”Bare vi dog havde en Hartvig Frisch i dag”. Sådan kan man høre socialdemokrater udbryde, når de savner et samlet overblik over tidens politiske malstrøm. I 1933 udgav han ’Pest over Europa’, der beskrev den totalitære udvikling og demokratiernes sammenbrud i 1920'erne og 30'erne. Samtidig hævdede han, at netop de nordiske socialdemokratier kunne være det europæiske demokratis redning. Frisch leverede både diagnose og kur.

Bare vi dog havde en Hartvig Frisch i dag

Kuren mod tidens politiske udfordringer må nutidens socialdemokrater selv finde – men til at stille diagnosen kan de få god hjælp af Jan-Werner Müller. Hvor Frisch i 1930'erne satte fokus på totalitarisme, koncentrerer Müller sig om populisme, som tidens største politiske udfordring. Det er beslægtede tendenser, og populistisk politik kan sagtens bane vejen for totalitære bevægelser.

Folket er problemet
Hvad der ifølge Müller adskiller populistiske bevægelser fra andre politiske aktører er påstanden om, at de repræsenterer folket. Altså at folket er en enhed med én vilje, som kan formuleres og udtrykkes af en bevægelse eller en person. Populister regner alle andre end dem selv for illegitime repræsentanter – fordi de ikke er ”ægte”, ”sande” eller ”rigtige”. Med den logik arbejder populister for at demontere pluralisme og skabe et ensartet politisk klima, hvor opposition ikke kommer til orde. Det er en radikal analyse, som Müller leverer – og den rammer hele det politiske spektrum. Müller opererer både med højre-, venstre-, og centrumpopulister.

Müller står på stærk akademisk grund, når han afviser, at folket eksisterer eller kan agere

I en politisk kultur som den danske, hvor ”folket” er tæt vævet sammen med opfattelsen af Danmark og demokratiet (folke-styret som grundlovsfædrene omdøbte det til) virker analysen nok ekstra radikal. Vi er vænnet til at omtale folket som noget indiskutabelt positivt. Hvem ønsker dog at være i opposition til folket? Müller står dog på stærk akademisk grund, når han afviser, at folket eksisterer eller kan agere.

Ideen om, at en stat eller et samfund kan fungere som ét væsen med én vilje, er en korrumpering af tankerne om den sociale kontrakt og almenviljen. Derimod kan folk og nationer, klasser, segmenter og andre delgrupper af individer sagtens rummes og agere inden for en stat og give et fælles udtryk gennem f.eks. valg til et parlament.

Næppe en folkebog
Jan-Werner Müller skriver flydende og er virkelig flot oversat af Hans-Jørgen Birkmose. Bogen bør få et stort publikum, der dog nok primært vil være at finde inden for akademiske cirkler. Müller er tilknyttet Princeton, og bogen er skrevet i den akademiske anglikanske essay-stil. Det giver en fejende beskrivelse af populister i USA, Latinamerika og Europa. Læseren kommer vidt omkring og bør nok have et opslagsværk inden for rækkevidde, for bevægelser, personer og begreber nævnes indforstået og nonchalant. Müller skal ud med sit budskab og frem til konklusionen. I slutningen af bogen sætter han sit ærinde på spidsen i ti teser – han vil være sikker på, at læseren forstår og agerer.

Bogen er et stridsskrift for demokratiet, som Jan-Werner Müller ser som værende truet. De to væsentligste trusler kommer fra populister og teknokrater, der ifølge Müller har en fælles antipolitisk indstilling: Populister hævder, at der kun findes én sand folkevilje, og teknokrater hævder, at der kun findes én rationel policy. Begge grupper underkender dermed demokrati og pluralisme.

Jan-Werner Müller har på få sider leveret et vægtigt indlæg om tidens politiske tendenser. Det sidste ord om populisme er ikke sagt dermed, men mange fremtidige analyser vil skulle forholde sig til bogens substans.

Martin E. O. Grunz er cand.mag. i historie og tidligere formand for SFAH – Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.

➜ Læs også:Anmeldelse: Folkekongen der bukkede under for sine modstandere

Jan-Werner Müller, ’Hvad er populisme? Et essay’. Oversat fra tysk af Hans-Jørgen Birkmose. ’Was ist Populismus? Ein Essay’

Informations Forlag 2016

170 sider, 249,95 kr.