Børn skal ikke christiansborgficeres

Daginstitutionsområdet har de senere år tiltaget sig stigende opmærksomhed fra Christiansborg. Det er godt, for det kan sikre området flere ressourcer, men der er en risiko for at børnelivet bliver stadig mere detailstyret.
I dag kommer Rådet for Børns Læring med deres anbefalinger til hvordan vi forbedre daginstitutionsområdet. Det er en cementering af, at der de sidste år er der kommet massiv fokus på daginstitutionsområdet fra Christiansborg. Det er fedt at det bliver understreget politisk, at børn ikke fødes som 6 årige når de starter i skole, men faktisk har et liv før.

Det er nok ikke løgn når jeg siger, at der i mange år i Danmark, blandt andet blandt politikere har været en nedværdigende holdning til arbejdet i børnehaver, vuggestuer og pædagoger generelt. Da jeg startede på seminaret i 2004 oplevede jeg flere gange, at blive spurgt om jeg ikke syntes, at jeg var for klog til at læse pædagog? Eller om ’alle kan da passe børn – behøver man en uddannelse for at lærer det’?

Heldigvis oplevede jeg færre og færre af de episoder jo længere tid jeg gik på pædagoguddannelsen, og jeg hører dem stort set aldrig mere – for sandheden er jo, at de fleste i dag godt kan se, at det arbejde pædagogerne laver er meget betydningsfuldt for mange børns liv.

Masser af læring i dagtilbud
I børnehaverne og vuggestuerne lærer vores børn at gå, tale, hoppe, lege og få venner. De lærer at lytte til andre og sig selv, de lærer at dele, at samarbejde. At kunne give slip, men også at turde holde fast når man har ret. At begå fejl og rejse sig igen. At gøre det der er svært og tro på sig selv.

Livet i vuggestuen og børnehaverne er vigtigt nu og her for alle børn, fordi det er rammen om deres sociale liv, men det er også med til at støbe fundamentet for børnenes videre liv, i skolen, men også livet udenfor skolen (og det er da heldigvis stadig det der stadig fylder mest). Vi ved også fra forskning at gode daginstitutioner kan være med til at hjælpe de børn der har det sværest, på trods af den bagage de kommer med hjemmefra.      

Når alt det er sagt, så er det med en lille spirende bekymring, at jeg ser daginstitutionsområdet nu skal Christiansborgficeres. Det er nu, at politikerne får rapporter og forskning om daginstitutionsområdet hældt ned i hovedet, uden nødvendigvis at kunne sætte resultaterne i en pædagog faglig ramme.

Nu skal der vises handling, masseproduceres politiske mål og ikke mindst floskler til skåltalerne i den kommende valgkamp. Flere politikere har allerede annonceret, at der er for stor forskel på institutionerne og hvis vi skal bryde den negative sociale arv, så skal alle institutioner i højere grad præstere det samme.

Jeg er ikke uenig i at vuggestuer og børnehaver skal have en afgørende rolle i at bryde den negative sociale arv. Jeg er heller ikke uenig i at vi skal have formuleret mål for daginstitutionsområdet – men jeg frygter, at vi i stedet for klare politiske mål, får detailstyrende, individorienteret uopnåelige mål.

Frygter ens mål for alle
Et eksempel herpå kunne være, at man fra Christiansborg ønskede at alle børn ved skolestart kan de samme antal ord (ja det er faktisk blevet foreslået!) eller at alle børn skal have de præcis samme oplevelser i naturen? 

Det lyder godt på papiret, men en institution i Herning, der har de skønneste naturomgivelser omkring sig, har andre muligheder end en etageinstitution på Nørrebro, hvor der ikke er noget græs på legepladsen. Til gengæld ved de fleste børn på Nørrebro hvad en Christianiacykel er, kender ordet graffiti og kommer på mange forskellige legepladser fordi de kommer ud i byen.

I Herning er der nok en del flere børn, der ikke kender de ord, men har kørt i en traktor og kan sige malkemaskine. Vi kan ikke og skal ikke hviske børnenes nærmiljø væk, for det er her i, den mest naturlige læring foregår – det er ikke afgørende hvilke ord et barn kan når det er 6, men at barnet er i miljøer hvor han eller hun hele tiden bliver udfordret til at kunne og ville lidt mere, når lille Viggo eller Esmet er klar til det.

En stor opgave
Det er en stor opgave, som kræver af os pædagoger, at vi tør ser ind ad og kigge kritisk på vores egne praksis, men det kræver også at Christiansborg levere på nogle grundlæggende vilkår, der er meget forskellige idag.

I BUPL har vi flere gange foreslået minimumsnormeringer. Det gør vi altså ikke for sjov, det gør vi også fordi den økonomimodel vi har i dag er både uretfærdig og med til at reproducere den negative sociale arv ved at straffe de institutioner der har mest brug for ressourcer og et fagligt løft.

Lad os bruge den politiske fokus på daginstitutionerne til at løfte hele området – ikke kun dem der i forvejen klarer sig bedst. Lad os diskutere de rammer og vilkår der skal til at lave godt pædagogisk arbejde og sikre flest børn den bedste start på livet.


Mette Aagaard Larsen
er forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.


Kommentarer fra Facebook