Foto: DR.dk

Hvad får en tilsyneladende helt normal ung pige fra Færøerne til at begynde at skrive breve til en af Danmarkshistoriens værste mordere? Hvad får hende til at have en lang, lidenskabelig korrespondance med ham? Hvad får hende til som ung kvinde at opsøge massemorderen i fængslet? Hvad får hende til at indlede et dobbeltliv, hvor hun har mand og barn derhjemme, men har lidenskabelig og voldelig sex med Peter Lundin i besøgscellen i Statsfængsel Østjylland? Og hvad gik der igennem hovedet på Mariann Poulsen, sagde ”ja”, da fængselspræsten spurgte, om hun ville giftes med Peter Lundin?

Det forsøger DR-dokumentaren ”Morderen på Den Hvide Hest” at beskrive. Og netop fortællingen om Peter Lundin, som morder på en hvid hest er den fortælling, Mariann Poulsen bruger som skjold. Hun beskriver sig selv som en fortabt teenager, der ikke følte sig elsket. Efter at have set et tv-program med Peter Lundin beslutter den dengang 15-årige Mariann Poulsen fra Færøerne at skrive et brev til Peter Lundin, der dengang var sigtet for at have dræbt og parteret sin daværende kæreste og hendes to børn – et tredobbelt drab, som Peter Lundin senere blev idømt fængsel på livstid for.

Sex i besøgscellen – mand og børn derhjemme
Dokumentaren fortæller, hvordan Mariann Poulsen og Peter Lundin indleder en lidenskabelig korrespondance, og da Mariann Poulsen i 2006 flytter til Danmark med sin kæreste, opsøger hun Peter Lundin i fængslet. Mariann Poulsen fortæller, at de ved deres andet besøg har sex og derefter ses flere hundrede gange og indleder et forhold – mens Mariann Poulsen har mand og barn derhjemme.

Mariann Poulsen fortæller også om de dramatiske dage i efteråret 2008, hvor hun blev berømt og berygtet som kvinden, der blev gift med Peter Lundin. Ifølge Mariann Poulsen fordi Peter Lundin truede med at afsløre deres seksuelle forhold til offentligheden, hvis ikke hun giftede sig med ham. Ifølge Mariann Poulsen selv gik hun grædende op ad kirkegulvet, og hun blev tvunget af Peter Lundin til at gifte sig med ham.

Sådan kunne historien være endt. Den stakkels unge pige, der bliver endnu et offer for Peter Lundins kliniske psykopati. At hun – som sin navnesøster Marianne Petersen 6 år tidligere – var offer. Denne gang et psykisk offer. Det er dén historie, Mariann Poulsen meget gerne vil fortælle. Måske er der også en grad af sandhed i den.

Storsmilende eller grædefærdig?
Det står ret hurtigt klart, at der også er ting, Mariann Poulsen ikke fortæller os. Hendes fortælling om sig selv som offer, der efterfølgende har fået klarsynet tilbage og nu kan se, hvor forfærdelig Peter Lundin er, passer dårligt med hendes opførsel i virkeligheden.

Hvorfor vælger hun allerede som 15-årig at skrive til ham? Hvorfor fortsætter hun korrespondancen med Peter Lundin, da hans breve til den dengang unge og seksuelt uerfarne Mariann Poulsen indeholder eksplicitte seksuelle beskrivelser, hun efter eget udsagn ikke forstår? Hvorfor opsøger hun ham efter ganske få dage i Danmark? Hvorfor mødes hun med ham og har sex med ham flere hundrede gange? Hvorfor står hun storsmilende og omfavner og kysser Peter Lundin på bryllupsbilledet, hvis hun efter eget udsagn var grædefærdig? Hvorfor er det Peter Lundin, hun ringer til, da hun føler sig chikaneret af journalister, der kender til brylluppet? Og hvorfor sidder hun her 10 år efter forholdet begyndte og græder, når hun fortæller, at Peter Lundin sagde noget grimt til hende i telefonen?  Det kan næppe betegnes som en naturlig reaktion, at man er grædefærdig over, at en eks-kæreste, man ikke længere har følelser for, for 10 år siden blev vred og sagde noget hårdt i telefonen?

Ukritisk dokumentar
Dokumentaristerne stiller ikke spørgsmål. Den giver Mariann Poulsen lov til at fortælle sin flossede, usammenhængende historie. Det er seerens opgave at se de manglende sammenhænge i fortællingen. Det fungerer godt – men det betyder også, at kravene til seerens iagttagelsesevne er høje.

Sammenholdt med Mariann Poulsens udtalelse i 2008 om, at Peter Lundin var en erotisk besættelse, stiller dokumentaren det store spørgsmål: Hvordan kan en tilsyneladende normal ung pige indlede et forhold til Peter Lundin ikke på trods af, hvad han har gjort, men måske nærmere på grund af hans gerninger? Hvordan kan det onde være så tiltrækkende?

Hvordan kan man være så betaget af det farlige og forbudte, at man kaster sig ud i det mest farlige og forbudte, der findes – at leve et dobbeltliv, hvor man har et normalt liv med mand og barn, samtidig med at man har en skjult identitet, hvor man har voldelig sex med en massemorder? Og hvorfor har Mariann Poulsen stadig så svært ved at erkende det over for sig selv?