Hjort beklager ”upræcist” svar om stigende ulighed

Ved lanceringen af regeringens Helhedsplan lød det fra Claus Hjort, at uligheden ville stige med 0,4 procentpoint. Men reelt var tallet 50 procent højere, viser et svar fra finansministeren, som beklager at have udtrykt sig "upræcist”.
”Jeg vil gerne beklage, hvis jeg har udtrykt mig upræcist om fordelingsvirkningerne”. Sådan lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen på dagens samråd i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg. Samrådet var indkaldt at Socialdemokratiets Magnus Heunicke, efter der er slået alvorlig tvivl om, hvor meget uligheden i Danmark vil stige som følge af regeringens 2025-plan, den såkaldte Helhedsplan.

På pressemødet ved lanceringen af Helhedsplanen slog Claus Hjort Frederiksen fast, at planen vil føre til, at uligheden i Danmark målt ved den såkaldte ginikoefficient vil stige med 0,4 procentpoint. Jo højere ginikoefficient, jo større ulighed. Hjort understregede dengang, at det var den samlede effekt af alle initiativer i Helhedsplanen, der ville medføre stigningen på de 0,4 procentpoint.

Senere har det imidlertid vist sig, at de 0,4 procentpoint kun vedrører de initiativer, der indgår i den såkaldte JobReform. Det vil sige, forslagene om eksempelvis at skære i SU’en, at nedsætte kapital- og aktieskatter og at indføre en obligatorisk pensionsopsparing ikke indgår i de oprindelige ulighedsberegninger.

”Når man tager alle elementer i planen med, så øger det uligheden langt mere, end det man præsenterede danskerne for”, lød det ved samrådets start fra Magnus Heunicke, der også slog fast, at ”nogle af de elementer, der er i regeringens plan, de er målrettede nogle af de allermest velstillede i det her land”.

”50 procent større stigning i uligheden”
”Det er ikke nogen hemmelighed, at Helhedsplanen vil føre til en lille stigning i den økonomiske ulighed målt ved ginikoefficienten. Til gengæld vil Helhedsplanen betyde, at det bedre kan betale sig at arbejde og at beskæftigelsen øges. Den gevinst opvejer efter min mening de relativt beskedne fordelingsvirkninger”, lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

ulighed2025
Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 (Alm. del) af 2. september 2016

Finansministeriet havde forud for samrådet oplyst i et svar til Folketinget, at den samlede ulighed i Danmark, som følge af Helhedsplanen, vil stige med omkring 0,6 procent. Ud over Jobreformen øges uligheden også som følge af besparelser på SU’en, nedsættelse af kapital- og aktieskatter og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing til at øge uligheden. Omvendt trækker lavere udgifter til forsyning (el, vand og varme) og fastholdelse af skattestoppet på en række punktafgifter ifølge regeringen i den modsatte retning.

”Det er en stigning på 50 procent i forhold til de tal, ministeren kom med på pressemøde”, lød det fra Magnus Heunicke. Han problematiserede også, at finansministeren indregner nogle positive fordelingsvirkninger af lavere udgifter på forsyningsområdet, som er langt mere usikre end de skattelettelser og besparelser, regeringen lægger op til.

”Jeg vil gerne beklage, hvis jeg har udtrykt mig upræcist om fordelingsvirkningerne”, lød det fra Finansministeren, som dog samtidig afviste, at han bevidst havde forsøgt at underdrive fordelingsvirkningerne. Han mente også, at ændringerne i SU’en ”set over et livsforløb vil være omtrent neutral”, fordi de studerende, der nu få mindre i SU, efter endt uddannelse vil tjene mere som følge af lavere skat på arbejde.

Claus Hjort afviste samtidig, at ulighed er et væsentligt problem i Danmark, idet Danmark stadig sammen med Island og Norge er verdens mest lige lande. Direkte adspurgt, om der er en grænse for, hvor ulige et samfund Danmark kan blive, før det vil gå ud over vækst og sammenhængskraft, erklærede finansministerens sig enig:

”Selvfølgelig er der en grænse et eller andet sted. Jeg synes ikke det er ideelt, hvad man har i Den Centralafrikanske Republik med hensyn til indkomstforskelle”, sluttede Claus Hjort Frederiksen.


Flere artikler om emnet

Annonce