MRSA er en stafylokokker-bakterie. Stafylokokker er en bakteriegruppe, der findes i en del af den naturlige menneskelige bakterieflora, men som kan skabe infektioner hos svækkede personer – for eksempel på hospitaler. Alvorlige stafylokkerinfektioner og blodforgiftning som følge af stafylokokker kan være livstruende, og i årene 2009-13 døde cirka 1200 danskere af stafylokokker-infektioner.

MRSA er en særlig kritisk variant af stafylokokker, fordi bakteriegruppen er resistent over for det antibiotikum, der hedder methicillin og i stedet skal behandles med andre typer af antibiotika, hvilket betyder, at behandlingen i nogle situationer kan være resultatløs.

Problemet med MRSA er altså, at det er en bakterie, der kan give livstruende infektioner, som er rigtig svære at behandle.

En bakterie i fremdrift
Frem til 2003 var der kun ganske få tilfælde af MRSA, men siden da er der ifølge Miljøministeriets MRSA-vejledning set en kraftig stigning af antallet af MRSA-smittede i Danmark.

Der findes flere typer af MRSA. En af dem er den såkaldte husdyrs-MRSA, der hovedsageligt smitter fra svin til mennesker. Særligt udsatte for smitten er mennesker, der har kontakt med levende svin, eksempelvis i landbruget. Man kan dog også blive smittet af MRSA ved at spise svinekød, selvom Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er nogen ”væsentlig” risiko for at blive smittet ved at indtage svinekød.

Folketinget vedtager MRSA-handlingsplan
For at bekæmpe den fortsatte udbredelse af MRSA-smitte i Danmark, vedtog Folketinget i 2015 en MRSA-handlingsplan. Med i aftalen var alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance. Ved MRSA-handlingsplanen ser man kritisk på landbrugets brug af antibiotika, fordi det høje antibiotika-forbrug er med til at gøre bakterier resistente over for antibiotika.

Derfor laver politikerne nogle nye regler for landbrugets medicinregnskab. Medicinregnskabet er et dokument, hvor landmænd skal opgive, hvor meget medicin de har brugt til deres besætning. Særligt har partierne bag aftalen øjnene rettet mod stoffet tetracyklin, der er under mistanke for at spille en stor rolle i udbredelsen af MRSA på svinefarme. Tetracyklin bruges til at undgå, at smågrise får diarré, når de bliver fjernet fra soen. Forligspartierne bliver enige om, at tetracyklin skal være udfaset i landbruget inden 2020.

Esben Lunde Larsen imødekommer landbrug og medicinalindustri
Fødevarestyrelsen vurderer, at man kan nå det mål ved at ændre tetracyklins vægtning i landbrugets medicinregnskab. I medicinregnskabet skal de enkelte landmænd angive, hvor meget medicin, de bruger på deres besætning, så myndighederne kan kontrollere, at den enkelte landmand ikke bruger mere medicin, end loven tillader. Fødevarestyrelsen foreslår, at tetracyklin skal tælle 50 % mere i medicinregnskabet for at få landbruget til at skifte til andre former for medicin, altså med en faktor 1,5.

Da Fødevarestyrelsen sender forslaget i høring vækker det modstand hos blandt andre landbruget og medicinalindustrien, der foreslår, at tetracyklin kun skal tælle 10 eller 20 % mere i medicinregnskabet, altså en faktor 1,1-1,2. På baggrund af høringssvarene fra landbruget og medicinalindustrien vælger Fødevarestyrelsen med fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsens (V) godkendelse at ændre tetracyklins vægtning i landbrugets medicinregnskab til 1,2 i stedet for de 1,5, de selv havde lagt op til. Det til trods for, at blandt andre DTU vurderede, at det kunne forsinke udfasningen af tetracyklin, som et bredt flertal i Folketinget ønskede.

Ministeren siger, embedsmændene ikke har rådgivet ham
Efter DR-dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker” i september vælger Fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen at hæve faktoren til de 1,5, Fødevarestyrelsen oprindeligt havde foreslået. Dermed omgjorde Esben Lunde Larsen altså sin egen beslutning om at nedsætte tetracyklins vægtning i medicinregnskabet.

Esben Lunde Larsen fortalte Folketinget, at han ikke var blevet oplyst af sine embedsmænd om, at det kunne være svært at nå målene i MRSA-handlingsplanen, hvis tetracyklin kun talte med en faktor 1,2. Esben Lunde Larsen gik endda – ganske uvant for en minister – så vidt, at han til Danmarks Radio sagde, at den ansvarlige for fejlen skulle findes.

”Det er naturligvis helt uacceptabelt for mig, at jeg ikke er blevet oplyst fyldestgørende om de faglige anbefalinger. Jeg vil derfor bede min departementschef undersøge, hvordan rådgivningen til mig er blevet til, og hvilke konsekvenser det skal have, at den har vist sig mangelfuld”, sagde Esben Lunde Larsen til Danmarks Radio den 27. september.

…Men det har de
I dag kan DR dog afsløre, at Esben Lunde Larsen var advaret, da han nedjusterede tetracyklins faktor i medicinregnskabet. Det sker, efter DR har fået aktindsigt i det såkaldte cover fra Esben Lunde Larsens beslutning om at nedjustere tetracyklins faktor i medicinregnskabet. Et cover er embedsmændenes faglige anbefalinger og orientering til en minister, før ministeren skal træffe afgørelse i en sag.

I coveret for Esben Lunde Larsens beslutning om at nedjustere tetracyklin til faktor 1,2 i stedet for 1,5 skriver ministeriets embedsmænd, at der med en lempelse af kravene til tetracyklin ”vil være et mere begrænset incitament til at vælge alternativer til tetracyklin”. Altså at ministerens beslutning kan betyde, at landbruget har en mindre interesse i at udfase tetracyklin, som et flertal i Folketinget ellers har besluttet, at landbruget skal.

Ministeren har givet Folketinget urigtige oplysninger
Det har fået flere fødevareordførere til at rette kritik af Esben Lunde Larsen. ”Jeg er målløs”, siger Socialdemokratiets fødevareordfører Simon Kollerup. ”Nu kommer det frem, at Esben Lunde Larsen vidste, at han handlede i strid med handlingsplanen. Det er bare ikke den forklaring, han har givet Folketinget. Nu må ministeren forklare sig. Det her drejer sig om danskernes sundhed”, siger Simon Kollerup til DR Nyheder. Enhedslistens fødevareordfører Maria Reumert Gjerding anklager fødevare- og miljøministeren for ”gentagne gange” at give Folketinget forkerte oplysninger.

Esben Lunde Larsen fastholder dog, at han har fået forkert faglig rådgivning. ”Af det materiale, jeg får fremlagt, fremgår det, at der ifølge DTU ikke foreligger evidens for, hvor hurtigt forbruget af tetracyklin vil ændre sig som følge af faktorens størrelse. Det er på dét faglige grundlag, jeg træffer min beslutning”, siger Esben Lunde Larsen til DR Nyheder.

Det er en søgt forklaring, siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing. ”Ministeren får meget klart i coveret at vide af sine embedsmænd, at en faktor på 1,2 vil betyde en langsommere udfasning af tetracyklin end en faktor på 1,5. Det virker søgt, at ministeren kun regner med det, hvis det kommer fra DTU”, siger Sten Bønsing til DR Nyheder.