Udvalg: Markedet alene kan ikke sikre public service

Hvis vores medieforbrug overlades til markedet alene, kan andelen af dansk produceret og dansksproget indhold blive stærkt reduceret, lyder det fra Public serviceudvalget.
I sidste uge fremsatte public service-udvalget sin rapport, Public service de næste 10 år. Her forsøger udvalget at opridse en række scenarier for, hvordan public service kan bevares i en tid, hvor de store, etablerede public serviceorganer i stigende grad er udsat fra konkurrence fra de nye digitale platforme, eksempelvis tjenester som Netflix, og hvor medieforbruget derfor også bliver mere og mere individualiseret.

Udvalget kommer ikke med nogen samlet løsning eller anbefalinger. I stedet opridser udvalget de udfordringer, public service står over for, og skitserer fem mulige scenarier for fremtidens public service i Danmark.

Udvalget blev nedsat tilbage i 2014 af daværende kulturminister Marianne Jelved, som en konsekvens af det medieforlig, der blev indgået samme sommer. Udvalget skriver selv, at ”Udvalget har haft til opgave at udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i medievirkeligheden de kommende år”.

Public service forudsætter offentlig regulering
Udvalgets opgave er ikke at vurdere hvorvidt der skal være public servicemedier i fremtiden, men hvordan fremtidens public service kan indrettes, så den når ud til flest mulige danskere. Herunder ikke mindst børn og unges adgang til public service, idet det især er disse grupper, som de traditionelle medier, herunder public service-medierne, ikke har fat i. De er til gengæld storforbrugere af de digitalt baserede medier.

Udvalget opstiller indledningsvist følgende definition af public service: ”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”

Det er altså i udvalgets optik en forudsætning for, at noget kan kaldes public service, at der er en samfundsmæssig regulering og finansiering med i billedet.

Generationskløft på markedet
Udvalget har især beskæftiget sig med danskernes ændrede medievaner, som betyder, at udenlandske medieplatforme spiller en stadig større rolle: ”Danskernes medieforbrug foregår i stigende grad på de udenlandske platforme, og både abonnementsbetaling og annoncekroner går derfor også i stigende grad til udlandet.”, hedder det i rapporten.

Det kan få stor betydning for de traditionelle medier, herunder public servicemedierne, som har udsigt til at blive svækket de kommende år: ”De medier, der mest direkte understøtter dansk demokrati og kultur (dagblade på print og web, nye publicistiske netmedier og public service-medier), må antages at ville lægge beslag på en stadig mindre del af befolkningens tid. Dermed vil deres funktion som modvægt til et kommercielt (og udenlandsk) medieudbud svækkes.”

Udvalget har også hæftet sig ved, at der er meget stor forskel på, hvor meget forskellige befolkningsgrupper gør brug af henholdsvis traditionelle medieplatforme og de nye medier. Her har udvalget især haft fokus på den aldersmæssige forskel og det, udvalget betegner som en alderskløft:

”Der er tale om en kløft mellem primært yngre onlinebrugere (15-25-årige, svarende til ca. 0,8 mio. borgere i 2016) og den halvdel (40+, svarende til næsten 3,0 mio. borgere i 2016) af borgerne, som fortrinsvis anvender de traditionelle medier. Målgruppen 0-14 år (måles teknisk 3-14 år) har en væsentlig anden medieadfærd, der fortrinsvis er online.”

Udvalget nævner også at hver tiende barn i dag vokser op i et hjem uden ”gammeldags” flow-tv, men altså udelukkende gør brug af eksempelvis internetbaserede medier. Også de sociale medier som Facebook spiller en rolle. Eksempelvis nævner 30 procent af de unge, at sociale medier er deres primære nyhedskilde. For den ældre del af befolkningen er tallet langt lavere.

Privatisering vil indskrænke udbuddet betydeligt
Udvalget har afslutningsvist opstillet fem scenarier for fremtidens medielandskab. Det mest vidtgående scenarie handler om, at overlade det hele til markedet. Det vil blandt andet indebære, at al offentlige public servicefinansiering ophører, og de offentligt ejede public serviceinstitutioner, såsom DR og TV2 enten nedlægges eller sælges.

Udvalget er ikke i tvivl om, at udenlandske, kommercielle medievirksomheder vil kunne sætte sig på en stor del af markedet. Men det vil betyde farvel til meget af det, vi i dag kender som public service:

”Udbuddet i et rent kommercielt finansieret dansk mediemarked vil efter alt at dømme især ligge inden for den brede, populære og relativt billige del af det hidtidige public service-udbud. Herved vil andelen af dansk produceret og dansksproget indhold blive stærkt reduceret sammen med programområder som danske børneprogrammer, store danske dramaproduktioner, ressourcekrævende aktualitets- og dokumentarstof, kunst & kultur, kirke & tro, historie og videnskab.”

Også den fri og lige adgang kan der blive sat alvorligt spørgsmålstegn ved i forbindelse med en privatisering: ”Adgangen til det indhold, som kan tænkes overtaget fra de nedlagte public service-institutioner, vil blive begrænset af de betalingsmure, der – i form af abonnementsbetaling – gælder for alle kommercielt drevne tv-kanaler.” I modsat retning trækker, at danskerne får flere penge mellem hænderne, fordi licensen vil blive afskaffet i forbindelse med en privatisering.

Klarere arbejdsdeling mellem kommercielle medier og public service?
I et andet forslag forslås det at også nedlægge de nuværende public serviceinstitutioner, og i stedet bruge public servicemidlerne til at finansiere public serviceprogrammer på kommercielle kanaler, så det nuværende udbud opretholdes.

Denne løsning er dog også problematisk, fordi borgerne så kommer til at betale for indholdet to gange, idet de både skal betale over licensen og have abonnement til de kommercielle tjenester for at kunne se indholdet, og det kan blive vanskeligt for borgerne at få et samlet indhold over public serviceprogrammer, fordi de kan være spredt på mange forskellige kanaler. Alternativt at udlægge hele kanaler og tjenester til den kommercielle sektor, som det i dag er tilfældet med Radio24syv.

Tre øvrige scenarier går på, at public servicemediernes rolle reduceres fremover, så de fokuserer på at leverer den type af produkter, som de kommercielle kanaler ikke kan tilbyde. Dermed kommer der klarere ”arbejdsdeling” mellem kommercielle medier og public servicemedier. Eksempelvis foreslås det i scenarie 5, at public servicestationerne fremover satser på danskproduceret indhold, mens der skrues ned for det udenlandsk producerede indhold.

Udvalget understreger, at scenarierne er ikke ment som anbefalinger, men at formålet alene er at oplyse om fordele og ulemper ved de forskellige forslag. Udvalget rapport skal nu danne grundlag for den kommende tids politiske debat om public servicemediernes fremtid.


Flere artikler om emnet

Annonce