Sådan lyder det fra Kirsten Lund Larsen, National chef i Red Barnet, da hun mandag eftermiddag byder velkomment til konferencen ”Skal børnefattigdom være udbredt i Danmark?”, som afholdes i Arbejdermuseets gamle festsal.

Anledningen til konferencen er, at det nye kontanthjælpsloft trådte i kraft lørdag, og at Folketinget åbner tirsdag. Derfor ønsker de tre arrangerer – pædagogforbundet BUPL, Dansk Socialrådgiverforening og Red Barnet – at sætte fokus på konsekvenserne af, at flere børn havner i fattigdom.

De tre organisationer frygter, at konsekvenserne af loftet vil være omfattende. Både på kort sigt, hvor flere børn vil lide afsavn, og på længere sigt, fordi konsekvenserne kan række langt ind i voksenrækkerne.

”Politikerne får ikke lov til at være uvidende om konsekvenserne”, lyder det fra Kirsten Lund Larsen, som også forsikrer, at ”vi er mange, som ikke vil lade det her ligge”.

Fattigdomsydelser fordobler børnefattigdom
Første oplægsholder er Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet. Han indleder med at vise en graf over udviklingen i antallet af fattige børn i Danmark.

Børnefattigdommen steg op gennem nullerne, primært fordi Fogh-regeringen indførte et kontanthjælpsloft og ”starthjælp” til flygtninge og indvandrere. Børnefattigdommen faldt kraftigt efter 2011, hvor Thorning-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne. Men nu risikerer den altså at blive sendt på himmelflugt, efter fattigdomsydelserne igen er blevet indført.

”Regeringens egne tal viser, at fattigdommen i Danmark vil stige med 12.000 personer. Af dem vil 7.000 være børn. Det svarer til næsten en fordobling af børnefattigdommen”, fortæller han.

Taberne er især de enlige forældre, fortæller Jonas Schytz Juul, der også gør opmærksom på at det nye kontanthjælp rammer væsentligt hårdere end det gamle kontanthjælpsloft. Derudover har regeringen foreslået at skære i børnechecken for familier med mere end to børn, hvilket også vil ramme enlige med mange børn hårdt.

Samtidig viser han, at kontanthjælpsloftet stort set ikke har nogen effekt i forhold til at løse det problem, regeringen hæver at være optaget af, nemlig at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Stort set ingen af de danskere, som i dag har lille forskel mellem at være i arbejde eller på overførselsindkomst, er nemlig kontanthjælpsmodtagere.

Ét år i fattigdom øger risiko for ledighed og førtidspension
Men hvad ved vi egentlig om, hvad det gør ved børn at vokse op i fattigdom? Det har Hans Henrik Sievertsen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – forsket i.

Hans hovedbudskab er, at selv kortere perioder i fattigdom tilsyneladende har stor betydning for, hvordan børn klarere sig senere i livet. Jo flere år børn har levet i fattigdom, jo større er risikoen for som 30-årig ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse, at være arbejdsløshed eller at være på førtidspension.

”Det overraskede mig ikke, at de børn, der har levet mange år i fattige familier, har dårligere chancer senere i livet. Men det overraskede mig, at vi fandt så stærk en effekt af bare at have levet et enkelt år i fattigdom”, forklarer han. Han henviser desuden til et amerikansk studie, som viser, at udsving i indkomsten blandt de laveste indkomster korrelerer tæt med hvordan børnene klarer sig i skolen.

Samtidig understreger han dog, at selvom der tilsyneladende er et tæt sammenfald, så kan det ikke slås endegyldigt fast, at der er et direkte årsagssammenhæng mellem det at vokse op i fattigdom og livschancerne senere i livet.

Fattige børn har mange afsavn i hverdagen
Ind imellem de forskellige oplæg vises små klip fra DR-udsendelserne Barndom på bistand. Her fortæller børn om, hvordan det påvirker deres hverdag at være børn af fattige forældre. De oplever at blive mobbet i skolen og kaldt nassere, fordi deres forældre ikke har mange penge. De oplever ikke at kunne deltage i sociale aktiviteter eller at kunne gå til fodbold, fordi der ikke er råd. Og de lærer at tilsidesætte egne behov, for ikke at gøre forældrene kede af det, eller for at der er mad nok til deres søskende.

