiksens udmeldingerne. En af dem, som hurtigt var ude at bakke op om Mette Frederiksens udmelding, var formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen.

Netavisen Pio har derfor taget kontakt til DLF-formanden for at høre mere om, hvordan de nuværende styringsredskaber påvirker folkeskolen, og hvad lærerforeningen har af forslag til en fremtidig styring.

Opgør med styrings- og dokumentationskrav
Anders Bondo Christensen gentager, at han er glad for den socialdemokratiske udmelding. Han fortæller, at Danmarks Lærerforening allerede har udarbejdet en række forslag til, hvordan styringen af folkeskolen kan ændres, så lærernes faglighed kommer mere i spil:

”Der er brug for et opgør med hele den måde, vi i dag tænker dokumentation og styring i den offentlige sektor. I dag foregår styringen som top-down. Reglerne kommer ovenfra og trækkes ned over den offentlige sektor. De kommer fra Christiansborg og ministerierne, går ud gennem kommunerne og ud på de enkelte institutioner. Meget af styringen fokuserer på de helt forkerte ting og giver ikke mening ude i virkeligheden. Det dræner lærerne for energi og engagement. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det går ud over undervisningen”, fortæller Anders Bondo Christensen til Netavisen Pio.

Hvad mener du med, at der styres ud fra de forkerte hensyn?

”Den nuværende styring betyder, at der bruges alt for meget tid på det, der skal måles og vejes. I dag arbejder vi ud fra et succeskriterium om, at 80 procent af eleverne skal opnå gode testresultater i læsning og regning ved de nationale tests. Ikke engang i dansk og matematik, men kun i læsning og regning. Det flytter fokus over på det, der skal måles og vejes, og væk fra alt andet. Folkeskolen skal jo så meget, meget mere!”

Anders Bondo Christensen hæfter sig også ved, at den lange række af reformer inden for folkeskoleområdet har givet uro og introduceret en række nye tiltag, der har vist sig ikke at fungere efter hensigten:

”På tre år blev folkeskoleloven ændret 28 gange. Det giver jo slet ikke mening. Og meget af den lovgivning der kommer, fungerer slet ikke i ude virkeligheden. Tag for eksempel de nationale tests. Uenigheden går ikke på om de er gode eller dårlige, men på hvor dårlige de er. Og elevplanerne virkede kun, fordi ingen gjorde, som de skulle. Men vi kan jo ikke have et system, der bygger på, at medarbejdere skal begå civil ulydighed”.

Hvem er den største skurk – er det Christiansborg eller kommunerne, der har gået foran med at indføre styringsredskaber som New Public Management?

”Jamen det er nogen der gennemsyrer hele den offentlige sektor. Både i den kommunale forvaltning og i ministerierne. Tidligere havde man begge steder mange folk siddende med professionel viden om skoleverdenen. De vidste noget om at undervise. I dag er de skiftet ud med folk, der ikke har ret meget fokus på undervisning, men til gengæld ved en hel masse om styringsredskaber”, fortæller Anders Bondo.

Faglighed og kreativitet skal i fokus
Anders Bondo Christensen vender flere gange tilbage til det engelske ord ’self-efficacy’. Der findes ikke nogen oplagt dansk oversættelse, men meningen er, at lærerne ved at have indflydelse på deres hverdag har en oplevelse af, at de har evner og muligheder for at lykkes med deres arbejde og give eleverne en god undervisning.

”Derfor er det også vigtigt, at syringen af den offentlige sektor ændres, så det fagprofessionelle kommer i fokus. Lærernes faglighed og kreativitet skal slippes fri”, lyder det fra Anders Bondo.

Men er det ikke legitimt, at de politikere, der bevilger penge til folkeskolen, gerne vil have et indblik i, hvad vi får for pengene og om udviklingen går den rigtige vej?

Jo, det er helt legitimt. Skoleledere og kommunalbestyrelser skal kunne følge skolernes faglige udvikling. Men vi er nødt til at have nogle bedre redskaber end dem, vi bruger i øjeblikket. Vi har ikke en endelig model, men vi vil som sagt meget gerne komme med vores forslag til, hvordan vi i fællesskab kan udvikle nogle bedre redskaber.”

Ifølge Danmarks Lærerforening er der brug for en fundamental ændring af den måde, vi i dag tænker styring og offentlig ledelse på:

”Vi foreslår, at den nuværende styringskæde vendes på hovedet. Vi er inspireret af en model, man har brugt på Danfoss. Fremover skal det være de fagprofessionelle på de enkelte institutioner, som gennem en udviklingsplan melder ind til kommunalbestyrelsen med forslag til hvordan arbejdet på skolen skal dokumenteres. Hvis deres forslag ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, skal det laves om. Det mener vi er et godt dialogværktøj, som sikrer at dokumentationen foregår på en måde, der giver mening ude på den enkelte folkeskole”.

Det er jo ikke første gang, at spørgsmålet om afbureaukratisering og mere frihed til de offentligt ansatte er sat på dagsordenen. Tror du, at det vil lykkes denne gang?

”Det skal lykkes. Ellers risikerer vi en folkeskole, hvor det ikke er særlig attraktivt at arbejde. Jeg glæder mig over at Socialdemokratiet har rejst dagsordenen, og jeg hører også fra andre steder, at der er fokus på det. Det er vigtigt, at det ikke bare bliver en ny omgang kvalitetsreform eller tillidsreform, men at der denne gang virkelig sker noget gennemgribende i den måde, vi styrer den offentlige sektor på”.