Nok er nok: Lad os tale ordentligt om vores statsminister

Debat

Nok er nok: Lad os tale ordentligt om vores statsminister

Mette Frederiksen kæmper som folkevalgt statsminister for Danmarks sikkerhed, men bliver mødt med grovhed og dæmonisering på sociale medier

Billedtekst
“Jeg er stolt over at leve i et land, hvor vi har en fremsynet statsminister, men jeg er mere stolt over, at vi på tværs af partierne har et stort flertal, der er enige med hende,” skriver Kai Bloch.
Foto: Statsministeriet
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Mette Frederiksen (S) kæmper for at beskytte Danmark og Europa, mens danskere og andre prøver at bekæmpe hende med uhyrlige påstande om både det ene og det andet. 

Aldrig før i min tid har jeg set værre nederdrægtige udmeldinger fra voksne mennesker. 

Jeg har tilladt mig at inddrage et lille udsnit af de kommentarer, der ligger under Mette Frederiksens opslag på Facebook, og der er mange flere, hvor de kommer fra: “Er der nogen, der ved, hvad forskellen på Kim jong-un og Mette Frederiksen er?”

“Hvis du ikke havde været statsminister var du blevet tvangsindlagt for længst”, “Du er komplet vanvittig!” og “Ja, en mere krigsliderlig statsminister skal vi da lede længe efter.”

Men jeg kunne blive ved og endda med grovere udmeldinger. Utroligt, hvad voksne mennesker, der lever i et af verdens mest oplyste lande, kan finde på at skrive.

Diktatorbeskyldninger

For det første lever vi i et demokrati, et af verdens bedste. Alligevel bliver landets folkevalgte statsminister, der har indgået et samarbejde med Venstre og Moderaterne, som på den måde har flertal, beskyldt for at være en diktator. 

Tænk, at der i Danmark findes så uoplyste mennesker, der ikke har begreb om, hvad en diktator er.

Men de kan jo kigge på Putin, så ser de et klart eksempel

Tænk, at de ikke ved, at en diktator er en egenrådig person, som alene bestemmer alt. Det er godt nok rystende. 

Men de kan jo kigge på Putin, så ser de et klart eksempel: Han styrer alt, og dem, der ikke er enige, falder enten ud af et vindue eller ned med et fly.

Læs også:Lyt ikke til tabermedierne på Rådhuspladsen - de svigter Ukraine

I Danmark har vi endda den glæde, at det store flertal i Folketinget er enig med regeringen i, at Danmark skal opruste. For i Danmark er der ingen enkeltpersoner, der kan træffe beslutninger. Der skal altid være et flertal i Folketinget. 

Messerschmidt som modstander

Der findes kun et parti, der vakler, og det er Dansk Folkeparti, hvor den politiske leder Messerschmidt har påstået, at inden 2025 rinder ud, så havde Putin indtaget hele Ukraine. Hans uhyrlige påstand holdt ikke vand. 

Læs også:Efterretningschef går i rette med DF-formand: Du vil bare ha' at Ukraine skal hejse det hvide flag

Det, de uoplyste heller ikke forholder sig til, er, at vi er medlem af Nato, og Nato-landene er i fællesskab sammen med EU blevet enige om oprustningen.

Jeg er stolt over at leve i et land, hvor vi har en fremsynet statsminister

Alligevel kan vi se masser af folk, der beskylder Mette Frederiksen og kun hende for at ville opruste. Ja hun er ligefrem krigsliderlig påstås det.

Nu er Nato er forsvarspagt og ikke en angrebspagt, det betyder, at hvis et flertal i det danske folketing alene besluttede sig for at angribe Rusland, ja, så ville vi stå alene.

Forsvar, fakta, fællesskab og fornuft

Det er derfor, at Mette Frederiksen aldrig taler om angreb og gang på gang understreger, at vi sammen med de andre Nato-lande skal kunne forsvare os selv.

Jeg er stolt over at leve i et land, hvor vi har en fremsynet statsminister, men jeg er mere stolt over, at vi på tværs af partierne har et stort flertal, der er enige med hende, og at de gør det for Danmarks sikkerhed.

Det er ikke sådan, Danmark skal være

Men jeg er godt nok rystet over, at der er så mange uvidende voksne mennesker i Danmark, der ikke formår at sætte sig ind i fakta, men alligevel tillader sig at svine landet folkevalgte statsminister til i grove vendinger.