Netop spørgsmålet om børns afsavn har Børnerådet beskæftiges sig med. Her har man først spurgt ind til, hvilke ”goder” børn og unge i henholdsvis 4. og 9. klasse betragter som vigtige. Det kan være alt fra at gå til fritidsaktiviteter til at holde kæledyr. Dernæst har man undersøgt, hvor mange børn der oplever afsavn, forklarer Line Emma Jønson, der er analysekonsulent i Børnerådet.

Ifølge Børnerådets undersøgelse oplever 18 procent af børnene i 4. klasse og 14. procent af de unge i 9. klasse mindst ét afsavn. Henholdsvis 8 og 3 procent oplever to eller flere afsavn. Eksempelvis er det syv procent af børnene i 4. klasse, som ikke har kunnet holde børnefødselsdag, selvom de gerne ville. Undersøgelsen viser også, at blandt de børn som lider afsavn, føler cirka hver fjerde sig upopulær blandt sine jævnaldrende. Også mobning og ensomhed er langt mere udbredt blandt børn af fattige forældre.

Børn med anden etnisk baggrund end dansk er særligt udsatte. Her har næsten hver femte oplevet ikke at kunne gå til en fritidsaktivitet på grund af for dårlig økonomi.

”Man gennemfører politiske reformer der stiler mod de voksne, men konsekvensen er, at man rammerne børnene”, slutter Line Emma Jønson.

”Socialpolitik skaber beskæftigelse for socialrådgivere”
Afslutningsvis er der politisk debat mellem socialdemokraternes Mattias Tesfaye, de radikales Lotte Rod og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Ifølge Mattias Tesfaye må debatten om fattigdom ses i et bredere perspektiv end blot størrelsen af de offentlige ydelser. Mange vokser i dag op som børn af forældre, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejen til at ændre det billede går ifølge Tesfaye ikke gennem højere offentlige ydelser, men gennem stærke velfærdsinstitutioner, der kan løfte folk væk fra passiv forsørgelse og over i uddannelse og arbejde.

”Det bedste man kan gøre for fattige er at sikre stærke, fælles velfærdsinstitutioner. De penge er givet meget bedre ud end at sende endnu en plovmand op på femte sal”, lyder det fra Tesfaye, som dog samtidig understreger, at han sammen med resten af Socialdemokratiet stemte imod indførelsen af kontanthjælpsloftet.

Lotte Rod tager udgangspunkt i, at det er etisk og moralsk forkert at vedtage lovgivning, som sender børn under fattigdomsgrænsen. Hun gør det derfor klart, at for de radikale handler 2025-forhandlingerne især om at få afskaffet fattigdomsydelserne.

Talen om moral og etik får Joachim B. Olsen til at reagere: ”Hvis vi er umoralske, så er de svenske socialdemokrater også umoralske, for kontanthjælpen er højere i Danmark end i Sverige”, mener han. Han er i det hele taget kritisk over for den definition af fattigdom, som er gået igen i løbet af dagen: ”Hvis alle får fordoblet deres indkomst i morgen, så vil der være lige så mange fattige med den definition, der bruges”.

I det hele taget er Joachim B. Olsen skeptisk overfor den socialpolitiske indsats, der i dag leveres over for landets fattigste og mest udsatte. Han tvivler på, at den har den store effekt:

”Det giver en masse beskæftigelse, for eksempel til mange af jer, som sidder herinde i salen. Men den store effekt af de mange penge, vi bruger, den tvivler jeg på”, siger han med klar adresse til de mange, der i løbet af debatten har taget ordet og gjort opmærksom på, at de til dagligt arbejder som socialrådgivere.

Det får ikke overraskende endnu flere til at tage ordet, men der er ingen vaklen at finde hos LA-politikeren. Ordstyrer Majbrith Berlau må konkludere, at det ikke bliver til løfter om at afskaffe kontanthjælpsloftet i denne omgang. Men hun lover, at Dansk Socialrådgiverforening vil fastholde opmærksomheden på området.