Nogen bliver overset i ligestillingskampen – og det er ikke længere kvinderne

Enig! Ligestilling er ikke kun for piger og kvinder - og er ikke alene et spørgsmål om køn.

Du har fuldstændig ret. Der har snart længe tegnet sig et billede af en meget selektiv og skævvredet ligestillingskanp, hvor mændene stort set intet fylder. Og der skulle ellers være rigeligt at tage fat på.

Hvor er det dog synd for de "underkuede" mænd at de føler sig presset af kvinderne i kampen om ligestilling. Man må jo ikke glemme at mændene i århundrede undertrykte kvinderne og først nødtvunget, med et lille flertal og imod Christian den 10. vilje, stemte for at give kvinder valgret til folketinget i 1915.

Der er to fundamentale årsager til at vi stadig ikke har, ægte, ligestilling, og heller aldrig får det.
De er begge to åbenlyse, men eftersom de begge er "politisk ukorrekte" at tale om, vælger alle at lukke øjnene for dem, hvilket bevirker at vi igen og igen og igen skal have de samme meningsløse debatter om emnet uden nogensinde at nå nogle som helst vegne.
For det første er mænd og kvinder ikke ens. Forskellige styrker og svagheder, forskellige kompetencer og mangel på samme.
For det andet har kvinder altid ønsket ligestilling i de henseender, hvor ligestilling er til deres fordel, og særbehandling i de henseender, hvor ligestilling ikke er til deres fordel.
Og før I alle sammen hyler op om sexisme: Mænd ville agere på præcis samme måde, hvis det var dem, der (i de fleste tilfælde) blev forbigået/behandlet som mindreværdige/whatever..

***Selvom patriarkatsdebatten fremstiller det anderledes, så klarer mænd og drenge sig kun signifikant bedre end piger og kvinder i tre tilfælde, hvoraf to af dem har at gøre med gennemsnitsløn og beskæftigelsesprocent.***

Se, det synes jeg da nok, er et alvorligt ligestillingsproblem!
Her troede jeg faktisk, vi var kommet længere. Men det er selvfølgelig kvinderne, der føder børnene og dem, der ofte går på deltid for at klare hjemmefronten. Og det kan næppe være anderledes for de fleste.

At mænd har ringere sundhed, er vel hverken kvindernes eller ligestillingens skyld. Det er måske bare vores kønsforskelle, der her kommer til udtryk. Vi har jo i den grad lige rettigheder på det område.

At mænd er mindre gode til at klare sig alene, må bero på den mentale kønsforskel, vi nu engang har. Kan der være anden forklaring?

Reel ligestilling får vi først, når mænd kan føde børn, så mon ikke vi bare skal skyde en hvid pil efter den ambition?

Reel ligestilling er utopi af flere grunde, Helle B nævner nogle af dem. Primært er det vigtigt at tilstræbe lige løn for lige arbejde og hvad angår mænds indsigelser imod uden for ægteskab ikke at have samme ret over deres børn som moderen er løsningen simpel, for de kan bare gifte sig med moderen.
Og hvad angår bestyrelsesarbejde, synes jeg, det er forkert at forbigå dygtige mandlige aspiranter og vælge en faglig mindre god aspirant, blot for at have lige mange mandlige og kvindelige medlemmer. I den situation forekommer ligestilling mellem kønnene direkte pinlig. Så ligestilling er ikke altid rimelig.
Det samme vil nogle hævde mht evt kvindelig værnepligt til militæret. Men hvorfor egentlig ikke, for vil kvinderne stå lige med os mænd, så skal det ikke udelukkende være inden for de sjove og spændende opgaver, men dække hele mandespektret.
Og hvad angår, at mænd er dårligere end kvinder til at bo alene, tror jeg det overvejende skyldes, at kvinder generelt er mere sociale end os og meget bedre til at tale med hinanden om problemer, følelser mv.
Vi mænd er ofte opdraget til at være hårde, selv om vi undertiden græder indvendigt, fordi det ikke er velset, og tilmed anses for et svaghedstegn, at vise sine følelser og måske over i købet græde, hvis man er ked af det.
Jeg husker allerede fra Folkeskolens 2 klasse, at vores gymnastiklærerinde kaldte os sammen og sagde, at vi drenge ikke længere måtte græde, hvis vi faldt og slog os, "for I bliver snart mænd, og mænd græder ikke".
Og det betyder naturligvis også, at den snak mænd har med hinanden som regel er ren faglig, når den ikke ligefrem drejer sig om kvinder.
Jeg var engang på et intetnatskursus på et hold, hvor der udelukkende var mænd, og der var to til tre alfa hanner, der førte samtalerne, der var tåkrummende ubehageligt at høre på, for alt vedrørte hvor dumme og frygtelige kvinder var. Lige indtil en repræsentant fra et kvindehold i et tilstødende lokale åbnede døren og inviterede os ind til dem. Så fik fløjten en helt anden lyd, og det var ret tydeligt, at nævnte alfa hanner ikke alene vendte 180 grader rundt i forhold til den kritik de kort forinden havde udtrykt mht kvinder og ligesom vi andre nød deres selskab, men at kvinderne også især hang om disse kvinde kritikere som fluer om en honningkrukke. Så nogle gange bliver man sgu lidt forvirret.