Mere fædrebarsel styrker familiernes økonomi

Blot en anelse mere barsel til fædre betyder, at kvindernes indkomst og deres tilknytning til arbejdsmarkedet øges markant. Det viser et nyt studie fra Rockwoolfonden.
Vi har nok vist det længe. Men nu viser et nyt studie det i tørre tal: Barselsperiodens længde har betydning for kvinder indkomst og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er Rockwool Fonden, som i dag offentliggør en analyse under overskriften ”Fars barsel gavner mors karriere”, der ser på, hvad fordelingen af barsel mellem mødre og fædre har af betydning for kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, og kvinders indkomst. Ved at se på en række reformer på området de sidste 20 år finder Rockwool Fonden frem til en klar sammenhæng:

”Helt konkret tjener mor mellem 7.300 og 53.300 kr. mere om året, hvis far øger sin andel af den samlede barsel i familien med 10 procentpoint, og hun oplever mellem 0,4 og 2,8 procentpoint mindre ledighed ved samme forøgelse af fars barsel.”, skriver Rockwool Fonden.

Mænd tager mere ansvar i hjemmet
Rockwoolfonden har set på fem barselsreformer siden 1989, og undersøgt hvordan reformerne har påvirket fordelingen af barsel mellem mænd og kvinder. Særligt reformen fra 2002 er interessant, fordi den faktisk førte til, at færderne tog mindre barselsorlov. Ved at sammenligne barselsmønstrene før og efter reformerne kommer Rockwool Fonden altså frem til, hvad reformerne har haft af konsekvenserne for kvindernes økonomiske situation.

Ifølge Rockwool Fonden kan der være flere forklaringer på, at resultaterne ser ud, som de gør. Rockwool Fonden peger på, at mere barsel fører til, at fædrene også på længere sigt engagerer sig mere i ”hjemmearbejdet”, hvilket så giver moren bedre mulighed for at prioritere arbejdet og forfølge sin karriere. Det kan samtidig sende et signal til morens arbejdsgiver om, at hun ønsker at prioritere sin karriere højt, hvilket kan betyde at arbejdspladsen investerer mere i hende.

Begge dele betyder, at hendes stilling på arbejdsmarkedet forbedres, og hun derigennem får såvel bedre tilknytning til arbejdsmarkedet som højere løn i den stilling, hvor hun sidder. Dermed kan kvinder indhente en del af det løngab, der eksisterer på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, og som ikke kan forklares med forskelle i uddannelsesbaggrund.

Mor har bedre barselsforhold end far
Netop økonomien har ellers i mange år været brugt som et argument for, at mænd tog mindre barsel end kvinder. Ifølge argumentet tjener mænd mere end kvinder, der til gengæld har bedre barselsvilkår. Det betyder, at familien vil tabe en større del af sin indkomst ved at det er manden, frem for kvinden, der tager barselsorlov. Et synspunkt, som blandt andet er blevet begrundet med, at forholdsvis mange kvinder arbejder i den offentlige sektor, mens forholdsvis mange mænd er privatansatte eller selvstændige.

Men det kan altså være en alt for snæver betragtning, når det lidt længere lys sættes på, hvis man skal tro undersøgelsen. For de penge, familien måtte tabe på kort sigt ved at faren tager mere barsel, kan altså på længere sigt mere end opvejet at, at moren indtægt vokser markant. For ifølge Rockwool Fonden er der ikke noget, der tyder på, at mandens løn påvirkes af at tage mere barsel.

Forældre i Danmark har i dag ret til i alt 52 ugers barsel. De 18 uger er øremærket til moren (4 før og 14 efter fødslen), mens kun 2 er øremærket faren. Det er op til forældrene selv at fordele de resterende 32 uger mellem sig, men i dag går langt det meste til moren. Ifølge tal fra Rockwool Fonden tager mænd cirka 17 procent af dem samlede barsel.

Det har i flere omgange været diskuteret, hvorvidt en større del end de nuværende to uger bør øremærkes fædrene. Tilbage i 2013 opgav SFR-regeringen at øremærke en større del af barslen til fædrene, men indførte til gengæld en bonusordning, som skulle gøre det mere økonomisk attraktivt for fædre at tage en større del af barslen.


Kommentarer fra Facebook