Lykketoft: Trumps udenrigspolitiske signaler er bekymrende

Internationale aftaler skrottes, Putin får mere spillerum og handelskrig med Kina. Udsigterne til fire år med Donald Trump som præsident for USA er dybt bekymrende, mener Mogens Lykketoft.
Meget bekymrende. De ord går igen, når tidligere udenrigsminister og tidligere formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft dagen derpå skal vurdere perspektiverne for omverdenen med udsigten til fire år med Donald Trump som præsident for verdens absolutte supermagt.

Mens Hillary Clinton er et velbeskrevet blad udenrigspolitisk, så har der været langt større usikkerhed om, hvordan verden vil se ud med Donald Trump i Det Hvide Hus. Trump har under valgkampen sagt mange – og til tider mærkelige – ting om den udenrigspolitik, han vil føre, hvis han bliver præsident. Men hvad er egentlig kernen i Trumps udenrigspolitik – og hvor alvorligt skal vi tage hans mange udmeldinger?

”Hvis man skal tro hvad Trump selv siger, så er den største ændring i forhold til den politik, vi har lært at kende de sidste otte år med Obama, at vi kan se frem til et USA, som ikke vil engagere sig i resten af verden. Et USA, som i langt mindre omfang vil engagere sig i FN, i at løse konflikter i Mellemøsten og i at samarbejde med andre lande om at løse fælles problemer”, lyder det fra Mogens Lykketoft.

Frygter for klimaaftale fra Paris
Mogens Lykketoft er især bekymret over udsigten til et USA, som vil trække sig fra de allerede indgående klimaaftaler om at reducere det globale CO2-udslip. Barack Obama fik USA med i sidste års klimaaftale i Paris, hvilket er blevet kraftigt kritiseret af Donald Trump:

”Klimaaftalen fra Paris er måske den mest konkrete landvinding i Obamas tid som præsident. Klimaændringerne er vores generations største trussel, og de har betydning for ikke bare klimaet, men også for sikkerhedspolitik, flygtningestrømme og meget andet. En del af den grønne omstilling vil selvfølgelig finde sted alligevel uden om det politiske system, men det er vigtigt, at præsidenten støtter op.

Trump kan lægge mange hindringer i vejen uden at han behøver spørge kongressen, for mange af Obamas tiltag er sat i værk uden om kongressen, og kan derfor også fjernes uden at spørge kongressen – som så i øvrigt nok vil være enig med ham”, lyder det med henvisning til, at Republikanerne erobrede flertallet i begge Kongressens kamre.

Hvis ikke USA vil bakke op bag den globale indsats mod klimaændringer, kan hele arbejdet med at finde en løsning på de menneskeskabte klimaændringer falde til jorden. Og Mogens Lykketoft peger på, at klimaet ikke kan vente på, at der igen bliver skiftet ud i Det Hvide Hus: ”Eksperterne peger på, at det haster med at finde løsninger. Så om fire eller otte år er det måske for sent”.

Uheldigt signal til Putin
Også når det gælder sikkerhedspolitik og forholdet til Rusland, er Lykketoft bekymret. Trump har flere gange under valgkampen forbløffet ved ikke at tage afstand til Rusland og præsident Putin, eksempelvis i forhold til landets fremfærd i Ukraine og de gentagne hackerangreb mod USA.

Trump har også udtalt, at USA må ”genoverveje” NATO-samarbejdet, som han mener, at USA betaler alt for meget til. Den kombination har fået mange til at frygte for, at et USA under Donald Trump vil betyde langt mere spillerum for Putin til at køre frem med en aggressiv adfærd over for sine nabolande, eksempelvis i Baltikum. Den bekymring deler Lykketoft:

”Det er et meget bekymrende signal fra Trump. Hvis han ikke vil stå op imod Putin, kan det inspirere Putin endnu mere i forhold til det, vi allerede har oplevet i Ukraine. Og det er jo tankevækkende, at det sted i verden, hvor man har været mest begejstret for Trump sejr, det er i Moskva. Det er heller ingen hemmelighed, at Rusland har været dybt involveret i forsøg på at påvirke valgkampen til fordel for Trump, blandt andet med hacking af demokraternes e-mails.”

For Europa er der ifølge Lykketoft kun ét muligt svar, hvis Trump trækker USA længere væk fra Europa: ”Det er mere end nogensinde vigtigt, at Europa står samlet. Kun ved at arbejde tæt sammen kan vi undgå, at Putin spiller de europæiske lande ud mod hinanden, og kun ved at stå samlet kan vi fastholde en tæt dialog med USA”.

Handelskrig kan få katastrofale konsekvenser
Mens Trump har været overraskende blid i sin behandling af Putin, har han til gengæld langet kraftigt ud efter Kina. Trump har under valgkampen raset mod frihandelsaftaler, som han mener flytter arbejdspladser væk fra USA til fordel for lande som Kina og Mexico.

Trump har beskyldt Kinas handelspolitik for at "voldtage" USA, blandt andet fordi kineserne holder deres valuta kunstigt lav, så kinesiske varer bliver billigere på det amerikanske marked, og truet med at indføre markant højere told på kinesiske varer.

Den øgede protektionisme kan være skadelig nok i sig selv, men udsigten til en handelskrig mellem USA og Kina kan få dissideret katastrofale konsekvenser for verdensøkonomien: ”USA og Kina er de to supermagter. Det vigtigste for stabiliteten er, at de to lande finder ind i et balanceret forhold”, mener Lykketoft.

Kan kun overraske positivt
Donald Trump har også meldt ud, at han vil skrotte Obamas stort anlagte atomaftale med Iran, som han kalder ”katastrofal”. Med aftalen forpligtigede Iran sig til ikke at udvikle atomvåben, til gengæld for at det internationale samfund løfter sine sanktioner mod landet. Trump mener imidlertid ikke, at USA har fået nogen reelle garantier for, at Iran vil overholde aftalen.

”Aftalen med Iran er et meget vigtigt stykke diplomatisk arbejde, som har opbakning fra alle fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. Den har både forhindret et atomvåbenkapløb i regionen og endnu et forsøg på at løse problemerne i området gennem en krig, hvilket der jo er meget dårlige erfaringer med. Så det vil være et stort tilbageskridt, hvis den aftale nu kasseres”.

Det er blevet fremført, at Trump som præsident vil blive pakket ind i rådgivere og embedsfolk, og at kongressen vil holde ham i skak og forhindre de allerværste udskejelser. Lykketoft er dog langt fra beroliget:

”Hvad det første angår, så vælger han jo selv sine rådgivere. Og desuden har han jo tydeligt vist under valgkampen, at han ikke altid lytter til dem. Hvad angår kongressen, så er der jo meget af det, vi her taler om, han kan komme igennem med helt uden at skulle spørge kongressen, fordi det ligger inden for præsidentens beføjelser. Så hvis Trump gør alvor af det, han har sagt i løbet af valgkampen, så vil det være meget destabiliserende, både på kort og på lang sigt.”

Men ser den tidligere udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling slet ingen positive aspekter for det internationale samfund ved valget af Trump som præsident? ”Det mest opløftende man kan sige om Trump er vel, at herfra kan han kun overraske positivt”, slutter Mogens Lykketoft.


Kommentarer fra Facebook