Danmark har ikke udsigt til store underskud på de offentlige finanser. Heller ikke når vi ser ud på den anden side af år 2025. Sådan lød det i dag fra Det Økonomiske Råd, også kendt som Vismændene, da de præsenterede deres rapport for dansk økonomi, efterår 2016.

Der har ellers i årevis været talt om, at dansk økonomi står over for en såkaldt ”hængekøjeudfordring”. Begrebet dækker over, at underskuddene især mellem 2030 og 2045 kan være så store, at Danmark kommer i konflikt med budgetloven og EU-reglerne.

Senest har regeringen i forbindelse med præsentationen af sin 2025-plan, den såkaldte Helhedsplan, i sin begrundelse for at hæve pensionsalderen med et halvt år i 2025 henvist til, at det vil løse en del af hængekøjeudfordringen. Men faktisk har Danmark slet ikke udsigt til at komme i konflikt med reglerne, lyder det altså i dag fra Vismændene.

Regeringen 2025-plan skal afværge hængekøjeudfordring
Den danske budgetlov, som er en udløber af EU’s finanspagt, slår fast, at underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo ikke må overstige 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Den strukturelle saldo er udtryk for forholdet mellem offentlige udgifter og indtægter, når der korrigeres for midlertidige udsving, der skyldes konjunkturerne.

Den såkaldte ”hængekøjeudfordring” består i, at de offentlige finanser ifølge fremskrivninger vil vise et betydeligt underskud i en årrække, særligt fra omkring 2030 frem til 2055. I perioder vil underskuddet, ifølge de beregninger, der ligger til grund for regeringens 2025-plan, overstige grænsen på 0,5 procent, hvilket kan bringe Danmark i konflikt med budgetloven og EU-reglerne.

I regeringens 2025-plan kan man blandt andet læse (side 58), at ”Uden de nye tiltag i 2025-planen er der udsigt til, at de beregningstekniske underskud efter 2025 gradvist stiger således, at de i en godt tyve-årig periode efter 2030 overstiger grænsen på 0,5 pct. af BNP i budgetloven (…) Den lange periode med betydelige beregningstekniske underskud udgør hængekøjeudfordringen.”

Derfor foreslår regeringen en række nedskæringer: ”Med 2025-planen kommer vi et vigtigt stykke længere i forhold til at styrke de offentlige finanser på sigt og håndterer en betydelig del af den nævnte hængekøjeudfordring”, hedder det. Det er ifølge regeringen først og fremmest hævelsen af pensionsalderen med seks måneder i 2025, som vil bidrage til at løse hængekøjeudfordringen.

Vismænd forventer ikke underskud over 0,5 procent
Men nu viser dagens rapport fra Vismændene, at der måske slet ikke er nogen hængekøjeudfordring. For ifølge Vismændenes rapport er der ikke udsigt til, at underskuddet i nogle af årene fremover kommer over 0,5 procent.

”Selvom der er en vis forværring af saldoen (…) udviser den aldrig noget stort underskud i fremskrivningen. I det dårligste år, 2039, udgør underskuddet 0,4 pct. af BNP. Dermed kommer saldoen under beregningsforudsætningerne i denne fremskrivning aldrig i konflikt med den danske budgetlovs grænse på -½ pct. af BNP.”, hedder det i rapporten (side 131).

Der er ifølge Vismændene en række årsager til, at regeringen (Finansministeriet) og Vismændene når frem til forskellige tal. Regeringen mener blandt andet, at der skal budgetteres flere penge til det stigende antal ældre i forhold til hvad Vismændene forventer. Derudover mener regeringen, at befolkningstilvæksten vil føre til en stigning i ikke kun det individuelle offentlige forbrug, men også det kollektive offentlige forbrug som eksempelvis politi, domstole og forsvar.

Mere mystisk er det, at Finansministeriet i deres fremskrivning lægger op til at regulere børnefamilieydelsen i takt med lønudviklingen, selvom den i dag kun reguleres i takt med prisudviklingen. Endelig har det betydning, at Vismændene og Finansministeriet har forskellige vurderinger af forrentningen af offentlige aktiver.

Den offentlige saldo hos henholdsvis Vismændene (DØR) og Regeringen

Kilde:  Dansk Økonomi, efterår 2016, side 147

Pensionsskat kan fjerne usikkerhed
Overvismand Michael Svarer understregede på dagens pressemøde, at fremskrivningen er forbundet med betydelig usikkerhed. En række af de antagelser, som beregningerne hviler på, kan ændre sig, så underskuddet alligevel vil overstige 0,5-procents grænsen i et eller flere af årene.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der skal ske nedskæringer på eksempelvis pensionsområdet. Vismændene peger som ved tidligere lejligheder på, at staten har store tilgodehavende på grund af udskudt skat fra pensionsformuer, fordi pensionsindbetalinger er skattefri ved indbetalingstidspunktet og først beskattes ved udbetalingstidspunktet:

”Hvis man indregnede dette afkast i de offentlige nettorenteindtægter og dermed den løbende offentlige saldo, ville denne blive permanent forbedret med ca. 3 pct. af BNP. Der ville dermed være et meget stort overskud på den strukturelle saldo i hele fremskrivningsperioden [frem til år 2100, red.]”, skriver Vismændene.

Vismændene forslår derfor, at Danmark enten får ændret EU-reglerne, så den udskudte skat kan tælles med til i opgørelsen af indtægter og udgifter, eller at Danmark ændrer sine egne regler, så pensionsindbetalingerne beskattes ved indbetalingen. Det vil fjerne den sidste rest af tvivl om, hvorvidt Danmark har et hængekøjeproblem.