Inden du læser denne analyse, kære læser, så lad os lige få præmissen på plads. Jeg håber ikke, Donald Trump bliver præsident i USA. Han er ekstraordinært uegnet til det job, han beder vælgerne give ham. Præsident Trump vil betyde, at den vestlige civilisation, som vi kender den, er i fare. Jeg tror, Donald Trump i enhver tænkelig henseende vil være en elendig præsident. Jeg ved selvsagt heller ikke, om han vinder, men jeg tror, han har en bedre chance, end medier og kommentatorer giver udtryk for. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor!

The times they are a’changing
Verden er i opbrud. For at sige det ligeud. I hele den vestlige verden er de etablerede politikere, det politiske establishment i krise. I kølvandet på finanskrise og globalisering er der en stor efterspørgsel på hurtige løsninger. Brexit, le Pen, Sverigedemokraterne, AfD og så videre er vinderne i den nye tids politiske landskab, fordi rigtig mange vælgere føler, at de etablerede politikere ikke har løst deres problemer. To tredjedele af de amerikanske vælgere mener, at USA bevæger sig i den forkerte retning. At deres liv bliver dårligere. Det er dén folkestemning, der giver Donald Trump medvind og kan sende ham i Det Hvide Hus.

Hillary Clinton er en svag kandidat
Set gennem europæiske briller kan det lyde mærkeligt, men Hillary Clinton er ikke nogen særlig god kandidat. Hun er establishment-kandidat nummer 1. Hun er elitær, hun er ”more of the same”, og et flertal af amerikanerne bryder sig ikke om hende. Hendes såkaldte ”approval rate” er minus 9. Altså der er flere, der ikke bryder sig om hende, end der bryder sig om hende. Hun er forsvarer af den upopulære Obamacare, og hun står rigtig svagt blandt det hvide flertal af amerikanske vælgere.

Minorities, schminorities
I amerikansk politik taler man meget om minoritetsvælgere – hovedsageligt sorte og den voksende gruppe af latinamerikanske vælgere. Men der er en grund til, at de hedder ”minoritetsvælgere” – de er et mindretal. Ganske vist et voksende og betydende mindretal, men dog et mindretal. Og særligt i stemmeboksen udgør de et mindretal – minoritetsvælgerne er nemlig notorisk svære at få til at stemme. Barack Obamas valgsejr var blandt andet båret af, at de sorte i hidtil uset omfang mødte op og stemte. Spørgsmålet er, om de sorte vælgere vil stille sig i kø for at stemme på Hillary Clinton i samme omfang, som de gjorde, da det var en af deres egne, der stod øverst på stemmesedlen?

Valget handler om Trump
Hillary Clinton har haft rigtig, rigtig svært ved at håndtere Donald Trump i denne valgkamp. Hun og hendes tilhængere er faldet i samme fælde, som man gang på gang har set de etablerede politikere i Europa falde i, når de stod over for højrepopulistiske modstandere: Med moralsk forargelse. Ved hele tiden at understrege, at de selv er moralsk overlegne i forhold til Trump. Problemet er – som vi har set det herhjemme – at det skubber vælgere væk. Man skubber effektivt tvivlerne fra sig, når man understreger, at deres bekymringer er moralsk forkastelige. Hillary Clinton har dermed sat sig i en position, hvor valgets udfald afhænger af Trump. Om vælgerne vil opfatte ham som så dårlig en kandidat, at han skræmmer dem endnu mere væk, end Hillary Clinton gør.

”The polls are rigged”
Amerikansk politik er a numbers game. Tal, målinger og statistik fylder enormt meget i valgkampen. Donald Trump mener – surprise, surprise – at hans dårlige meningsmålinger er udtryk for en mediekampagne imod ham. Den konspirationsteori er mildt sagt håbløs, men hvis man kigger lidt på den nyere historie, er der en del håb at hente for Trump. Der har været en tendens til, at målingerne har undervurderet ”anti-establishment” ved en række europæiske valg – simpelthen fordi vælgere ikke har lyst til at erkende, at de stemmer på det ”moralsk underlegne”. Det så vi både med retsforbeholdsafstemningen herhjemme og ved brexit-afstemningen i Storbritannien. Kan man forestille sig, at det samme sker med Donald Trump? At målingerne undervurderer ham, fordi folk ikke tør indrømme, at de stemmer på ham, når de ringer fra Gallup?