I august 2014 præsenterede det daværende oppositionsparti Venstre et forslag til en ny udlændingepolitik i Danmark. ”Ny udlændingepolitik – Danmark for dem, der kan og vil”, lød det flot og lovende. Over 27 ganske detaljerede sider redegjorde en arbejdsgruppe under Venstres folketingsgruppe for, hvordan tilstrømningen af udlændinge skulle være, hvis Venstre fik magten. I en kombination af det liberale og det nationale foreslog Venstre, at der skulle strammes markant op for tilstrømningen af flygtninge, mens det skulle blive lettere for erhvervslivet at importere lavt lønnet arbejdskraft.

Oplægget blev præsenteret med pomp og pragt og som breaking news. Og med god ret skulle det vise sig. Rigtig mange af de stramninger på flygtningeområdet, der er blevet gennemført med brede flertal efter folketingsvalget, trækker tråde tilbage til Venstres udlændingeoplæg fra august 2014.

I Venstres stort opslåede udlændingeoplæg fra 2014 er der dog én ting, der glimter ved sit fravær: Venstres bud på, hvordan man skal integrere de cirka 450.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der allerede er i Danmark.

Håbet om en usynlig hånd
Integrationen af udlændinge blev i stedet rykket til et noget mindre oplæg i december, der hovedsageligt handlede om at rulle nogle af den daværende socialdemokratiske regerings beslutninger tilbage. Blandt andet gjorde Venstre et stort nummer ud af, at kontanthjælpsloftet og starthjælpen skulle genindføres. Asylansøgere skulle ikke længere kunne bo og arbejde uden for centrene. Nye forslag var der få af – Venstres integrationsoplæg handlede først og fremmest om, at den socialdemokratiske regerings initiativer var dårlige og skulle skrottes.

Tonerne fra Venstres oppositionstid blev siden til sangen om Venstres regeringstid. Det samme sande men tomme refrain om, at tilstrømningen af flygtninge til Danmark skal begrænses. Til gengæld er integrationsindsatsen en melodi, der blev væk. Mens regeringen – med bred støtte i Folketinget – har vedtaget en række tiltrængte stramninger af tilstrømningen, er integrationsarbejdet i regeringens politik begrænset til at sænke de offentlige ydelser til flygtninge, give virksomheder en jobbonus, hvis de ansætter udlændinge og så for øvrigt håbe på, at en usynlig hånd med tiden løser alle problemer.

En masse tal
Der er ellers integrationsproblemer nok at tage fat på for regeringen. Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 50 procent. For etniske danskere er det tilsvarende tal 74 procent.

23 procent af de unge indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande er hverken i uddannelse eller arbejde. Det er kun tilfældet for 9 procent af de etnisk danske unge. Næsten unge kvinde med ikke-vestlig baggrund bliver gift med en mand, der ikke bor i Danmark, og hver femte kvinde med ikke-vestlig baggrund bliver gift, før hun er 24 år gammel.

Der bor 59.682 personer i ghettoer i Danmark, og tre ud af fire kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bor i en ghetto, står uden for arbejdsmarkedet.

Mens 65 procent af etniske danskere mener, at man generelt kan stole på mennesker omkring en, er det kun 41 procent af borgere med ikke-vestlig baggrund, der mener det. Og i ghettoerne er det tal helt nede på 35 procent.

En tredjedel af borgere med rødder i muslimske lande mener, at homoseksualitet skal forbydes ved lov, og 55 procent af dem mener, at ytringsfriheden skal begrænses sådan, at man ikke må kritisere religioner.

Opgaven med at integrere de nye borgere er tilmed enormt skævt fordelt. I 59 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mindre end 6 procent af indbyggerne i kommunen – og i 32 af de 59 mindre end 4 procent. I 15 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 10 procent eller mere af kommunens indbyggere. Og i 5 af de 15 udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mere end 15 procent af indbyggerne.

13 af de 15 kommuner, hvor andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande er størst, ligger i hovedstadsområdet. Og alle de 5 kommuner, hvor udlændinge fra ikke-vestlige lande udgør mere end 15 procent af befolkningen, er beliggende på den københavnske vestegn.

Indvandrere er kommet for at blive
Regeringen har ikke leveret andre svar på denne massive samfundsudfordring end at nedsætte ydelserne. Regeringen vurderer selv, at det vil øge arbejdsudbuddet med 700 personer.

Uanset hvad man synes om tilstrømningen, og om man vil have en slap eller stram udlændingepolitik, er udlændingene i Danmark kommet for at blive, og vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi skal få løst den situation.

Man kunne overveje en statslig imamuddannelse og økonomisk støtte til moskeer, hvis de til gengæld holder sig fra fundamentalistiske tolkninger af islam. Man kunne overveje en massiv investering i de socialt belastede områder for at give ressourcestærke borgere lyst til at flytte ind i områderne. Man kunne overveje at lade sig inspirere af de gode erfaringer fra Ishøj, hvor det er lykkedes at nedbringe kriminaliteten i Vejleåparken markant gennem kriminalitetsforebyggelse.

Integrationsproblemerne er et nationalt politisk problem. Uanset hvor hård i filten man er, når det handler om at begrænse antallet af asylansøgere, er der et integrationsproblem, der skal løses, hvis fremtidige generationer skal vokse op i et harmonisk tillidssamfund med en stærk sammenhængskraft.

Regeringen bør hurtigst muligt indkalde til forhandlinger for at få lavet en sammenhængende, national integrationsplan. Hvis regeringen ikke gør det, må Socialdemokratiet udstikke retningslinjer for, hvordan en kommende regering vil sikre sammenhængskraften i Danmark.