Kontanthjælpsloftet jager arbejdsløse væk fra storbyerne og jobmulighederne. Mange må opgive at bo i København og Århus, hvor huslejen er højest. Det er i udkantskommunerne, primært i Jylland, de kan finde et sted de har råd til. Her er en billig bolig muligvis opnåelig, men jagten på arbejde er tæt på nytteløs.

Det er det billede, der står tilbage et par uger efter, at Venstre-regeringens kontanthjælpsloft er trådt i kraft.

Tvunget til at flytte 
Kontanthjælpsmodtagere bosat i hovedstaden må flytte fra deres boliger, har vi hørt den seneste måned. Ja, der er ligefrem kommuner, der hjælper de arbejdsløse på vej.

Udbuddet af billige, typisk såkaldt almene boliger, viser, at der er noget om snakken. For selvom der ifølge Inger Støjberg er 850.000 boliger som koster omkring 7.000 kr. eller derunder om måneden, er det meget få af dem, der er ledige.

Kommunerne anbefaler borgere, der ikke kan betale deres husleje som konsekvens af kontanthjælpsloftet, at finde en almen bolig gennem de boligportaler, der formidler disse. Men 99,8 procent af disse boliger er, ikke overraskende, allerede udlejet. Helt præcist var 1.109 ud af cirka 570.000 boliger ledige d. 30. september i år. Af de boliger ligger over halvdelen (643) i Nord-, Vest- og Sønderjylland.

Kan de snart boligløse borgere, så ty til det øvrige private boligmarked? Næppe.

Kun 2 ledige boliger i København
Når man kigger på toværelses boliger på minimum 30 kvm2 og til max 6.000 kr. om måneden, der er tilgængelige i mindst to år, bekræftes tendensen. På en tilfældig dag i oktober i år viste Lejebolig.dk, at 1.281 sådanne boliger var ledige. Fordelingen af disse boliger på tværs af kommunerne og er også voldsomt ulige.

I København var der 2 boliger, mens der ligesom ved de almene boliger var en overvægt af ledige boliger i Nord-, Vest- og Sønderjylland med i alt 692 ledige boliger.

De almene boligselskaber oplever, at der er flere som ikke har betalt husleje efter, at kontanthjælpsloftet trådte i kraft

De almene boligselskaber oplever allerede nu, at der er flere som ikke har betalt husleje efter, at kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober. De må finder boliger andre steder, og risikerer at ende i nye Kontanthjælpsghettoer i de boligmæssigt billigste dele af landet.

Kontanthjælpsmodtagere presset til at flytte væk fra beskæftigelsen 
Spørgsmålet er så, om der er jobs i horisonten til de nye tilflyttere? Formålet med kontanthjælpsloftet er jo at få folk i arbejde. Men heller ikke der går matematikken op.

Som det er tilfældet med med ledige boliger varierer antallet af opslåede stillinger pr fultidsledig også voldsomt på tværs af landet. Hvor der for København er opslået 39,3 stillinger pr. ledig set over 1 år, er der godt 6 stillinger i Kolding og Vejle og i Nord-, Vest- og Sønderjylland ligger flere kommuner under 2.

Mange kontanthjælpsmodtagere vil altså af regeringen aktivt blive tvunget til at flytte til kommuner, hvor der ikke er arbejdspladser til dem

Mange kontanthjælpsmodtagere vil altså af regeringen aktivt blive tvunget til at flytte til kommuner, hvor der ikke er arbejdspladser til dem. For selvom der er flere stillinger end ledige, bliver mange jobs besat af folk, der allerede er i arbejde. Det er vanskeligt at bryde cirklen, og derfor er det også op ad bakke for de svageste på arbejdsmarkedet at søge jobs de steder, hvor udbuddet af ledige stillinger er lavest.

Ghettoiseringen rykker ud i provinsen
Dermed kan kontanthjælpsloftet ende med at fastholde de folk i ledighed, som det ellers skulle motivere til få i gang på arbejdsmarkedet.

Hvis det sker, vil Danmarks fremtidige ghettoer ikke kun være store betonbygninger i udkanten af København, men også almennyttige boliger i forskellige dele af Jylland, og triste, landejendomme, hvor bussen sjældent kommer forbi.
Kristian Weise er direktør i tænketanken Cevea.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.