Det er ikke sådan, Danmark skal være, derfor vil jeg opfordre alle, der er enige, om at gå op imod de mennesker, som ikke vil vores sikkerhed. 

Kai Nordhald Bloch

Pensioneret smed og maskinarbejder. Tidligere afdelingsleder i Dansk Metal og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Socialdemokratiet.

Kommentarer

Indsendt af Karen Inger Ra… (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 17:32

Hvis man tillader sig at opponere mod disse uhyggelige udtalelser, få man at vide man er et 🐑 eller det der er værre.
Dette gør at mange ikke orker at deltage i debatten, der findes heldigvis mange flere der kan finde ud af at opføre sig ordentligt på.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 19:19

Jeg er ikke på sociale medier af samme grund og ja vi har en super statsminister vi kan være stolte af, men nogen gange taler hun meget hurtigt og lyder nok mere bombastisk end hensigten er.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 19:20

Statsministeren gør, hvad der er nødvendigt i relation til Putins helt umotiverede og sindsyge krigsførelse i foreløbig Ukraine, og hun bør derfor roses for sin fremsynet hed og sit engagement.

Ligesom Hitler i 30' erne oprustede Tyskland langt ud over, hvad der var nødvendigt for at forsvare sig, er Putin også i fuld gang med at opruste det russiske militær til en konfrontation med Nato.

Det forlyder i dag i aviserne, at den russiske befolkning nu skal presses yderligere på deres privatøkonomi med forhøjet moms, fordi Putin vil sparke endnu flere penge ind i sit millitær.

Mange rystede på hovedet af Hitler, fordi de ikke så ham som nogen trussel, det samme gør mange af Putin. Men da ww2 startede, blev man klogere, men da var det desværre for sent.
Dengang sov den danske regering i timen, og sendte danske soldater på cykel i kamp mod Hitlers Hitlers veludstyrede elitestyrker. Ren klodshans!

Så bebrejd ikke vores nuværende regering og statsminister for at sørge for, at Danmark i dag for en gangs skyld er på højde med udviklingen i et aggressivt Rusland og foretager sig det i den forbindelse nødvendige.

Spørgsmålet er mere, om vi overhovedet når at blive klar i tide.

Indsendt af Wiebke (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 19:46

Uanset om man er politisk enig med landets statsminister, er det uhyrligt at omtale personen som en so, krigsliderlig og det der er værre.
Det gør en debat om forholdene u ulig.

Indsendt af jørgen jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 19:55

Tak til Kai Bloch. Og mht Pio-Pio, så er der Aften efter aften, folk der ligger lysår fra Pio s ståsted, som gør hvad de kan, for at genere dem Pio er tænkt til, og i stedet lufte deres egen kæphest.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 20:36

Ja, vi er nok mange, der har prøvet at støde på de båtnakker, Kai hentyder til. På den positive side er disse typer tydeligvis ikke dem, der stod forrest, da der blev delt hjerner ud 😁

Indsendt af Bent Jul (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 21:17

Konflikt-optrapning: Det er en uskik at ytre sig på sociale medier - specielt på dem med politisk indhold - hvis man undlader at drøfte sagen eller komme med argumentation. Ofte ser man bare postulater (slagord) eller fyrer person-orienterede hade-kommentarer af - ja, faktisk ses af og til kommentarer, som formentlig er ulovligt truende.

Ved at gå fra det faktuelle til det personlige optrapper man, - hvilket sker i dysfunktionelle samfund. Derved bliver kriser og uenigheder større. Alt bliver til mudderkastning. Løsninger fjerne sig ud i magt og afmagt. Alt dette er usundt i et demokratisk samfund. (Ligesom det også er usundt i fx et parforhold).
Vi må alle lærer at udveksle uenigheder uden at optrappe konflikt.

Indsendt af Tommy Sørensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.09.2025 - 21:27

jeg er fuldstændig enig.
De forholdvise få personer larmer så meget at ingen gider debat.
Det er en direkte trussel mod den demokratiske debat, og absolut disrespekt for demokrati.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 01:19

Men jeg er godt nok rystet over, at der er så mange uvidende voksne mennesker i Danmark, der ikke formår at sætte sig ind i fakta,

Men jeg er godt nok rystet over, at der er så mange uvidende voksne mennesker i Danmark, der ikke formår at sætte sig ind i fakta,

Men jeg er godt nok rystet over, at der er så mange uvidende voksne mennesker i Danmark, der ikke formår at sætte sig ind i fakta,

Ja, så er linjen lagt, hr. Pensioneret smed og maskinarbejder. Tidligere afdelingsleder i Dansk Metal og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Socialdemokratiet.

