Fredag formiddag bød på et noget usædvanligt samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. For åben skærm undsagde Dansk Folkeparti nemlig beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen fremstilling af, at der ligger en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at skære på boligydelsen, som går til at hjælpe pensionister med at betale deres husleje:

”Regeringen står selvfølgelig ved sine aftaler, og vi har en aftale med finanslovspartierne [V, K, LA og DF, red.] om, at vi skal søge at udmønte besparelser på boligydelsesområdet. Regeringen mener fortsat, at der er et udgiftspres på boligydelsesområdet, og at der er behov for ændringer på området.”, slog beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen fast.

Men Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe afviste, at Dansk Folkeparti vil være med til at finde pengene inden for boligydelsesområdet, uanset hvad der måtte være af aftaler: ”Det er ikke noget som kommer igennem med Dansk Folkepartis stemmer. Og jeg synes egentlig, det er lidt fjollet, at regeringen har taget det her forslag op igen, nu når det er, at realiteten sådan set er, at man ikke kan finde et flertal til at få det her igennem Folketinget”, lød det.

Aftalte nedskæringer for en halv million i 2020
I forbindelse med sidste års finanslovsaftale indgik regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance aftale om, at skære 90 millioner kroner på pensionisternes boligydelse i 2016, stigende til 480 millioner kroner i 2020. Aftalen betød, at tusindvis af pensionister kunne ville tusindvis af kroner om året.

Aftalen blev mødt med hård kritik af oppositionen, og efter et tumultagtigt forløb, hvor blandt andet ÆldreSagen satte spørgsmålstegn ved de beregninger, der lå til grund for aftalen, valgte partierne i sidste øjeblik at aflyse nedskæringerne. I stedet indgik de en aftale om, at pengene skulle findes på boligydelsen løbet af 2016.

”Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen [på 90 millioner kroner] indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen”, hed det i aftalen. Finansminister Claus Hjort har flere gange i løbet af foråret fastholdt, at pengene skal findes på pensionisternes boligydelse, men har ikke fremlagt et konkret oplæg.

Af regeringens netop fremlagte lovprogram for det kommende folketingsår fremgår det da også endnu engang, at de fire partier skal ”søge at udmønte budgetreguleringen inden for boligydelsesområdet.”

Skulle have været på plads inden grundlovsdag
De forskellige signaler fra regeringen og Dansk Folkeparti udløste undren hos oppositionen, ikke mindst de socialdemokratiske medlemmer, som var til stede.

”Det er uhørt, at regeringen vil føre en politik, der ikke er flertal for”, mente Bjarne Laustsen, mens Socialdemokratiets Jesper Petersen kaldte det ”noget rod”, at regeringen allerede er begyndt at bruge af de penge, man oprindeligt forventede at spare på boligydelsen. ”Der ligger en ubetalt regning på 480 millioner kroner i 2020”, konstatere finansordfører Benny Engelbrecht.

Forløbet om boligydelsen har nu varet cirka ti måneder. Tilbage i april fortalte finansminister Claus Hjort Frederiksen på et samråd, at han forventede, at en aftale var på plads inden grundlovsdag. Siden da er der imidlertid ikke sket nogen fremskridt.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen konkluderede derfor ved afslutningen af samrådet, at han nu vil indkalde finansminister Claus Hjort Frederiksen til et samråd, så Claus Hjort kan redegøre nærmere for, hvad regeringen egentlig har af planer med boligydelsen.