Frihandel: Europa skal sætte de internationale standarder

Hvis ikke Europa går foran og sætter høje, globale standarder for den internationale handel, så bliver standerne dikteret af USA og Asien. Og det er ikke en fordel for hverken miljøet, forbrugerne eller lønmodtagerne, mener socialdemokraternes Peter Hummelgaard.
”Hvem er bedre end Europa til at sikre høje standarder for beskyttelse af miljø, forbrugere og lønmodtagere”? Sådan spørger socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard, da Netavisen Pio opsøger ham for at høre mere om perspektiverne for den netop indgående handelsaftale mellem USA og Canada, Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA). En aftale, vi tidligere har skrevet om her på Netavisen Pio.

For Peter Hummelgaard er aftalen ikke kun et teknisk dokument om regler for handel mellem Europa og Canada. Den er også et vigtigt led i den kamp, der i øjeblikket foregår, om hvem der skal diktere spillereglerne på den internationale scene. Og her har vi brug for et stærkt Europa, lyder meldingen fra den socialdemokratiske ordfører:

”CETA-aftalen handler selvfølgelig helt konkret om nogle regler for handel mellem EU og Canada. Men det er også en aftale med et bredere politisk, strategisk sigte. Det handler grundlæggende om, hvem der de kommende mange år skal sætte de standarder, der skal gælde for international handel.

Vi er nødt til at erkende, at Europa ikke længere er verdens centrum. Der foregår en udvikling omkring os, som også er en kamp om, hvilke standarder der skal gælde for fremtidens handelsaftaler. Og her har det altså kæmpe betydning, om man spørger Europa, eller man spørger i Kina. Jeg er ikke i tvivl om, at vi er bedst tjent med, at det bliver Europa, der sammen med andre demokratiske lande opstiller de standarder.

Men hvis Europa bare læner sig tilbage og ikke selv sætter standarderne gennem handelsaftaler med lande som eksempelvis Canada, så vil andre lande sætte dem for os. Så vil det for eksempel være den kommende handelsaftale mellem USA og de øvrige Stillehavslande [TPP, The Trans-Pacific Partnership, red.], som kommer til at diktere standarderne. Og det vil i så fald blive meget lavere standarder end dem, vi kender i Europa.”

Vigtigt at skelne mellem CETA og TTIP
Men alligevel er der i nogle kredse stor modvilje mod CETA-aftalen, især på venstrefløjen?

”Mange af de indvendinger, jeg hører mod CETA, handler i virkeligheden slet ikke om CETA, men om TTIP [frihandelsaftalen mellem EU og USA, hvor forhandlingerne stadig er i gang, red]. Der bliver ofte sat lighedstegn mellem de to, men det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der er stor forskel. Jeg synes, der er dele af TTIP, hvor det på baggrund af det, vi ved om forhandlingerne på nuværende tidspunkt, er helt legitime at kritisere.

Men i CETA-aftalen er der netop taget højde for meget af den kritik, man kunne rette mod TTIP. Derfor tror og håber jeg også, at CETA-aftalen kan være med til at sætte standerne for fremtidens handelsaftaler, så den bliver en skabelon for fremtidige aftaler. Det kan forhåbentlig også betyde, at vi får hævet standerne i forhold til TTIP.

Jeg synes i det hele taget det er mærkeligt, at der nu pludselig rejser sig en så voldsomt kritik af den her aftale. Der var ingen der brokkede sig, da EU lavede frihandelsaftaler med Vietnam og med Sydkorea. Hvorfor så nu hvor vi laver en frihandelsaftale med Canada, som er et af de lande uden for Europa der ligner os allermest, og som tilmed i øjeblikket har en regering, som ligger tættere på Socialdemokratiet end mange af de konservative regeringer, vi har i Europa?”

Men ikke desto mindre har det lydt meget vedholdende fra venstrefløjen, at CETA-aftalen vil betyde lavere standarder for miljø-, forbruger- og lønmodtagerbeskyttelse?

”Der er absolut intet i CETA-aftalen, som siger, at vi skal sænke vores standarder. Det bliver tværtimod slået fast, at vores nuværende standarder skal respekteres, der bliver henvist til ILO [International Labour Organization, red.] og det slås fast, at vi stadig har friheden til at regulere.

Så har der været diskussion om, hvorvidt den model, man valgte til at bilægge tvister mellem stater og virksomheder, alligevel kunne betyde, at stater reelt mistede muligheden for at regulere. Her var det oprindelige udspil om en voldgift ikke godt nok. Men nu er det blevet ændret, så vi i stedet har fået en egentlig domstol med åben proces, uafhængigt dommere, der ikke er udpegede af virksomhederne, og mulighed for at anke afgørelser – præcis det vi har efterlyst.

Vi kan uden tvivl finde passager i aftalen, hvor vi kunne ønske os, at noget var skrevet mere klart eller understreget tydeligere. Men grundlæggende, så mener jeg, at aftalen tager højde for de bekymringer, der har været rejst.”

Hvad er perspektiverne for Danmark med CETA-aftalen?

”Danmark er en lille åben økonomi, og vi er afhængige af at kunne eksportere vores varer til resten af verden. Det handler meget direkte om danske vækst og arbejdspladser, blandt andet inden for industrien. Her tror jeg, at CETA-aftalen kan få stor betydning for danske virksomheder.

Eksempelvis har Canada skrevet under på Paris-aftalen om at reducere sit CO2-udslip, men de har en stor opgave foran sig med at nå målene. Så her ligger jo et oplagt marked for danske virksomheder, der eksporterer clean-tech. Kan vi udnytte vores fordel her, så tror jeg der kan ligge store muligheder for vores erhvervsliv, og dermed også for arbejdspladser i Danmark”.

 


Flere artikler om emnet

Annonce