Tænk at så mange smede og vælgere på Mors er så uvidende voksne…at skoler på Mors ikke formåede at lære befolkningen så meget, at de ikke uden en smed og maskinarbejder og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors og socialdemokrat kan sætte sig ind i simpel fakta. Tænk…

Statsminister Mette Frederiksen bør straks give en uforbeholden undskyldning for den manglende faglige indlæring på Mors igennem årene.

Om uvidenheden og den manglende evne til at sætte sig ind i fakta også gælder årgange af nyere data, ja, så bør undervisningsministeren straks inddrages.

Fortidens synder kan jo ikke fortsætte i det uendelige…

Bekæmpelsen af uvidenheden på Mors og befolkningens manglende evne til at sætte sig ind i fakta må komme langt før ammunition, droner og krigsmateriel, thi hvad hjælper indkøb af forsvarsudstyr, hvis de nuværende piger og drenge i 7. klasser på Mors ikke er i stand til at sætte sig ind i fakta om brugen af de militære isenkram som milliarder og atter milliarder stilles til rådighed, når de som 18-årige såvel drenge som piger skal aftjene deres værnepligt.

Hvornår Mette Frederiksen i sit travle oprustningsprogram får tid til at undskylde Morsing-boerne for statens svigt med henblik på deres “uvidenhed og manglende evne til at sætte sig ind i fakta”, ja, det afgøres formodentlig i Kreml af Putin, hvis Morsing-boerne ellers har forstået Kaj Nordhald Blocks indsigtsfulde indlæg og kapable evne til at sætte sig ind i fakta.

Indsendt af Kai Bloch (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 12:53

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Du er da godt nok noget ensporet mit opslag handler overhoved ikke om folk på Mors, det er generalt for Danmark. Jeg flyttede fra Mors i 1991, så hvordan tilstanden er med uvidenhed aner jeg intet om, men jeg ved at dem jeg omgås når jeg ofte er på Mors at deres viden intet fejler.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 13:01

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Og undskyldningen skal selvfølgelig fremsiges på det ægte Morsøbomål hvor det er vigtigt at hun starter med a og ikke jeg .
Lad os bare kalde det en helgardering fra statsministeren, for ikke at komme til at støde nogen.

Man kan jo aldrig vide i disse tider, hvor alt hvad der bliver sagt af statsministeren , bliver taget ned , og vendt og drejet og vinklet i alle mulige retninger .

Selv knækprosa bliver taget i brug i ytringfrihedens hellige navn. Nogle kalder det at vrøvle, jeg mener at knækprosa lyder pænere og er mindre stødende.

Indsendt af John F. Thomsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 14:07

Jeg erkender at tilhøre den sociale fløj, rent politisk.
Erkender at jeg ikke følger de sociale medier, rent politisk.
Er fuldstændig enig i at sproget er vigtigt, men uden at vide det formoder jeg at den hårde sprogbrug flyder begge veje i politik.
Fejer vi lige så meget for egen dør, som vi forsøger at gøre for andres.

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 18:07

Du har så meget ret. Man græmmes over at være landsmand med de forfærdelige underbemandede mennesker. Og man føler sig magtesløs i.f.t. retorikken, og at der er alt for få der går op imod uvæsenet. Håber virkelig vi stadig har vind i sejlene ved næste valg.

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Torsdag den 25.09.2025 - 18:08

Du har så meget ret. Man græmmes over at være landsmand med de forfærdelige underbemandede mennesker. Og man føler sig magtesløs i.f.t. retorikken, og at der er alt for få der går op imod uvæsenet. Håber virkelig vi stadig har vind i sejlene ved næste valg.

Indsendt af Ulla Sørensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 27.09.2025 - 15:32

Jeg kan ikke se hvem af de andre partier som skulle klare opgaven Mette og troels gør det fremragende de andre partier når dem ikke til sokkeholderne Messe drengen galer op lige som hitler når han taler stakkels land hvis de får magt som de har agt

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.