Nødvendighedens politik er aflyst

Statens finanser er ikke en husholdning, hvor der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter, mener amerikansk forfatter.
Den gode nyhed er, at vores økonomiske problemer med arbejdsløshed og statsgæld er overkommelige. Den dårlige nyhed er, at vores politikere og økonomer har en forkert forståelse af økonomi og derfor står i vejen for løsningerne, lyder budskabet i Warren Moslers bestseller ”De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik” som nu for første er udkommet på dansk.

Amerikaneren Warren Mosler er blevet milliardær ved at handle på børsen på Wall Street siden 1970’erne og har skrevet bogen på baggrund af den viden om finansmarkederne og centralbankernes virke, som han har opnået siden begyndelsen.

Mosler, der bekender sig til den økonomiske skole som kendes som Post-Keynesianisme eller Modern Monetary Theory, fremfører i bogen syv såkaldte ’dræbende naive bedrag i økonomisk politik’, der mildest talt udfordrer den måde, man generelt opfatter økonomien og særligt statens finanser.

Første halvdel af bogen er bestemt værd at læse, fordi den med afsæt i viden om pengesystemet sætter spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark fører den rigtige finanspolitik for at opnå fuld beskæftigelse uden inflation.

Statens økonomi er ikke som en husholdning
Det centrale for Warren Mosler er, at staten ikke kan eller må sammenlignes med en husholdning eller en virksomhed – de har nemlig ikke mulighed for at udstede penge. Udgangspunktet for de syv påstande er, at staten ejer Nationalbanken, og at alle penge i Nationalbanken derfor er udstedt af staten. Skatter og statslån virker derfor som et pengedræn på økonomien for at undgå, at der er for mange penge i omløb – ikke til at finansiere offentligt forbrug.

Når staten bruger penge stiger pengemængden, og dermed købekraften, i økonomien. Når staten beskatter eller sælger statslån, reduceres købekraften. Staten bør derfor sikre, at den rigtige pengemængde er til stede i økonomien til at skabe nok efterspørgsel, så alle personer kan komme i beskæftigelse.

Staten skal samtidig undgå, at der kommer for mange penge i omløb i forhold til økonomiens maksimale kapacitet for at undgå inflation. Alt dette kræver, at man omlægger den økonomiske politik til at Nationalbanken ikke er uafhængig, at fastkurspolitikken afvikles samt at man accepterer, at statens underskud er ligegyldigt.

Nationalbanken kan ikke løbe tør for penge
I Moslers optik er det besynderligt at koncentrere sig om, at den eneste der kan udstede danske kroner (staten) ikke må løbe tør for danske kroner.

Mosler benytter sammenligningen, at når nogen spørger, hvordan offentlige udgifter skal finansieres, svarer det til at sidde til en fodboldkamp og spørge, hvor manden der styrer pointtavlen får sine point fra, når et hold scorer. Bortset fra en lille mængde kontanter, er alle Nationalbankens penge i et regneark, ligesom scoringstavlen på stadion.

Men hvad er det så der begrænser staten, hvis ikke det er statens finanser? Svaret fra Warren Mosler er realøkonomien. Hvis staten bruger flere personer og ressourcer til for eksempel militæret eller ældreplejen, vil der være færre personer og ressourcer til at skabe velvære for befolkningen gennem privat forbrug.

Det centrale politiske spørgsmål er derfor ikke, hvordan staten får et overskud, men: Hvilke opgaver skal staten løse, og hvor mange ressourcer skal der være tilbage for den ikke-statslige sektor til at skabe private goder og service?

Det betyder med andre ord, at ’nødvendighedens politik’ er aflyst.

Polemisk og selvhævdende
Warren Mosler skriver desværre meget polemisk og til tider med en barnlig lyst til at hævde sig over etablerede personer i den økonomiske debat. Dette hænger muligvis sammen med, at bogen oprindeligt blev udgivet på engelsk i 2010, hvor han stillede op til det amerikanske senat.

Bogens første halvdel omhandler de syv påstande, og resten handler om hans livshistorie, og de politikere han ikke respekterer. Kun den første halvdel er værd at læse.

Da Michael Møller, professor på CBS og bestyrelsesmedlem i Nationalbanken, anmeldte bogen i Politiken den 15. maj, brugte han ikke sine faglige indsigter til at give ét argument for, at Warren Moslers påstande ikke er korrekte.

Han bemærkede blot, at det ikke var originale tanker, samt at læserens tid kunne anvendes bedre. Det manglende faglige argument var en skam, da disse pengeorienterede økonomiske teorier i høj grad mangler modsvar fra den etablerede økonomiske videnskab.

Vi er i en tid med historiens laveste renter, uden at arbejdsløshed og inflation synes at lade sig påvirke. Euro-landene, der netop ikke længere styrer deres egen valuta, har historisk høj arbejdsløshed. Har Warren Mosler og andre økonomer inden for Modern Monetary Theory svaret på dette? Det vil klæde den danske stand af økonomer at forklare, hvorfor det ikke skulle være tilfældet.

Moslers syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik:

1) Statens forbrug er begrænset af evnen til at beskatte eller låne

2) Statslige underskud giver en gældsbyrde til vores børn

3) Statslige underskud fjerner privat opsparing

4) ’Social security’ er bankerot (amerikansk finansiering af velfærd)

5) Handelsunderskud er uholdbart og fjerner jobs og produktion

6) Vi skal spare op for at have midler til at investere

7) Det er dårligt, at et større underskud fører til højere skatter
Warren Mosler. ”De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik”. Udkommet på dansk i 2017. Forlaget Politisk Revy.

 

Asker Voldsgaard er statskundskabsstuderende på Københavns Universitet med speciale i international politisk økonomi.

 


Kommentarer fra Facebook