Den glemte finanslov

Det er en fuldstændig bizar situation, at en regering, efter en veloverstået forhandling om næste års finanslov, ikke ved om den fremover skal stå for landets ledelse. Vi skal formentlig tilbage til 70’erne for at finde lignende tilstande
Forhandlingerne om næste års finanslov er i fuld gang. Regeringen og de øvrige blå partier er interesseret i at vise deres værd, men det skal helst ske uden alt for megen støj. Derfor ryger næste års finanslov hurtigt i glemmebogen. For alle fokuserer på næste punkt på dagsordenen.

Et forslag der samler støv i skuffen 
Forhandlingerne om det kommende års finanslov er normalt fyldt med politiske dramaer. I år virker det nærmest som om både politikere og alle andre politiske aktører havde glemt forslaget til finanslov for 2017. Regeringens forslag blev ikke præsenteret med de store overskrifter. Og siden har det ligget i en skuffe hos finansministeren og samlet støv.

Nu er forslaget så tilbage på bordet, men man sidder alligevel tilbage med indtrykket af ’den glemte finanslov’. De blå partier er efter al 2025-virakken ikke interesseret i alt for meget støj om forhandlingerne. De vandrer ind og ud af finansministerens og de øvrige ministres døre uden at sige noget – blot at der forhandles videre. De prøver desperat at videregive indtrykket af et handlingsdueligt flertal. Men det er efter al sandsynlighed for sent. Uenigheden og splittelsen om det fremadrettede projekt er blevet sat til skue. De er uenige om skat, pension, den offentlige sektors niveau ja alle de centrale spørgsmål om de vilkår, vi som borgere skal leve under.

Interessen samler sig om næste punkt på dagsordenen
Forhandlingerne om finansloven er et udstillingsvindue. Regeringen vil gerne signalere, at den har fat i styrepinden. De øvrige partier præsenterer deres forslag og smykker sig efterfølgende med forskellige resultater. Oppositionen kritiserer regeringen og dens parlamentariske grundlag for at tilgodese særinteresser og lade hånt om den brede befolknings tarv.

I år er alle interesseret i at komme videre til næste punkt på dagsordenen. Vil det lykkes for regeringen at overleve nytåret eller udskrives der valg d. 11. januar. Det er en fuldstændig bizar situation, at en regering, efter en veloverstået forhandling om næste års finanslov, ikke ved om den skal stå for ledelsen af landet efterfølgende. Vi skal formentlig tilbage til 70’erne for at finde lignende tilstande – nu med Liberal alliance i samme rolle som Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Statsministeren prøver desperat at signalere regeringsduelighed. Hvis vi ikke kan på den ene måde, så må vi prøve på den anden måde. Han kan kun være interesseret i, at de blå partier holder sammen om mest muligt. Alle skal have deres del af kagen uanset om midlet helliger målet.

Derfor bliver det næppe det store kludetæppe, hvor der er mange forskellige konstellationer om de enkelte finanslovsemner. Vi skal ikke forvente mange aftaler med socialdemokraternes deltagelse.

PSO-forhandlinger på kanten
I kanten af finansloven lurer der selvfølgelig allerede vigtige forhandlinger om omlægning af PSO og ejendomsvurderingssystemerne.

PSO forhandlingerne påvirker finanslovsforslaget. PSO-udgifterne skal gøres til en del af finansloven og de nuværende PSO-afgifter skal omlægges. Der er konflikt om dette økonomisk tunge emne. Regeringen er meget lidt interesseret i at finansiere omlægningen via en forhøjelse af personskatter, som er socialdemokratiets førsteprioritet. Det skyldes ikke mindst, at den model har en god fordelingsprofil.

Men det er et vigtigt emne for erhvervslivet – ikke mindst for den energitunge del af industrien. Så der er stærke beskæftigelsesinteresser på spil og de store politiske aktører er tvunget til at finde en løsning. Resultatet bliver formentlig en betydelig lettelse af omkostningerne for virksomhederne. Det skal der gøres plads til på de kommende års finanslove.

Ejendomsvurderingssystemet er et vanskeligt teknisk forslag og det har lang indkøringstid. Men det har ikke samme relevans for finanslovsforhandlinger. Derfor kan de blå indgå en aftale uden at ejendomsvurderingssystemet er løst.

Grundskyld og bilafgifter
De konservative vil igen sætte fokus på den stigende grundskyld. Og regeringen vil imødekomme et ønske om at fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden. For 2016 kostede det lidt over 570 mio. kr. at kompensere kommunerne for dette indtægtstab. Det koster nok i samme størrelsesorden for 2017 og det er der plads til i den ramme, som regeringen har sat for nye forhandlingerne.

Liberal Alliance vil igen kræve nedsættelse af registreringsafgiften. Partiet ønsker afgiften halveret, men det ligger langt ud over hvad der er til rådighed i finanslovsrammen. Omvendt er regeringen interesseret i at strække sig vidt og finde nye finansieringsrammer. Det kan være med til at lægge et pres på LA senere. For hvorfor vælte en regering, der er med til at lette beskatningen af danskerne.

Hvad skal Dansk Folkeparti så have indfriet. I forvejen sparer regeringen mange penge på asylområdet, fordi man forventer langt færre ansøgere i år og næste år. Regeringen har yderligere annonceret en række effektiviseringer på asyl- og integrationsområdet. Derfor vil DF måske overraske med ønsker på helt andre områder. De har brug for at vise ansigt overfor kernevælgerne efter deres skandalesager om misbrug af EU-midler. Så der bliver nok skruet på ældre- og sundhedsknappen.

De glemte reserver
Men regeringen skal – trods alt – undgå at bukserne springer med skattelettelser på den ene side og velfærdsløft på den anden. Usikkerheden om den internationale økonomi er stor og regeringen kan komme tæt på EU’s krav til underskuddets størrelse.

Vi er efterhånden vant til et større råderum i takt med at beskæftigelsen stiger. Men det kan hurtigt ændre sig. Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 1,6 mia. kr. Og der er allerede spist godt af reserven. Men det glemte finanslovsforslag skal nok vise sig at indeholde glemte reserver, så den blå plan kan falde på plads.

Oppositionen med socialdemokraterne i spidsen er mest interesseret i, at finansloven for 2017 hurtigt ryger i glemmebogen, så der igen bliver plads til opgøret om skattelettelser og velfærd.  Fagbevægelsen vil kritisere udhulingen af indsatsen mod social dumping og besparelserne på arbejdstilsynet. Mon ikke regeringen giver plads til at komme kritikken lidt i møde. Det er vigtige og meget symbolske indsatser at få kritik for.

Elever på produktionsskoler, efterskoler, almen voksenuddannelse og mange særbevillinger til videregående uddannelser kan blive årets tabere.

Selv det glemte finanslovsforslag har deres tydelige tabere. Og blå blok interesserer sig ikke meget for uddannelsesindsatsen.

Hvis valget kommer kan det vise sig at være en forkert prioritering.

Finn Larsen, er selvstændig konsulent og tidligere sekretariatschef i LO.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Arbejder som selvstændig konsulent.


Kommentarer fra Facebook